Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mens eBay foreløbig blot har relanceret dba.dk og justeret lidt på den trykte udgave af avisen, har virksomheden indtil videre formået at rumstere så meget i markedet for rubrikannoncer i Danmark, at flere af de etablerede mediehuse har udtrykt bekymring for eBays togter i Skandinavien.
Nu er det så det svenske bilmarked, der er næste mål for internetgiganten. Derfor har eBay valgt at lancere sitet bilannonser.se, der skal tiltvinge sig markedsandele fra dominerende svenske sites som blocked.se og flere andre. Ambitionen er, at få en dominerende position inden for ganske få år.
Kriser gør godt
eBay har globalt en særdeles omfattende forretning, der omfatter auktionsdelen eBay, telefoni-tjenesten Skype, betalingssystemet PayPal og endelig den meget ukendte Classifieds-division, der ellers er i hastig vækst. Chefen for denne division er danske Jacob Aqraou, og han har tidligere erklæret overfor business.dk, at eBays ambitioner i Skandinavien slet ikke er opfyldt endnu.
Således er eBay interesseret i både bolig- og jobannoncer, hvor dagbladene i dag har skarpe positioner. eBay-direktøren har desuden betonet, at finanskrisen og den økonomiske afmatning kun gør livet lettere for eBay, fordi rubrikannoncerne har en tendens til at flytte på nettet, når krisen kradser.
Det skyldes, at nettet er billigere for annoncørerne - men også, at nettet er mere velegnet til at få transaktionen - salget - til at ske. Særligt sidstnævnte er der efterspørgsel på under kriser. Modellen på bilannonser.se er, at privatpersoner kan sælge biler gratis, mens forhandlere må betale per klik.