Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Efter 25 års tro tjeneste er Netto-topchef Claus Juel-Jørgensen blevet fyret. Det sker som et led i discountkædens strategi, hvor Nettos position skal styrkes i både ind- og udland.
Claus Juel-Jørgensen har arbejdet i Netto i et kvart århundrede og heraf bestridt topposten i 11 år. Men en ny endnu ikke offentliggjort direktør, skal træde til for at styrke Nettos markedsposition i Danmark og desuden ekspandere kæden i Sverige og Polen.
»Med dette langsigtede fokus har Dansk Supermarked Group vurderet, at det er det rette tidspunkt at skifte direktør og få nye øjne på udfordringen,« skriver Netto-ejer, Dansk Supermarked Group i forbindelse med fyringen. Dansk Supermarked tilføjer, at de anerkender den afgående direktørs mangeårige arbejde for kæden, hvor Netto-konceptet er blevet rullet ud i både Danmark og udlandet.
Administrerende direktør i Dansk Supermarked, Per Bank, tilføjer desuden, at Claus Juel-Jensen sammen med sin organisation har formået at øge både omsætning og indtjening hvert år i vanskelige markeder.
»Netto står derfor i dag som den klart største og bedst indtjenende retailkæde herhjemme og med betydeligt vækstpotentiale udenfor Danmark. Det fortjener Claus Juel-Jensen stor anerkendelse og tak for,« siger Per Bank.
Ny direktør rekrutteret
Den nye direktør er ifølge Netto allerede fundet og forventes at tiltræde d. 1. oktober. Men discountkæden vil endnu ikke offentliggør, hvem der skal være Nettos nye administrerende direktør og dermed overtage ansvaret for kæden og dens 25.0000 medarbejdere.
Men opgaven, som den nye administrerende direktør skal varetage, er klar, slår Per Bank fast.
»De kommende år vil vi fokusere yderligere på at give vore danske kunder en endnu bedre indkøbsoplevelse, hvilket blandt andet indbefatter en markant opfriskning af Netto -konceptet,« siger han og tilføjer:
»Herudover øger vi tempoet i vores ekspansion i Sverige og Polen, samtidig med at vi vil fastholde en stærk regional position i Tyskland.«
Netto-kæden vil frem til den nye topchefs tiltrædelse blive varetaget af direktør i Dansk Supermarked Group, Morten Møberg Nielsen.