Danske rederigiganter i havsnød

En række af Danmarks største rederier er i store problemer og lever på bankernes velvilje. En markant bedring af de globale fragtmarkeder på havene ventes ikke de første år. Det Blå Danmark er ellers en af de store motorer i dansk økonomi, og regeringen har med sidste års vækstplan lagt op til en yderligere styrkelse af området.

Foto: YONHAP

De store danske rederier er i vanskeligheder, og flere af dem lever på bankernes nåde. De har tabt milliarder af kroner, siden den økonomiske krise ramte verden, og udsigterne til bedre tider ligger endnu år ude i fremtiden for dansk søfart, der tæller flere af verdens største rederier med en over 100 år lang historie.

»Det, som foregår i shippingmarkederne i øjeblikket, er absolut alvorligt . Det kræver, at vi bruger megen energi på at vende hver eneste sten,« siger adm. direktør Jan Kastrup-Nielsen fra det hårdt pressede danske rederi Lauritzen.

Rederierne blev ramt af den globale økonomiske krise, som sænkede behovet for søfragt. Alt for mange nye skibe var samtidig med til at presse raterne ned, og fra 2009 begyndte rederierne at tabe penge i stor stil.

Torm blev sidste år det første offer, da bankerne overtog kontrollen med rederiet, der har haft et samlet underskud på mere end 6,6 mia. kr. siden 2009. Milliardtab tærer også på Clipper og J. Lauritzen, der begge har fået tilført store beløb fra ejerne det seneste år for at styrke egenkapitalen. Endelig har Maersk Tankers haft et samlet underskud i løbet af krisen på mere end 4,6 mia. kr. og ville være i problemer, hvis ikke rederiet havde det finansielt bomstærke A.P. Møller - Mærsk i ryggen.

»Det er en alvorlig tid for rederierne. En masse rederier har problemer med låneaftalerne med bankerne. Der er sket meget bare i Danmark, og det er en krise, som vi alle sammen har mærket,« siger Kristian Mørch, der er sideordnet adm. direktør i Clipper.

Nedskrivninger har tæret på egenkapital

Det er især markedet for fragt af raffinerede olieprodukter som f.eks. benzin og flybrændstof, kaldet produkttank, der har ført til de enorme tab i Torm og Maersk Tankers, mens Clipper og J. Lauritzen især er store inden for fragt af tørlast som f.eks. korn, kul og jernmalm – et marked, som har været blodrødt det seneste år uden udsigt til markant bedring på grund af voldsom overkapacitet.

Som en konsekvens af krisen på verdenshavene er skibspriserne faldet markant, hvilket har kostet store nedskrivninger for rederierne og tæret på egenkapitalen. I tilfældet Torm var krisen så stor, at rederiet måtte sælge skibe ad flere omgange trods de dårlige priser for at skaffe likviditet til den videre drift. Torm kunne dog ikke servicere sin ti mia. kr. store gæld, og til sidst overtog kreditorerne anført af Danske Bank og Nordea kontrollen med Torm.

Det seneste af de hæderkronede danske rederier, der er kommet i problemer, er J. Lauritzen, hvis historie går tilbage til 1884.

Mens der er rimelig gennemsigtighed omkring Torm og J. Lauritzens problemer, er det sværere at vide præcist, hvor alvorlige problemer Clipper Group befinder sig i. Selskabet har nemlig hjemme i skattelyet Bahamas, og regnskaberne for moderselskabet er derfor ikke offentligt tilgængelige. Tabene i den danske del af selskabet under krisen er i milliardklassen, men størstedelen af de pressede aktiviteter inden for tørlast ligger i Bahamas-selskabet, så reelt kan tabene og krisen dermed være endnu større.

Kristian Mørch ønsker ikke at udtale sig om, hvordan det går med den del af Clipper, der ligger uden for Danmark. Han siger, at rederiet overordnet er begyndt at se et lidt bedret marked, men understreger, at de svære tider har varet længere, end Clipper forventede.

»Selve krisen har på mange måder været forudsigelig, men omfanget, og især så længe den har varet, har overrasket os,« siger Kris­tian Mørch.Også i Maersk Tankers har krisen fået klare konsekvenser. Der er gennemført frasalg af dele af selskabet, og Maersk Tankers, der har verdens største flåde af produkttankskibe, er ikke længere et af de fire ben, som A.P. Møller - Mærsk storinvesterer i fremadrettet.

Svære år forude

Hvor længe, rederierne skal udholde krisen, er usikkert. De mest optimistiske prognoser forudser, at markedet vender omkring 2016.

»Jo længere krisen trækker ud, jo mere trækker den på rederiernes egenkapital. Jeg vil ikke være for pessimistisk, men der er stadig nogle svære år forude,« siger Henrik Sornn-Friese, der er lektor ved CBS og leder for det maritme uddannelsescenter på CBS.

Også Peter Sand, chefanalytiker fra den internationale shippingorganisation Bimco mener, at rederierne skal væbne sig med tålmodighed.

»Vi trøstede os i 2012 med, at 2013 så ud til at blive bedre makroøkonomisk. Men vi har fået en skuffelse, og vi ser i øjeblikket ikke verdensøkonomien hjælpe rederierne,« siger Peter Sand, der forudser, at krisen vil koste yderligere nogle rederier livet

»I de seneste år har vi set rederier gå i betalingsstandsning, og det kommer vi også til at opleve i de kommende år. Vi vil se rederier, som sælger alle deres aktiver, og vi vil se rederier blive lagt sammen med andre rederier,« forudser han

Udmattelseskamp i gang

Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening, mener, at de danske rederier overordnet har klaret krisen fornuftigt. Han peger på, at de ikke har tabt markedsandele til udenlandske konkurrenter i de svære år og har bevaret store flåder, som er klar til at få en stor del af kagen, når markedet vender.

»De danske rederier er forhåbentlig ved at være ved begyndelsen til enden på denne krise. Men det er en udmattelseskamp, der er i gang i øjeblikket,« siger Jan Fritz Hansen

Af landets seks største rederier er det kun Maersk Line og D/S Norden, der samlet set har haft overskud, siden den globale krise for alvor brød ud i 2009. Ser man på, hvor mange milliarder der er investeret i de to selskaber, er resultaterne dog ikke tilfredsstillende, og Maersk Line ville have haft et dundrende underskud, hvis det ikke var for et forrygende comeback for containermarkedet, der sikrede et kæmpe overskud på næsten 15 milliarder kroner i 2010.

D/S Norden navigerede indtil 2012 gennem krisen med overskud, men det blødende marked for fragt af tørlast ramte D/S Norden hårdt sidste år, ligesom 2013 og 2014 ser ud til at blive vanskelige år – præcis som for Clipper og J. Lauritzen. D/S Norden byggede dog så stærk en kapitalbase op under de gode år før krisen, at rederiet er blandt de mest solide i shippingverdenen.

Alvorligt for Danmarks økonomi

For Danmark er de hæderkronede rederiers krise alvorlig. Danske maritime virksomheder står ifølge regeringens vækstplan for Det Blå Danmark samlet set for 24 pct. af Danmarks totale eksport og har en samlet produktion på godt 287 mia. kr., svarende til ca. ti

procent af den samlede produktion i Danmark. Det Blå Danmark beskæftiger ca. 80.000 personer. Samtidig skabes en indirekte beskæftigelse på ca. 35.000 i andre brancher.

Ifølge vækstplanen er det regerings målsætning at gøre Danmark til Europas maritime vækstcentrum. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) er i øjeblikket på ferie. Hun har derfor ikke haft mulighed for at kommentere , hvordan rederiernes krise påvirker regeringens målsætninger