Kinesisk ørefigen til Georg Jensen

Samarbejdet mellem Georg Jensen og Tvind-manden Simon Lichtenberg er endt katastrofalt for den hæderkronede danske virksomhed. Foruden fem års forsinkelse i Kina må Georg Jensen betale en erstatning på 36 mio. kroner.

»Georg Jensen har potentielt en stor fremtid i Kina. Det er synd og skam, at de nye ejere af det fine brand har skullet vente i to et halvt år på at komme videre på markedet. Tid og penge er spildt,« siger Simon Lichtenberg, ejer af Trayton Group. Her fotograferet foran Byretten på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et ambitiøst væksteventyr i Kina er afløst af et mareridt for den kongelige hofleverandør Georg Jensen. Den traditionsrige sølvsmedje har fået en voldgiftsdom imod sig, en regning på 36 mio. kroner – og en forsinkelse i sin Kina-ekspansion på mindst fem år.

Sagen har været omkring både Fogedretten og Voldgiftsretten og desuden kostet advokatregninger for millioner af kroner, som Georg Jensen hænger på. Som en direkte konsekvens af sagen har Georg Jensen-firmaet i weekenden overført 6,1 mio. dollar svarende til 36 mio. kroner til sagens vinder GJ Investment, der er en del af Trayton Group, som danskeren Simon Lichtenberg står bag.

»Jeg er meget glad for, at vi har vundet sagen. Men det virker helt omsonst, at vi skulle bruge så lang tid på at få penge, som tilkommer os. Vi kunne have løst problemerne i al mindelighed for flere år siden, hvis Georg Jensens ledelse havde været til at tale med. Men det var ikke tilfældet, og derfor blev det nødvendigt med et juridisk opgør,« siger Simon Lichtenberg.

Årsagen til Georg Jensens nederlag er en yderst uheldig masterfranchise-kontrakt, som Georg Jensen indgik med Lichtenbergs firma tilbage i 2009 om en Kina-offensiv. Lichtenberg skulle stå i spidsen for Georg Jensens største ekspansionseventyr i nyere tid og åbne et stort antal butikker, der skulle sælge de danske designlækkerier – bl.a. smykker og armbåndsure – i eksklusive butikker med betjening på niveau med Prada og Gucci.

Axcel bekymret for samarbejdet

Allerede dengang var Georg Jensens daværende ejer kapitalfonden Axcel bekymret ved at indgå samarbejde med den danske forretningsmand Simon Lichtenberg, der har drevet forretning i Kina i to årtier. Axcels bekymring skyldtes ikke Lichtenbergs faglige kvalifikationer, men derimod en kontroversiel forbindelse til den udskældte Tvind-organisation, som Lichtenherg støttede i ånden såvel som økonomisk. Tvind ville Axcel meget nødigt forbindes med, og derfor pålagde man Lichtenberg ikke at have andre Tvind-folk end ham selv med i firmaet, som stod for Georg Jensens Kina-ekspansion. Axcel fik også indføjet en særlig »Tvind-klausul«, som sikrede, at samarbejdet kunne opsiges, »hvis forholdet mellem hovedfranchisetager og Tvind væsentligt og ufordelagtigt påvirker (...) Georg Jensen-brandet«.

Det skulle dog vise sig at blive helt andre elementer end Tvind, som fik samarbejdet mellem den kongelige hofleverandør og Simon Lichtenberg til at bryde sammen. Parterne kom op at strides, da åbningen af de stilrene Georg Jensen-butikker i dyre kinesiske butikscentre viste sig sværere end som så. En dag havde Georg Jensen fået nok af Lichtenbergs undskyldninger om vanskelige forhold i Kina, og sølvsmedjens daværende topchef Ulrik Garde Due rev resolut kontrakten i stykker og bad Lichtenberg om at returnere sine Georg Jensen-produkter og lukke butikkerne. Ulrik Garde Due afslog at købe butikkerne i Kina af Lichtenberg og selv føre Kina-ekspansionen videre.

Lichtenberg fandt sig dog ikke i behandlingen fra Ulrik Garde Due. Han slog i stedet hårdt tilbage mod Frederiksberg-virksomheden, og i avisartikler bragt i bl.a. Jyllands-Posten og Berlingske tordnede han mod Georg Jensen-chefen og den nu tidligere ejer Axcel, som midt i sagen solgte Georg Jensen til arabiske Investcorp. Oprindeligt lød det fra Lichtenberg, at han ønskede »mindst« 50 mio. kroner i kompensation fra Georg Jensen, og at han ville retsforfølge Georg Jensen i Kina, hvis selskabet forsøgte at etablere sig der inden 2019 – hvilket svarede til det årstal, som Lichtenberg havde fået eksklusivrettighederne til Georg Jensen-brandet i Kina.

Fyret uden gyldig grund

Da sagen nåede de danske retssale, dukkede en tydeligt irriteret Ulrik Garde Due op og forsvarede sig mod angrebene fra Lichtenberg og forklarede endvidere, at Lichtenberg selv havde misligeholdt kontrakten ved at ansætte kinesere, som på ingen måde leverede en service, som levede op til Georg Jensens høje standarder og forventninger.

Men lige lidt hjalp det for Georg Jensen. Voldgiften nåede i midten af oktober i år frem til, at sølvsmedjen med en ikke gyldig grund havde opsagt samarbejdet med Lichtenbergs firma. Sådan lyder udlægningen fra Simon Lichtenberg og hans advokat Frants Dalgaard-Knudsen, partner hos advoktfirmaet Plessner. Georg Jensen har ikke ønsket at kommentere voldgiftskendelsen, som ikke er offentlig. Dog hedder det i et skriftligt svar fra Georg Jensen, at man »accepterer voldgiftsrettens kendelse«.

Betalingen på de 6,1 mio. dollar skal dække de omkostninger, som Lichtenbergs firma har haft ved at ansætte folk, betale husleje, indrette butikker og markedsføre Georg Jensen i Kina fra 2009 til 2012. Foruden de 36 mio. kroner skal Georg Jensen betale sagsomkostninger for to mio. danske kroner. Til gengæld skal Simon Lichtenberg afgive retten til sin hjemmeside i Kina om Georg Jensen, og således kan Georg Jensen nu endelig begynde at bygge sin forretning i Kina op igen. Det bliver helt fra nul, for der er ingen Georg Jensen-butikker i Kina længere.

Ifølge Berlingskes oplysninger bliver en stor del af regningen på de 38 mio. kroner videresendt til Axcel. Kapitalfonden afviser dog at kommentere spørgsmålet.