Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Meldingen kommer kun to uger efter, at medstifter og bestyrelsesformand Henrik Fisker overraskende trådte ud af selskabet. I sin afskedsbegæring udtrykte han ifølge Green Car Report, at de væsentligste årsager er »flere store uoverensstemmelser om forretningsstrategien med Fisker Automotives ledelse«.
Problemerne i virksomheden har været under opsejling i et stykke tid og i sidste uge sendte virksomheder ifølge Reuters sine amerikanske ansatte på ubetalt orlov for at spare penge.
I de seneste par år har bilproducenten været plaget af problemer, lige fra kvaliteten af tidlige modeller til tabet af flere hundrede biler i en havn, der sidste år blev hærget af superstormen Sandy.
Disse og andre hændelser har blandt andet betydet, at Fisker ikke har sendt en bil på gaden i mere end et halvt år, og at dens storstilede familieklasse-satsning Fisker Atlantic endnu ikke er blevet færdigudviklet.
Fisker Automotive-ledelsen gjorde det klart allerede i begyndelsen af året, at den søgte kapitalindskud, og at den ikke var bange for at kigge ud over de amerikanske grænser, hvor den ellers hører hjemme. Kapitalbehovet er blevet stort i virksomheden, efter de amerikanske myndigheder afviste at fortsætte med at yde statsgaranterede milliardlån, idet Fisker Automotive ikke havde kunnet leve op til en aftalt milepæl.
Før Henrik Fisker besluttede sig for at satse på eldrevne hybridbiler, arbejdede han som bildesigner for blandt andet BMW.
Fisker Automotives har ikke ønsket at kommentere sagen over Reuters.