Banker vil have lov til at dele kundedata for at fange kriminelle

De danske banker vil have et nyt, fælles IT-system, hvor de kan dele data om kunder, der er mistænkt for hvidvask. Det er et af resultaterne af knap et års arbejde i en taskforce nedsat af finanssektoren. Tænketanken Justitia er bekymret for kunders retssikkerhed.

Formand og juraprofessor Linda Nielsen og Finans Danmarks administrerende direktør, Ulrik Nødgaard, mødes for sidste gang i brancheforeningens hvidvasktaskforce. Resultatet af arbejdet er 25 anbefalinger til at bekæmpe økonomisk kriminalitet. En af dem handler om bankernes muligheder for at dele kundedata med hinanden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

De danske banker skal have lov til at dele kunders data.

Sådan lyder en central anbefaling fra finanssektorens såkaldte hvidvasktaskforce, der onsdag fremlægger 25 anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

»Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det et problem, at kunder i dag kan blive afvist i en bank på grund af mistænkelige forhold og derefter spadsere over til den næste bank på den anden side af gaden. Det vil vi gerne forhindre,« siger juraprofessor Linda Nielsen, der er formand for Finans Danmarks hvidvasktaskforce.

De seneste 11 måneder har hun sammen med eksterne eksperter og en lang række repræsentanter fra bankerne kigget finanssektoren efter i sømmene i kølvandet på sager om hvidvask.

Konkret foreslår taskforcen, at bankerne går sammen om nye, fælles IT-løsninger på hvidvaskområdet frem mod 2025.

Hidtil har der været tradition for, at bankerne har konkurreret indbyrdes på alle områder, heriblandt på hvidvaskområdet. Danske Bank og Nordea har for eksempel egne IT-systemer, og for de øvrige pengeinstitutter er det forskellige datacentraler, der varetager en stor del af IT-opgaverne.

Men fremover skal bankerne ikke længere anse hvidvaskområdet som et konkurrenceparameter.

Det øgede samarbejde på området indebærer dog mange tekniske og regulatoriske udfordringer. Det vil for eksempel kræve en ændret lovgivning, for at banker kan dele kundedata i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil i et skriftligt svar ikke kommentere, hvorvidt regeringen lovmæssigt vil åbne for delingen af kundedata, men han skriver i forhold til det foreslåede IT-samarbejde, at det er noget, ministeren og resten af regeringen »allerede har stor fokus på«:

»Det kan give en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og samtidig lette byrden for de finansielle virksomheder og deres kunder. Men det skal gøres, så vi samtidig passer på danskernes data.«

Voldsom konsekvens

Et eksempel på et svært dilemma, der kan opstå, kan være: En bank indberetter en kunde til myndighederne på grund af mistanke om hvidvask. Dette vil de andre banker kunne se i det fælles system.

Viser det sig senere, at kunden er kriminel, har systemet fungeret nøjagtig efter hensigten. Men viser det sig derimod at være en falsk alarm, er kunden blevet stemplet uden grund.

Ifølge taskforcen er fejlskøn en risiko, der følger med, når banken skal leve op til sin rolle som dørvogter og undgå hvidvask og terrorfinansiering.

»Derfor skal man være voldsomt omhyggelig, for det kan have en voldsom konsekvens. Men det gør også, at man kan fange de kriminelle, som indtil nu er røget gennem hullerne i nettet,« siger Linda Nielsen.

Henrik Rothe, projektleder i den juridiske tænketank Justitia

»Domstolskontrol er nødvendigt, for man kan ikke overlade så afgørende beslutninger til et privat pengeinstitut.«


Banksystemet fungerer som dørvogter og har allerede i dag efter hvidvasklovgivningen netop den forpligtelse, påpeger den tidligere præsident for Sø- og Handelsretten Henrik Rothe, der nu arbejder som projektleder i den juridiske tænketank Justitia.

»Det nye forslag har imidlertid det problem, at bankerne med dette fælles system både kommer til at agere dørvogter – eller politimand – og domstol. Det duer ikke. Det er meget betænkeligt i forhold til retssikkerheden,« siger han.

Henrik Rothe påpeger, at vi alle sammen er fuldstændig afhængige af at have adgang til et pengeinstitut. Vi kan ikke i et moderne samfund eksistere uden en bankkonto. Og en fejlagtig mistanke, som udbredes fra ét til alle pengeinstitutter, kan få »uhyre alvorlige konsekvenser«.

Derfor mener Henrik Rothe, at det vil være nødvendigt, at en domstol tager stilling til, om en mistanke er så velbegrundet, at en person eller en virksomhed helt skal afskæres fra at benytte et pengeinstitut.

»Der er et tidsmæssigt element, som selvfølgelig vil stille krav til sagsbehandlingstiden hos domstolene, men domstolskontrol er nødvendigt, for man kan ikke overlade så afgørende beslutninger til et privat pengeinstitut,« siger han.

Frygter misbrug

Økonom Ida Marie Moesby fra Forbrugerrådet Tænk siger, at man har fuld forståelse for formålet. Men hun understreger, at det er vigtigt at balancere hensynet til kriminalitetsbekæmpelse med hensynet til retssikkerhed og beskyttelse af kundernes privatliv.

»Oplysninger om vores bankkonti og betalingsmønstre er uhyre følsomme personoplysninger. Kan vi være trygge ved, at disse data bliver behandlet sikkert, så der ikke sker fejl eller misbrug?« spørger hun.

Ifølge Ida Marie Moesby kan Forbrugerrådet Tænk desuden være bekymret for, at bankerne ikke inddrager myndighederne nok i processen omkring disse data, og hvad dataene efterfølgende bliver brugt til.

»Hvis én bank finder, at en person ikke er egnet til at have en konto hos dem, så vil den banks afgørelse risikere at påvirke alle andre banker. Og hvad så, hvis der er sket en fejl? Så kan vi risikere sortlistning af kunder på et fejlagtigt grundlag,« siger hun.

Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, anslår, at en fuld realisering af hvidvasktaskforcens visioner formentlig vil løbe op i et trecifret millionbeløb. Dette er en stor investering – særligt i en tid, hvor bankerne er presset af rekordlave renter og stigende omkostninger. Men på længere sigt vil det være omkostningsbesparende for bankerne, understreger Ulrik Nødgaard, der er administrerende direktør i Finans Danmark.

»Jo mere vi kan kigge på tværs ved hjælp af fælles systemer, jo mere kvalificeret kan vores indsats blive. På den måde kan vi blive bedre til at målrette ressourcerne mod de kriminelle og til gengæld lade dem, der uretmæssigt dukker op i vores alarmer, være i fred.«

Han afviser Forbrugerrådet Tænks bekymring for, at kundernes data kan blive misbrugt.

»Selvfølgelig skal det her været sigtet på at fange kriminelle og ikke andet.«