Grønland stiller milliardkrav til olieselskaber

Både multinationale og mindre olieselskaber står i kø for at få lov til at lede efter olie ud for Grønland. De selskaber, der får tilladelse til at bore offshore, skal garantere de grønlandske myndigheder mindst 55 mia. kr. til oprydning og erstatning ved en eventuel oliekatastrofe.

Foto: Anna Henly
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med oliegiganter som Shell, ExxonMobil og Statoil i spidsen investerer den globale industri i disse år milliarder af kroner i efterforskning efter fossile brændsler i Arktis. Jagten efter olie og gas, der især foregår i jomfruelige havområder fra Grønland til Alaska, Norge og Rusland, optrappes i disse år.

I løbet af få dage ventes den grønlandske regering at offentliggøre hvilke af de 12 olieselskaber, der har søgt licenser til efterforskning og boring efter olie og gas i Baffin Bugten ud for Vestgrønland, der vinder en bid af et udbudt areal på 151.000 kvadratkilometer.

Blandt de mest prominente ansøgere er verdens næststørste olieselskab, hollandsk-britiske Shell, og norske Statoil. Amerikanske ExxonMobil, der er verdens største i branchen, samt Maersk Oil, DONG og britiske Cairn Energy nævnes også som ansøgere. Milliarder står på spil for industrien. Vindende oliekonsortier, der beslutter sig til at bore, skal således over for de grønlandske myndigheder garantere mindst 55 mia. kr. i erstatning ved en eventuel oliekatastrofe.

»Olieselskaberne er meget vilde efter at komme ind i Grønland. Vi bliver kontaktet af en række selskaber, der vil have vores hjælp til at analysere landet. Der er konferencer mange steder, bl.a. i USA og Canada, hvor selskaberne viser stor interesse for mulighederne i Grønland,« siger Carina Korsgaard fra revisionsselskabet KPMG, der rådgiver selskaberne omkring skatteforhold i Grønland.

Læs også: Spor af olie ud for Grønland

Cairn er som første selskab gået massivt ind med foreløbig tre prøveboringer i år vest for øen Disko på koncessioner syd for det nye udbudsområde i Baffin Bugten. Boringerne har kostet Cairn over én milliard kr. Selskabet vil i de kommende år bruge yderligere mellem seks og syv milliarder kr. på efterforskning og prøveboringer. Foreløbig har briterne kun fundet spor af olie. Cairns mål er start af produktion af olie eller gas om syv til ti år, hvis der bliver gjort så stort et fund, at der er grundlag for kommerciel produktion. Finder olieindustrien et fund, der giver grundlag for kommerciel produktion, kan det gå endnu hurtigere med igangsætningen af grønlandsk offshoreproduktion, mener Carina Korsgaard fra KPMG.

»Hvor hurtigt det går, kommer an på, hvor feltet ligger, hvor stort det er, og hvordan transporten ud af Grønland til resten af verden kan ske. Optimisterne i branchen mener, at selskaberne måske begynder at producere olie i Grønland allerede inden for fem til otte år,« siger KPMGs Grønlands-ekspert.

Grafik: Arktis er for alvor blevet åbnet for jagten på olie og naturgas

Under koncessionsforhandlingerne for udbudsrunden for Baffin Bugten mellem Råstofforvaltningen og de 12 olieselskaber har de grønlandske myndigheder stillet ansøgerne over for skrappe betingelser. Råstofforvaltningen kræver som minimum ti milliarder dollar – med dagens kurs 55 milliarder kr. – i garantier og sikkerhed fra hvert oliekonsortium, hvis et konsortium får tilladelse til prøveboringer efter en periode med indledende efterforskning.

»Pengene skal være til rådighed, enten i form af garantierklæringer fra olieselskabernes forsikringsselskaber, der dækker garantibeløbene, eller en egenkapitalgaranti. I sidste tilfælde kan et olieselskab således blive tvunget til at tilbageholde udbetaling af udbytte for at have tilstrækkeligt med egenkapital,« siger Carina Korsgaard.

Ellers får oliekonsortiet blankt nej til prøveboringer, når det efter de nødvendige undersøgelser af miljø- og bundforhold samt seismiske undersøgelser vil bore. Grønland vil ikke risikere at stå tilbage med olieselskaber, der efter en eventuel forurening eller oliekatastrofe ikke kan eller vil betale for oprydning og erstatning.