Finansiel Stabilitet undersøger HSH Nordbank-sag

Det statslige skraldespandsselskab iværksætter advokatundersøgelse af Gudme Raaschou Banks kollaps, der har ført til, at tyske HSH Nordbank har hævet 3,5 mia. kr. via Bankpakke I, skriver Børsen

Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gudme Raaschou Bank er den eneste af de krakkede banker under Finansiel Stabilitet, som det statslige skraldespandsselskab ikke har undersøgt til bunds. Det rettes der nu op på, efter at det er kommet frem, at bankens kollaps har ført til, at tyske HSH Nordbank har hævet 3,5 mia. kr. via Bankpakke I.

Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen fra Finansiel Stabilitet siger til Børsen, at han forventer at sætte en advokatundersøgelse i gang i den nærmeste fremtid. Dermed imødekommer han et klart ønske fra formanden for Folketingets Finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl (DF), som i sidste uge forlangte, at den nyudnævnte erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen (K) forklarer, hvordan den tyske HSH Nordbank er sluppet afsted med at hæve 3,5 mia. kr. fra den danske stat via Bankpakke I.

HSH Nordbank opbyggede en stor pantebrevsportefølje på flere milliarder kr. i den fynske velhaverbank Gudme Raaschou Bank, som den tyske storbank havde købt tilbage i 1998. Da HSH Nordbank i 2006   solgte Gudme Raaschou Bank til den fynske rigmand Niels Thorborg, blev pantebrevsporteføljen finansieret ved, at Gudme Raaschou Bank  kom til at hæfte for et tilsvarende beløb hos HSH Nordbank.

Da Gudme Raaschou Bank sidste år kollapsede, stod den danske stat pludselig som ejer af pantebrevsporteføljen. HSH Nordbank kunne så henvende sig til Finansiel Stablitet og h æve 3,5 mia. kr.,fordi tilgodehavende var omfattet af Bankpakke I.

Læs også Undersøgelser af krakkede banker - en uberettiget kritik? på Camphausens Bank & Blog