Jutlander Bank mærker fusionsfremgang

Fusionen mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro farver tallene fra Jutlander Bank, der i første kvartal offentliggør regnskabstal for den nye bank men kun sammenligningstal for Sparekassen Himmerland.

Jutlander Bank Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jutlander Bank hev 169,9 mio. kr. hjem netto i rente- og gebyrindtægter, og fik desuden et positivt bidrag på 41,4 mio. kr. fra kursregulering - halvdelen fra salget af Nets.

Driftsomkostningerne steg også kraftigt, og nedskrivningerne blev øget til 53,7 mio. kr. fra 37,4 mio. kr.

På bundlinjen var der et overskud på 41,5 mio. kr. før skat og 39,9 mio. kr. efter skat, oplyser Jutlander Bank.

Ledelsen kalder selv resultatet for tilfredsstillende og fastholder forventningerne til hele 2014 om en primær indtjening på 230 til 250 mio. kr., når fusionsomkostninger på 30-35 mio. kr. er trukket fra.

Nedskrivningerne ventes på et lavere niveau end i 2013, hvor der var en nedskrivningsprocent på 2,6 pct., men stadig på et "relativt højt niveau", skriver Jutlander Bank.