Erstatningskrav på vej til at vælte ned over Falck

Falck står over for stribevis af erstatningskrav i kølvandet på den betændte erhvervsskandale i Region Syddanmark. Den hæderkronede virksomhed forhandler aktuelt med flere virksomheder for at undgå juridisk efterspil.

Falck kan blive ramt af retsager fra flere sider efter forløbet med konkurrenten Bios. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Snart fem år efter at Falck tabte udbuddet om ambulancedrift i Region Syddanmark til hollandske Bios, fortsætter sagen med at kræve tid og ressourcer fra den danske virksomhed.

I øjeblikket er Falck ifølge Berlingskes oplysninger således i forhandlinger med flere virksomheder om at indgå aftaler, der kan forhindre et retsligt efterspil. Forhåbningen er, at de mange sager kan blive lukket allerede i løbet af august, så den danske virksomhed efterhånden kan komme videre fra den store skandalesag, der nu har martret Falck i flere år.

I sensommeren 2014 tabte Falck under stort postyr et ambulanceudbud i Region Syddanmark til hollandske Bios. Falck indledte herefter en omfattende kampagne, som Konkurrencestyrelsen tidligere i år vurderede til at være ulovlig og i strid med konkurrenceloven.

Afgørelsen har givet blod på tanden til virksomheder, institutioner og banker, der endte med at tabe store beløb på affæren, efter Bios i 2016 endte med at gå konkurs. Foruden Bios er Region Syddanmark og den hollandske storbank Rabobank blandt dem, som vil kræve penge af Falck for dets ageren tilbage i 2014 og 2015.

Topchef Jakob Riis sagde i sidste uge, at Falck »i øjeblikket arbejder på at finde en løsning for alle sagens parter«. Han sagde, at selskabet er klar til at betale kompensation, hvis parterne har »lidt forudsigelige og dokumenterede tab.«

Og ifølge Berlingskes oplysninger forhandler Falck i øjeblikket til flere sider for at indgå aftaler, der forhindrer, at sagerne ender i retssale.

Umiddelbart står Falck foran fire krav:

1) Den hollandske rival Bios.

Stef Hesselink, det hollandske selskabs topchef, har tidligere sagt, at Bios går efter at få en trecifret millionerstatning fra Falck. Bios vandt i 2014 udbuddet af ambulancedrift i Region Syddanmark, men selskabet fik en kort levetid. I 2015 overtog man formelt driften af ambulancer, men allerede i forsommeren 2016 – mindre end et år senere – var det hollandske selskabs danske division konkurs. Bios havde navnlig store udfordringer med at rekruttere reddere, og det fremgår af Konkurrencestyrelsens afgørelse, at Falck navnlig på det område gjorde sit for at stikke en kæp i sin hollandske konkurrents hjul.

Falck hyrede derudover rådgivere, kommunikationsbureauer og journalister, der fik til opdrag at så tvivl i offentligheden om Bios’ evne til at levere.

I det forløb indledte Falck en kampagne, som involverede Facebook-grupper, der skulle påvirke holdningerne til Bios.

»Vi kan dokumentere, at vores danske virksomhed ville have været profitabel, hvis Falck ikke havde overtrådt loven, og vi vil gå efter at få dækket alle vores omkostninger,« sagde Stef Hesselink i februar til Berlingske.

2) Konkursboet efter Bios

Konkursboet efter Bios’ danske selskab har allerede tilbage i februar sagt, at det vil rejse et erstatningskrav mod Falck. Det skete, efter virksomheden besluttede ikke at anke den afgørelse, som Konkurrencerådet kort inden havde sent ud. Præcist hvor meget boet vil kræve er endnu uklart. Det har tidligere været fremme, at boet havde aktiver for 23 mio. kr. og krav på 400 mio. kr.

»En måde at kigge ind i det her på er at se, hvor mange penge Bios har brændt af i sin levetid. Vi har ikke noget overblik over, hvad det beløb er, og om det er metoden,« har kurator Jan Bruun Jørgensen sagt til TV 2/Fyn.

3) Region Syddanmark

Regionen var tvunget til selv at overtage driften af ambulancerne, da Bios i 2016 gik konkurs. Endnu er det uklart, hvad hele processen har kostet, og Region Syddanmark har endnu ikke meldt ud om der skal tages skridt mod Falck. Regionsrådsformand Stephanie Lose sagde i januar til TV 2/Fyn, at sagen bliver undersøgt.

»Det er for tidligt at sige nu. Det er noget, vi nu skal vende med vores jurister,« sagde Stephanie Lose.

Angiveligt har Regionen et stort krav mod Falck, men det har ikke været muligt at få en opdatering på processen. Økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen fra Regionen Syddanmark ønsker ikke at udtale sig, så længe sagen kører.

4) Rabobank

Den hollandske bank Rabobank stævnede for et år siden Region Syddanmark. Banken mener ikke, at regionen var berettiget til at trække en bankgaranti på 55 mio. kr. i forbindelse med Bios’ konkurs. Nu kræver Rabobank de penge betalt tilbage. Sker det, vil regionen sandsynligvis forsøge at få beløbet betalt af Falck. Rabobank mener ikke, at udbetalingen var berettiget, fordi sagen ikke opfyldte kravene til at få pengene. Regionen har tidligere anset kravet som »overraskende«.

Blandt andre mulige sager kan der komme krav mod blandt andre den tidligere topchef Allan Søgaard Larsen for hans engagement i sagen. Søgaard Larsen spillede ifølge kilder en helt central rolle i, at kampagnen endte med at udvikle sig på en måde, hvor usædvanlige metoder blev taget i brug. Det har også været fremme, at der kunne komme krav mod nogle af de PR-folk og kommunikationsbureauer, som arbejder på sagen. Det er uklart, om det kommer til at ske.

Hverken Falck, Region Syddanmark eller Bios ønsker at kommentere sagen, så længe processen er i gang.