Grådige aktionærer trak Torm ned

Udbytter for milliarder af kroner i de gode tider betød, at Torm ikke kunne klare sig, da markederne faldt.

Foto: Torben Christensen. Bankerne kom til at eje Torm sidste år, da rederiet havde brug for ny likviditet og henstand på sin gæld for at overleve.
Læs mere
Fold sammen

Torms problemer stammer fra en overdreven udbyttepolitik i de gode år. Rederiet havde ikke muskler til at stå imod, da markederne dykkede, og i dag er det 124-årige danske rederi kontrolleret af bankerne.

Det danske rederi oplevede en gylden periode op til finanskrisen i 2008. Men da shippingmarkederne dykkede, begyndte rederiet at tabe penge. Gælden voksede, og i 2011 var Torm i så stor en krise, at rederiet levede på bankernes nåde. Ledelsen undersøgte mulighederne for at få tilført kapital, men var sidst i 2011 nødt til at få henstand på gælden, der havde nået ti mia. kr.

Torms problemer blev rigtig store, fordi rederiet kælede om aktionærerne med ekstraordinære store udbytter modsat den danske konkurrent Norden.

»Torm har gjort det modsatte af Norden. I Torm udloddede de næsten mere, end de tjente – selv i de bedste perioder. Man må sige, at det stammer fra en græsk majoritetsaktionær, der skulle have nogle penge,« siger Stig Frederiksen, aktieanalytiker i Carnegie.

I de gyldne år fra 2003 til 2008 tjente rederiet sammenlagt omkring 11,5 mia. kr. Men grækeren Gabriel Panayotides, der en overgang ejede over halvdelen af rederiet, tog store udbytter med sig ud. Samlet blev der de fem år udbetalt udbytter på 5,2 mia. kr. – penge, som rederiet i dag mangler.

»I en cyklisk branche er det alt for risikabelt at kigge kortsigtet. Norden er et pragteksempel på, hvordan man skal operere i en cyklisk industri. Selv om det går godt, og du kan gøre dine aktionærer glade på den korte bane, så handler det om også at gøre dem glade på den lange bane. Det her viser forskellen i ledelse i det to selskaber, som i dag er i en vidt forskellig situation,« siger Stig Frederiksen.

Traf også forkerte valg

Men Torm traf også nogle forkerte strategiske valg. I 2010 tredoblede rederiet tørlastflåden – en beslutning, som de følgende år kostede store underskud. I shippingbranchen tales der om et samlet underskud på satsningen på mere end en halv milliard kroner, men det er uklart, præcis hvor dyr den disposition har været. Torms bestyrelsesformand, Flemming Ipsen, ønsker ikke at oplyse, hvor meget rederiet har tabt på at satse på tørlast for tre år siden.

»Markedsvilkårene i perioden har været svære for alle aktører, inklusiv Torm, og resultaterne afspejler disse vanskelige forhold,« skriver Flemming Ipsen i en mail.

Bankerne kom til at eje Torm sidste år, da rederiet havde brug for ny likviditet og henstand på sin gæld for at overleve. Udover Danske Bank og Nordea er de største aktionærer i Torm de tyske banker HSH Nordbank og Deutsche Bank samt DBS Bank fra Singapore. Bankerne ejer Torm sammen med en række skibsudlejere, der fik aktier i rederiet for at sænke lejen til et niveau, hvor Torm kunne holdes flydende. De gamle aktionærer i Torm fik i forbindelse med redningen beskåret deres samlede ejerandel til blot ti procent.