Flügger får ny storaktionær fra Schnack-familien

Susan Schnack har købt sig ind i Flügger, hvor to andre medlemmer af Schnack-familien, Ulf og Sune, allerede sidder tungt på magten.

Læs mere
Fold sammen

Flügger har fået en ny storaktionær i form af Susan Schnack, som nu ejer 150.069 B-aktier i selskabet og dermed er oppe på mere end 5 pct. af kapitalen - dog kun 1,8 pct. af stemmerne.

Samtidig har Ulf Schnack, storaktionær og driftsdirektør, solgt 11.219 B-aktier for 4,2 mio. kr.

Det fortæller Flügger i to indberetninger til fondsbørsen.

Ifølge de seneste indberetninger ejer Ulf Schnack og sønnen Sune Schnack godt 44 pct. af aktierne og sidder samtidig på mere end 80 pct. af stemmerne i Flügger. Sune Schnack er desuden næstformand i bestyrelsen.

/ritzau/FINANS