Britisk konkurrencevagthund vil blokere stor telefusion

Fusionen, med en værdi på næsten 100 mio. kr., ville skabe Storbritanniens største mobilselskab.

Arkivfoto: O2 logo. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN D MCHUGH

Storbritanniens konkurrencestyrelse har anmodet EU-Kommissionen om at blokere fusionen af mobilselskaberne 3 og O2. Det sker af frygt for, at det vil skade konkurrencen på telefonimarkedet.

Det skriver The Independent.

Fusionen, med en værdi på næsten 100 mio. kr., ville skabe Storbritanniens største mobilselskab og reducere antallet af større firmaer på markeder fra fire til tre.

Konkurrencestyrelsen advarer på denne baggrund, at reduceringen i konkurrence vil skabe langvarig skade og prisstigninger for britiske kunder, en bekymring som de har videresendt til Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær.

Reguleringsmyndigheden for kommunikationsindustrien, Ofcom, er enig i dette og understreger, at industriens 15 mia. pund store omsætning i 2015 til dels skyldes stærk konkurrence.

»Den kombinerede gruppe ville styre mere end fire ud af ti mobilforbindelser. Det er ikke et ødelagt marked. Konkurrence, ikke konsolidering, har drevet investering«, siger Sharon White, chef for Ofcom, til The Independent.

EU-Kommissionen åbnede undersøgelsen af fusionen i oktober og har indtil d. 19. maj til at beslutte, hvorvidt de vil blokere aftalen eller ej.