Nu begynder stormløbet på rentefradraget

Nationalbankdirektør og regeringens støttepartier er gået til angreb på rentefradraget. Eksplosionen i boligpriserne har spillet dem et nyt argument på hånden, og de får måske støtte fra regeringens ekspertudvalg. K åbner også for at fjerne fradraget på længere sigt.

Skatteminister Morten Bødskov (S) står fast på rentefradraget over for et stormløb på fradraget fra regeringens støttepartier. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rentefradraget står for skud. Senest har nationalbankdirektør Per Callesen i et interview med Finans foreslået at afvikle rentefradraget for at lægge en dæmper på boligpriserne.

Den store hjælpende hånd til især boligejere er i forvejen under angreb fra en bred vifte af partier med økonomer i ryggen. Og angriberne har fået et nyt og aktuelt argument spillet i hænderne af det brandvarme boligmarked.