Netbutikker gør klar til millionslagsmål mod Nets

Netbutikker over hele landet har fået rettens ord for, at de kan anlægge et gruppesøgsmål mod Nets, der administrerer Dankortet herhjemme.

Sagen drejer sig om, at Konkurrencestyrelsen i 2013 afgjorde, at Nets har opkrævet urimeligt høje gebyrer for modtagelse af betalinger på nettet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forude venter et potentielt slagsmål om, hvorvidt netbutikker skal have tilbageført millioner af kroner i opkrævede gebyrer.

Det skriver Finans.dk

Sagen drejer sig om, at Konkurrencestyrelsen i 2013 afgjorde, at Nets har opkrævet urimeligt høje gebyrer for modtagelse af betalinger på nettet. Nets måtte nedsætte gebyrerne med cirka 30 pct., men stævnede samtidig Konkurrencestyrelsen, fordi man var uenig i afgørelsen.

Striden mellem Nets og Konkurrencestyrelsen skal afgøres i Landsretten i januar 2017. Og hvis Nets taber den, er en række netbutikker klar til at slå til.

»Vi bakker op om de virksomheder, der mener, at de har penge til gode. Vi er glade for Dankortet, men mener, at gebyrerne ikke må være urimeligt høje,« siger Niels Ralund, adm. direktør i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) til Finans.

Cirka 60 af hans medlemsvirksomheder har valgt at samle sig i Foreningen for Dankortsag. Her arbejder de for, at Nets tilbagefører de gebyrer, som ifølge Konkurrencestyrelsen har været for høje fra 2008-2013.