Dansk startup lander ny aftale om flydende vindmøller

Den danske virksomhed Floating Power Plant udvikler flydende fundamenter til havvindmøller, og selskabet har netop fået tredje aftale med et irsk energiselskab.

Floating Power Plants-topchef Anders Køhler har netop fået virksomhedens tredje projekt i hus. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Vindmøller er stort og dyrt isenkram, og når man gør sig besværet med at sejle ud på havet og sætte dem op, vil man naturligvis også gerne have, at de bliver stående.

Det sikrer man i dag gennem de såkaldte monopile­fundamenter, der bedst kan sammenlignes med et søm, som man slår i havbunden. Men i en ikke alt for fjern fremtid kan det være, at vi vil se vindmøller på flydende fundamenter.

Rundt om i verden er de første pilot­projekter allerede sat i vandet, og en af iværksætter­virksomhederne, som kigger den vej, er danske Floating Power Plant (FPP), som netop har scoret sit tredje projekt – denne gang i Irland. Allerede nu udvikler man projekter i Wales og Skotland.

»Det er ikke så vigtigt, hvilket projekt der kommer først. Nu har vi tre æg i kurven, og så skal vi bare have et af dem til at rulle, for så går vi fra at være tossede opfindere fra Danmark til at være en solid virksomhed,« siger administrerende direktør Anders Køhler.

FPP er udviklet af ingeniør Marius Pedersen, og teknologien er en kombination af ­bølge- og vindkraft.

Flere selskaber som bl.a. Statoils Hywind konkurrerer lige nu om at lave de første omkostningseffektive, flydende fundamenter, men FPP skiller sig ud ved – kort fortalt – at lave et bølgeenergianlæg, der er så stort, at der kan stå en vindmølle på toppen.

Som det står nu, bliver det første projekt – formentlig det i Skotland – sat i søen 2019, og så følger de to andre senere. I første omgang er der dog kun tale om ét vindbølgeanlæg hvert sted på 7,6 MW. Alle tre steder er kunden det mindre energiselskab DP Energy.

»Vi har ikke leveret et anlæg i fuld skala endnu, så vi bygger først et. Men planen er, at der på det samme område skal udbygges op mod til sidst 200-400 MW. Alle tre områder er planlagt til at blive parker, men man gør det i ­faser,« siger Anders Køhler.

Prisen er udfordringen

Den store udfordring for flydende fundamenter er dog, at det i dag er noget dyrere end faste fundamenter. Den danske vindpark Kriegers Flak koster med kabeltilslutning knap 51 øre per kilowatttime. Til sammenligning vil FPPs første anlæg koste 150 øre pr. kilowatttime. Det er dog FPPs første anlæg, mens der er opsat over 3.500 havvindmøller.

»På kort sigt skal vi kunne konkurrere med faste fundamenter, og prisen vil gå hastigt ned, når vi kommer op i volumen,« siger Anders Køhler.

Indtil videre må FPP dog holde fokus på ­finanserne. I sit seneste årsregnskab udtrykker ledelsen nemlig usikkerhed omkring den fortsatte drift af selskabet.

»Vi er afhængige af, at den næste kapitalrunde går godt, hvis vi skal udbygge vores projekter i Storbritannien og Irland, men vi er ikke afhængige af den i forhold til den fortsatte drift,« siger direktøren.

FPP har indtil videre skaffet 100 mio. kr. og håber på at rejse yderligere 75 mio. kr. i den nuværende runde.

Flydende fundamenter kan også blive en løsning på steder med vanddybder på over 50 meter, hvor faste fundamenter bliver meget kostbare, forudser MHI Vestas.

»Flydende teknologier vil blive en game changer i vores industri, særligt i lande hvor der er store havdybder tæt på kysten. Flydende teknologier er helt sikkert et sted, hvor vi forventer at se et stort potentiale,« siger MHI Vestas-topchef Jens Tommerup.

Dybvandsmarkedernes drivkraft

På havvindmøllernes hovedmarked, Nordsøen, er der stadig et så stort potentiale for fikserede fundamenter, at det formentlig vil tage mange år, inden flydende fundamenter bliver en faktor her. Anderledes ser det ud i Japan, ud for den amerikanske vestkyst og i et land som Portugal, hvor Vestas længe har haft en flydende mølle stående.

»Vi tror, at drivkraften vil være på dybvandsmarkeder som Portugal og Japan, som har lagt meget møje ind i testpladser. Så det vil formentlig være i disse lande, men nok ikke kun dér,« siger Jens Tommerup.