Frankrig lukker første udgave af internettet

400.000 bruger stadig det revolutionerende Minitel, som en overgang havde det halve Frankrig på telefonlinien.

Sådan så nogle af de første Minitel-terminaler ud. En kvinde i Issy-les-Moulineaux uden for Paris viser stolt, hvad hun kan, tilbage i august 1979. Foto: AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Med stort vemod og mange tanker tilbage på det utrolige fremskridt, som det var, har franskmænd i hobetal gennem de seneste dage været på den sidste tur med en kær ven, nemlig tilbage til France-Télécoms butikker, hvor det første, folkelige Internet er blevet lagt i graven.

Minitel hedder det. Efter 30 års tro tjeneste er det nu slut.

»Jeg har afleveret min Minitel,« lyder beskeden til venner og bekendte, og alle ved, hvad der tales om, og hvilke følelser der skal lægges i det.

En sand onlinerevolution

Minitel var en onlinerevolution, skabt af franskmænd til franskmænd på fransk og aldrig længere væk end en telefon (fastnet, altså). I morgen, lørdag 30. juni, er det slut. Da lukkes Minitel. Prisen for at holde det i luften er simpelt hen for høj, og indtjeningen for lav, selv om der stadig er godt 400.000 brugere over hele landet, som med et modem ringer op, inden teksten dukker på den sort/hvide skærm, bogstav for bogstav.

Berlingskes dengang udsendte, denne artikels forfatter, var svært begejstret, da han i begyndelsen af 1990erne - for snart tyve år siden og flere år, før Berlingske selv kom på nettet med Berlingske.dk i november 1997 - rapporterede til den daværende bagsides lørdagsklumme, »Lige nu i...«, fra Bretagne. Læs bare med og forstå vidderne i Minitel på et tidspunkt, hvor meget få i Danmark overhovedet havde en internetadgang:

Rapport fra 1990erne

»Minitel. Selv det mindste barn i Frankrig ved, hvad det er, og hvordan den skal bruges.

Telefonen er ganske enkelt blevet uundværlig, for den svarer på alt, uanset om man skal bestille billetter, se togtider, slå telefonnumre op eller sågar se, hvordan eksamen gik.

Ethvert fransk hjem med respekt for sig selv har en Minitel. Det er en lille dataskærm, der forbindes til telefonnettet. Når David Bowie 11. maj optræder i Casino i Paris, kan publikum være med til at vælge, hvordan programmet skal være. Man ringer op på 3615 til Minitel og trykker så emnebogstaverne "renaud", der er navnet på arrangøren. Her kan man så markere, hvilke numre man ønsker, at sangeren skal synge. Når koncerten oprinder, vil de ti mest ønskede være med på repertoiret.

Minitel er en informationscentral. Man betaler for den telefontid, som man bruger. Alle større firmaer og institutioner har deres Minitel-service. Den samlede bus- og togkøreplan for hele Frankrig kan konsulteres for at se, hvor tit toget fra St. Aubin-La Ferté til Nantes kører (bagefter kan man reservere billetterne). Man kan sikre sig billetter til den overrendte Toulouse-Lautrec-udstilling i Paris ved at taste den ønskede dag og klokkeslæt ind samt angive sit kontonummer. Så trækkes pengene automatisk, og billetterne ligger i posten et par dage senere.

Har man glemt adressen eller telefonnummeret på en god ven, vil enhver franskmand "slå op" i Minitel frem for at finde en telefonbog. Og sågar eksamensresultaterne og rettelserne til opgaverne ringes hjem via Minitel, da eleverne ofte studerer langt fra familien, som de besøger i ferierne, hvor resultaterne kommer. Her må dog selv Minitel melde pas. Man kan godt komme til at vente op til to timer på at få forbindelse den morgen, hvor karaktererne foreligger.«

25 millioner toppede

Mangt og meget er sket indenfor elektronisk kommunikation siden da.

Da Minitel var på sit højeste midt i 1990erne, var der ni millioner Minitel-terminaler ude hos franskmændene, og der var 25 millioner brugere eller næsten halvdelen af den franske befolkning. I 1996 var næsten 26.000 forskellige tjenester tilgængelige fra »folkecomputeren«. Så sent som i 2007 havde France-Télécom stadig en omsætning på næsten 600 millioner kroner på Minitel.

Der blev talt om at gøre Minitel til en eksportvare, men kravet om at sælge det som en samlet pakke betød, at interessen udenlands var minimal.

Og nu er det så endegyldigt slut. Adieu, Minitel!