Business-update: Et greb i lommen for olielandet Norge – hæver 300 milliarder for at komme ud af krisen

Berlingskes Business-redaktion guider dig til dagens vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder.

Den norske regering hæver 300 milliarder kroner fra Norges enorme oliefond for at bringe landet sikkert ud af krisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jo Yong hak/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Godeftermiddag og velkommen til tirsdagens Business-update i en rigtig kort uge op til Kristi Himmelfart.

Dagens store erhvervshistorie er uden sammenligning nyheden om, at fire medarbejdere på Dagbladet Børsen, herunder avisens kommercielle direktør, er blevet fyret, fordi erhvervsavisen har modtaget coronastøtte i strid med reglerne.

I en pressemeddelelse oplyser Børsen, at en advokatundersøgelse foretaget af Plesner viser, at der »i strid med reglerne har været tiltag med henblik på at begrænse eller påvirke timingen af annonceindtægter med det formål at optimere den kompensation, som Børsen modtog i coronastøtte«.

Ifølge Børsens advokatundersøgelse har avisen fået 50.842 kroner for meget i støtte ud af den samlede coronakompensation på 12,8 millioner kroner. Pengene vil blive tilbagebetalt med det samme, oplyser erhvervsmediet.

»Hvordan kan sagen så afsluttes? Det afgør vi ikke. Vi har ikke ret til at sætte to streger under noget som helst. Vi beklager overfor myndighederne, som vi nu vil forelægge undersøgelsens resultater. Vi står til rådighed for enhver opfølgning,« skriver avisens administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Bjarne Corydon, i en særskilt kommentar.

Berlingske har naturligvis også dækket nyheden. Læs med her.

Storfinansen vælger alt andet end Danmark

Drømmen om tusindvis af højtlønnede finansjob i København efter Brexit er bristet, skriver Dagbladet Børsen tirsdag. Faktisk er det umuligt at finde en eneste finansiel virksomhed, som har valgt København, viser en opgørelse fra New Financial. I stedet ryger jobbene til storbyer som Paris og Dublin.

»Vi har velkvalificerede medarbejdere og et meget digitaliseret samfund. Men der er også nogle politiske rammebetingelser, der skal være til stede. Og der må man sige, at sådan en ting som den nye danske særskat på den finansielle sektor selvfølgelig ikke er noget af det, der lokker flest virksomheder til,« siger europapolitisk chef Sinne Backs Conan fra Finans Danmark til Børsen.

Berlingske dækkede historien for et år siden, hvor Copenhagen Financial Hub, som har arbejdet for at lokke finansielle virksomheder til København, forventede, at der ville blive skabt 160 nye finansjob i 2020 på grund af tilflytning af udenlandske finansvirksomheder. Men ifølge Børsen kan det altså slet ikke måles.

Comeback til Bojesen-aben

Vi vidste det godt. Danskerne har været i månedsvis været spærret inde under coronakrisen, og så skal der købes smukke ting til hjemmet. Finans skriver, at der er blevet investeret stort i Kaj Bojesen-aber, Lyngby-vaser og Holmegaard-glas, hvilket ryger direkte ind på bundlinjen i Rosendahl-gruppen, hvor Mette Maix har været topchef i knap to år. Inden da var hun topchef i Flying Tiger.

Omsætningen i Rosendahl-gruppen er steget med 15 millioner kroner i 2020 til 546 millioner kroner, viser regnskabet, ligesom overskuddet er steget med knap fire  millioner kroner til 45,9 millioner kroner.

»Vi skal have et stærkt internationalt fodaftryk med dansk design. Vi har momentum, og vi skal gribe det, men vi skal også gribe det på en måde, så vi ikke taber det igen,« siger Mette Maix til Finans.

Hæver 300 milliarder kroner for at komme ud af krisen

For nogle er det ingen sag at betale kriseregningen. Det gælder for eksempel oliemilliardæren Norge, skriver Bloomberg. Den norske stat vil således hæve ikke mindre end 300 milliarder kroner for at komme ud af krisen, men det er ikke mere end et greb i lommen, når man har 7.943 milliarder stående i den norske oliefond.

»Grundlæggende ser regeringen et større behov for finanspolitisk støtte gennem året,« skriver Handelsbankens økonom Marius Gonsholt Hov i et kundenotat, ifølge Bloomberg.

Der er valg i Norge til september, og regeringen sidder med et underskud på statsfinanserne på ni procent af BNP, før olieindtægterne er talt med. Danmark har et forventet budgetunderskud på cirka tre procent af BNP i 2020, men vi har så heller ikke en pengetank af norsk størrelse.

Her er fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:

1. Stormløb mod boligejernes rentefradrag

Dagens store historie fra Business handler om rentefradraget, som regeringens støttepartier er gået til angreb på. Eksplosionen i boligpriserne har spillet dem et nyt argument på hånden, og de får måske støtte fra regeringens ekspertudvalg. De Konservative åbner også for at fjerne fradraget på længere sigt. Det er Povl Dengsøe og Frederik M. Juel, som har skrevet historien om angrebet på rentefradraget.

Læs historien her.

2. Kommentar: Tyndt og uværdigt, at Simon Kollerup gemmer sig

Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen, kritiserer erhvervsminister og kongelig bankkommissær Simon Kollerup for larmende tavshed i 14 dage i træk, siden han 27. april på Facebook angreb bankerne for grådighed i debatten om de negative renter. Berlingskes erhvervsredaktør har tre spørgsmål, som ministeren skal svare på, når han en dag stiller op til et kritisk interview.

Læs historien her.

3. Ingen smadremand og intet Zirkus Nemo

I 20 år har Zirkus Nemo med Smadremand og wienerbrødsdans været en del af dansk kultur, men nu har direktør og hovedkraft i cirkusset Søren Østergaard for anden sommer i træk opgivet sin landsturné.

»Vi er i samme situation som minkavlerne – vi vil gerne udføre vores job, men vi kan ikke,« siger Østergaard, der normalt beskæftiger over 30 medarbejdere. Birgitte Erhardtsen skriver om sagen.

Læs historien her.

4. Måske missede du: Game over: Da Lars Marcher blev sparket ud af et af landets største job, vidste han, at han aldrig ville være topchef igen

Gennem 11 år var Lars Marcher synonym med Ambu. Han har elsket at være topchef, men da han brat blev fyret, vidste han allerede, at det var tid til et andet liv. Snart rykker han i kontorfællesskab med andre erhvervsspidser, der også har valgt en anden vej. Dette er Lars Marchers bud på, hvorfor topchefer trækker stikket. Lars Marcher har talt med Jonas Rimer Hansen.

Læs historien her.

5. Stor aktienedtur – især grønne aktier og it-aktier falder

Danske aktier er hårdt ramt tirsdag, efter at den boble, som grønne aktier og it-aktier har levet i en stor del af 2020, nu synes at være bristet, mener analytiker Thomas Breinstrup.

Læs historien her.