Her er erhvervslivets vindere efter krisen

Medicinalindustrien, komponentindustrien og de store fødevarefirmaer er kommet bedst gennem krisen, når bundlinjen er målestok. De store danske virksomheder i disse brancher har global rækkevidde, mens europæisk forankrede virksomheder som Vestas og Velux stadig kæmper med krisen.

Foto: NF

Finanskrisen har ikke alene rykket grundigt rundt på de store i dansk erhvervsliv og sendt energiselskaber og medicinalvirksomhederne i top på omsætningssiden. Den har også skilt fårene fra bukkene på indtjeningssiden.

Det viser en analyse, som Berlingske Research har lavet i forbindelse med udarbejdelsen af årets Guld1000 – listen over Danmarks 1000 største virksomheder.

Hvor det i de glade 00ere var forbrugerorienterede byggematerialeproducenter, tekstil- og modeindustri og bolig-møbel-industri, der præsterede bedst på afkastningsgrad – driftsoverskuddet i forhold til aktiverne – er det nu medicinalindustrien, maskin- og komponentindustrien og emballageindustrien, der evner at tjene flest penge og står bedst rustet til at udnytte det spirende økonomiske opsving. Men også landbrugsvirksomheder inden for mejeriprodukter og korn og foderstof er kommet godt med. Det samme gælder den kemiske industri.

Helt i bund er rederier, vindmølleproducenter, byggemarkeder og metalindustrien havnet, når det gælder om at skabe bundlinjeresultater.

Professor i virksomhedsøkonomi ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, ser en klar tendens i tallene.

»De store danske medicinalvirksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck og de store komponentproducenter som Danfoss og Grundfos har op gennem nullerne og videre igennem kriseårene etableret sig globalt på alle vigtige markeder,« siger han.

De er således ikke afhængige af efterspørgslen i det krisesvækkede Europa. For emballageindustrien gælder desuden, at finanskrisen har accelereret opdelingen af værdikæden og øget outsourcingen. Det skaber behov for stadig mere emballage, og det behov har de danske virksomheder i sektoren formået at imødekomme.

Philipp Schröders vurdering kompletteres af Mikael Vest, strategisk rådgiver i Vinderstrategier A/S og medforfatter til Danmarks bedst sælgende management-bog »Strategi i Vindervirksomheder«.

Han peger på, at de virksomheder, der har klaret sig bedst indtjeningsmæssigt, typisk er store virksomheder med global rækkevidde, som samtidig har arbejdet intenst med implementering af deres globale strategier. Det er virksomheder, der ved, hvor pengene tjenes, og har de analyse- og ledelsessystemer, der gør, at de hele tiden kan agere effektivt på forandringer i markedet.

Cheføkonom i Lægemiddelindustrien, Jørgen Clausen, forklarer, at de gode resultater for den danske medicinalindustri er en følge af omfattende research- og udviklingsaktiviteter i årtier tilbage. Medicinalvirksomhedernes produkter afhjælper sygdomme som diabetes, depressioner og hudlidelser, der i stigende grad hjemsøger klodens befolkninger og stadig oftere diagnosticeres. Det forhold, at slunkne statskasser under krisen har presset forbruget af medicin ned i bl.a. Europa, har ikke hindret branchens virksomheder i at øge salget globalt.

Det samme gælder i medico-industrien, hvor virksomheder som Coloplast og William Demant har rationaliseret og øget deres globale markedsandele. Outsourcing og nyopdeling af værdikæder spiller også en væsentlig rolle her – f. eks. hos Coloplast, som i dag kun udfører testproduktion og produktudvikling i Danmark, mens resten foregår ude i verden.

Fødevarevirksomhedernes stærke indtjeningsfremgang er især båret af udviklingen og væksten i andelsforetagender som Arla og DLG.Disse virksomheder har ifølge cheføkonom , Thomas Søby fra Landbrug og Fødevarer implementeret en ny internationaliseringsstrategi i kriseårene ved opkøb. Arla er i stand til at få relativt høje priser for mejeriprodukter i Mellemøsten og Asien, hvor selskabet har styrket sin markedsposition. DLG har formået at udnytte krisen i Europa til at erobre nye lukrative markedsandele med serviceløsninger til landmændene.

 

Den samme årsagsforklaring kan også bruges på den danske ingrediensindustri, der med virksomheder som Du Pont – tidligere Danisco – og Chr. Hansen følger i kølvandet på fødevaresektoren, der ikke er særlig konjunkturfølsom og i øvrigt løbende gennemfører en ganske imponerende produktudvikling.

Det danske rederierhverv har altid opereret internationalt præcis som de bedst indtjenende danske virksomheder i medicinal-, maskin- og komponent-industrien.

Når de alligevel kommer meget svagt ud i indtjeningsanalysen, er det ifølge vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen fordi rederierne under krisen har fastholdt skibstonnage trods lavere fragtmængder og faldende fragtrater.

I nullerne tiltrak stigende fragtmængder og rater en lang række nye aktører til rederierhvervet – dem, som den gamle Mærsk Mc-Kinney Møller kaldte spekulanterne. Typer som den græske skibsreder Gabriel Panayotides, der trak penge ud af Torm, da krisen begyndte at kradse.

Spekulanterne har krisen taget livet af. Men den overkapacitet, som de var med til at skabe, hæmmer stadig rederierne, der indtjeningsmæssigt går det gryende opsving svækket i møde. Foruden Torm er det i Danmark især J. Lauritzen, der har haft vanskeligheder med indtjeningen.

Også vindmølleindustrien med Vestas som den altdominerende spiller har i årevis præsteret røde tal på bundlinjen. Sektoren har søgt at positionere sig til en øget global efterspørgsel på vedvarende energi.

Men den efterspørgsel er udeblevet under krisen, hvor de pressede statskasser ikke har haft råd til at subsidiere de grønne energiformer. Derfor har sektoren i for høj grad skullet basere sig på de svækkede europæiske markeder.

De relativt store danske sektorer af underleverandører i metalindustrien er ligeledes hårdt ramt. Virksomhederne i denne sektor har ikke som de store komponentleverandører i maskinindustrien formået at skabe en global efterspørgsel. Derfor taber de både på omsætningen og indtjeningen.

Managing partner i Boston Consulting Groups nordiske forretning Lars Fæste peger sammenfattende på, at der i en række af de bedst indtjenende virksomheder er kommet direktioner til, som er stærkt fokuserede på indtjening. Disse virksomheder er blevet mere effektive og skaber et solidt cashflow, der gør det muligt finansiere vækstintiativer.

»Man siger, at man skal kunne drive en god kortsigtet forretning for også at kunne klare sig på langt sigt. Det gælder ikke mindst i krisetider,« siger Lars Fæste.Han påpeger, at de bedst indtjenende virksomheder også er dem, der står bedst rustede til at udnytte et kommende opsving.»Mange af de virksomheder, der har måttet skære hårdt til for at komme igennem krisen, har nok overlevet og er begyndt at tjene penge. Men indimellem har de i tilpasningsprocessen også afskåret sig fra muligheder og optioner, som de kunne bruge i bestræbelserne på at udnytte et opsving. Dem skal de nu til at genopfinde.«

Se billedgallerierne:






Se overskudsgraden for de enkelte brancher

Det viser kortet Kortet viser Guld 1000-virksomhedernes overskudsgrad sidste år. I menuen under kortet kan du vælge at se brancherne hver for sig. Rød markør indikerer, at overskudsgraden var negativ, gul at den var mellem 0 og 10 procent, grøn at den var over 10 procent.