Danske Banks risiko er hele Danmarks risiko

En ekspert mener, at der er gode grunde til, at Danske Bank bør splittes op i mindre enheder. Enhedslisten er klar til at gennemføre forslaget. Men Venstre freder Danske Banks struktur.

Danske Bank er fortsat en kolos i forhold til Danmarks størrelse, idet bankens balance er næsten dobbelt så stor som Danmarks bruttonationalprodukt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Der er meget stor risiko ved at have en bank så stor som Danske Bank for et lille land som Danmark. Sådan lyder meldingen fra flere eksperter, efter Berlingske Business i går kunne afdække, at Nationalbanken, da krisen var værst havde indført et hemmeligt nødberedskab, så man var klar til at betale for Danske Bank, hvis den kom i problemer. På den måde forsøgte Nationalbanken at undgå et krak, som kunne have en lammende effekt på hele Danmarks økonomi.

I dag er Danske Bank fortsat en kolos i forhold til Danmarks størrelse, der i europæisk sammenhæng kun overgås af et par pressede cypriotiske banker, idet bankens balance er næsten dobbelt så stor som Danmarks BNP.

Som beskrevet i Berlingske Business i går, var Nationalbanken så bekymret for situationen tilbage i 2008 og 2009, at man på hemmelige møder lagde stort pres på Danske Bank for at gøre den mere sikker, ligesom situationen i banksektoren var medvirkende til, at Danmark øgede sin valutareserve ganske betydeligt i de år.

»Hvis Danske Bank faldt fra hinanden, ville det have dramatiske konsekvenser for hele pengesystemet, fordi banker formidler betalinger, og fordi bankudlån udgør en væsentlig del af pengemængden. Der ville i hele systemet være en masse private personer, som fik problemer med deres lån,« forklarer Per H. Hansen, professor og ekspert i bankhistorie fra Handelshøjskolen i København, der på den baggrund ikke mener, at Danske Bank kunne få lov til at gå ned.

Det har længe været et tema, hvordan vi som samfund skal håndtere de største banker - og hvordan man skal agere over for den implicitte statsgaranti, man har, hvis man er en stor bank. Senest blev det aktualiseret af en omfattende rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet om, hvilke banker, der er systemisk vigtige - og hvordan vi fremover skal håndtere dem.

Per H. Hansen henviser til, at Danske Bank havde en egenkapital, der kun udgjorde 2,77 pct. af bankens balance, da banken gik ind i krisen.

»Det svarer til en gearing på 35 gange. Det er for meget for en bank, der er så vigtig for samfundet, og som har en implicit garanti fra Nationalbanken.«

Men i Danske Banks tilfælde var det i første omgang pengemangel - likviditetsmangel på banksprog -, som Nationalbanken frygtede, at banken ville blive ramt af først. Senere lagde Nationalbankens direktion pres på Danske Bank for, at man skulle få en større pengetank via Bankpakke II. Ifølge Per H. Hansen ville det nærmest være uansvarligt, hvis ikke Nationalbanken havde et nødberedskab klar til at understøtte Danske Bank:

»Der er ingen tvivl om, at Danske Bank har likviditetsproblemer, da Lehman Brothers falder. Ingen bank kan stå for et run, og Danske Bank havde jo et kæmpe indlånsunderskud, som den lige pludselig ikke kunne refinansiere,« forklarer Per H. Hansen.

Bankekspert og seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet mener, at der også er fordele ved at have en stor bank som lokomotiv i Danmark, selv om et krak i banken kan ramme os hårdt som samfund:

»For at der ikke sker ulykker i samfundet, har vi nogle særlige krav til de store banker. Det kan godt være, at nogen synes, at det er træls, men det er der ikke noget at gøre ved,« siger Lars Krull med henvisning til kravene til systemisk vigtige banker (SIFI), som p.t. debatteres i Folketinget:

»De store banker er begyndt at forstå, hvorfor de skal være SIFI banker, for er de ikke SIFI, så får de ikke lov til at være store banker.«

Hos regeringens støtteparti Enhedslisten mener man, at Danske Bank er for stor, og det skal der gøres noget ved:

»Forløbet omkring bankkrisen har vist, at Danske Bank satte dagsordenen hele tiden. At Danmark har en bank, der er så stor og var så åbenlyst dårligt ledet under finanskrisen, skaber alt for stor risiko for Danmark og giver banken en uforholdsmæssig stor indflydelse, da vi som samfund ikke kan tillade, at banken går ned. De får dermed en enorm magt og betydning over for det politiske system alene i kraft af deres størrelse og betydning for dansk økonomi,« forklarer Enhedslistens finansordfører Frank Aaen.

Han mener, at en opsplitning af banken er den eneste rigtige løsning på at reducere risikoen i forhold til Danmarks økonomi i den aktuelle politiske debat om de systemisk vigtige banker, hvor en serie stramninger for de største banker nu er til forhandling.

»Vi synes, at man ved hjælp af lovgivningen skal splitte de her kæmpe finansielle supermarkeder op, så de alene skal koncentrere sig om at være banker. Når bankerne er så store, at de kan lamme hele økonomien, så er det ikke noget, som politikerne bare kan se passivt på. Vi ser gerne, at man fører lovgivningen tilbage, så vi kan splitte de store banker op, men selv om vi har en centrum-venstre regering, er der desværre ikke opbakning til det.«

I Venstre mener erhvervsordfører Kim Andersen ikke, at det er nødvendigt at dele Danske Bank op i mindre bidder:

»Den danske finansielle struktur ser ud, som den gør. Det er et resultat af historiske strukturer og erhvervslivets sammensætning. Det hverken kan eller ønsker vi at ændre grundlæggende på.«

»Men vi er i Venstre helt med på at tage ansvar for at foretage en regulering af finanssektoren efter krisen. Det afgørende er niveauet af regulering for SIFI-bankerne, hvor vi ikke skal indføre strengere krav end vores nabolande. Vi synes, at kravene, som SIFI-udvalget har spillet ud med, er for restriktive og lægger en unødig binding og byrde på Danske Bank,« lyder udspillet forud for de kommende forhandlinger om SIFI-bankerne.

Selv om Frank Aaen står ret alene med sit politiske synspunkt, så er der faktisk gode grunde til at overveje at dele Danske Bank op. Det var der også tradition for historisk, påpeger professor Per H. Hansen fra CBS:

»Det kunne godt give mening at overveje muligheden for at adskille investeringsbankvirksomheden og forretningsbank-virksomheden i Danske Bank, men det er nok næppe realistisk politisk.«

I stedet mener Per H. Hansen, at man bør tvinge Danske Bank til at øge egenkapitalen, for selv om det kan forringe Danske Banks evne til at konkurrere internationalt, så kan det være en pris, der er værd at betale, hvis det giver øget finansiel stabilitet:

»Man kan i hvert fald stille krav om, at de skal stille med en højere egenkapital, hvis man ikke vil splitte dem op.«