Amerikansk slagsmål om magten over netforbindelsen

I USA har et teleselskab fået rettens ord for, at myndighederne slet ikke skal blande sig i, hvem der kommer først på deres internetlinjer.

Obama havde netneutralitet med i valgkampen i 2008. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivier Douliery

Ville du betale en lille ekstra sum for at kunne se YouTube-film i den bedste opløsning?

Og hvad nu, hvis nyhederne på B.dk og Business.dk blev væsentligt langsommere at hente end dem fra for eksempel Politiken eller Jyllands-Posten?

Læs også: Her er deres økonomi: IT-hosting i stor fremgang

En amerikansk domstol åbnede forleden for muligheden for forskelsbehandling – at der ikke nødvendigvis fremover er lige adgang til alle sider på nettet.

At det er i orden, hvis internetudbyderne, som vi køber internetforbindelsen af, kan favorisere nogle netsteder og gøre dem til favoritter ved at give dem særlige fordele, så lige præcis deres sider går hurtigere igennem til folks skærme, eller så det er OK, at et netsted kan sende regningen videre til brugerne, hvis netstedet skal betale internetudbyderen for eksempelvis at få forrang frem for konkurrerende netsteder.

Netneutralitet hedder den ligestilling, som hidtil har været situationen, med en teknisk glose. Det har hidtil været det helt grundlæggende princip på internettet: Alle står lige, ingen favoriseres kunstigt, og dermed bliver ingen heller diskrimineret, hvis ellers der ikke foregår direkte ulovligheder.

I sidste uge stemte Europa-Parlamentets udvalg for indre marked og forbrugerbeskyttelse for EU-Kommissionens forslag om at få endegyldigt slået fast, at netneutralitet i hele EU – heriblandt Danmark – er et fastslået princip.

Men en amerikansk domstol afgjorde for to uger siden, at den amerikanske telestyrelse, Federal Communications Commission (FCC), slet ikke har hjemmel til at beslutte sådan et princip, som det senest skete i 2010.

FCC har kun magt til at sikre ligeværdighed på områder som telefoni og elektricitet, ikke på internettet, sådan som loven ser ud nu, mener domstolen, efter at en af giganterne, telekoncernen Verizon, havde klaget. Verizon vil selv kunne udvælge og bestemme, hvem der skal have de bedste adgangsforhold på Verizons eget net, og tage sig betalt, hvis nogen gerne vil ligge i overhalingsbanen og nå først og bedst ud til kunderne.

Læs også: Stor analyse af 60 IT-konsulenthuse

FCC er selvsagt uenig og vil anke afgørelsen – formodentlig helt op til USAs højesteret. For hvis der skal betales ved kasse ét, vil det gå ud over de små, mens giganterne næppe vil opdage ekstraregningen i deres enorme regnskaber.

FCC frygter, at nettet vil blive delt op i en motorvej og en landevej, og at for eksempel et teleselskab kunne finde på at give forrang til nettjenester fra selskaber, som er kunder hos teleselskabet, mens alle andre vil blive sendt ud på landevejen.

En internetgigant som Google har for længst lugtet lunten og synes ikke om tanken. Google, som i oktober 2006 købte det et år gamle YouTube for ti milliarder kroner, og den amerikanske netfilmtjeneste Netflix står for en meget stor del af den samlede internettrafik.

Googles nuværende bestyrelsesformand og tidligere topchef, Eric Schmidt, har tidligere sagt, at det er spændende nettjenester, som får folk til at bruge mobiltelefonen.

Derfor må telebranchen affinde sig med at være rørlæggerne, mens Google med flere kommer med det, som folk egentlig vil have, og som får dem til at anskaffe sig stadigt bedre internetforbindelser – via kabel såvel som mobile. Og skulle Google blive tvunget til at betale for adgangsbilletten til motorvejen, vil regningen helt sikkert blive sendt videre til brugerne.

Både Google og det sociale netværk Facebook er dog blandt dem, som allerede har indgået særaftaler med mobilselskaber fra Kenya til Filippinerne, så man kan se nyhedslisten på Facebook eller den første side med søgeresultater på Google, og først når man klikker på et link, begynder datataxameteret at tikke, og man bruger af sin månedlige datapulje.

I Indien indgik Google i 2013 aftale med mobilgiganten Airtel, så mobilkunderne får en gigabit gratis dataadgang hver måned til Googles tjenester, mens al anden netbrug forbruger af den almindelige datapakke.

Teleselskaberne giver dermed kunderne ekstra værdi til deres mobilabonnement, dataforbruget vokser dermed også på andre områder, og Google og Facebook sikrer sig flere brugere, som snart ikke kan undvære deres tjenester.

Hele debatten i USA efter retsafgørelsen har presset blandt andre Netflix. Investorerne er bange for, at afgørelsen kan ramme Netflix på indtjeningen.

For uden netneutralitet vil kabel-TV-selskaber og internetudbydere kunne kræve højere priser af kunder, som har et stort internetforbrug, typisk fordi de ser film eller spiller onlinespil.

I dag udgør film 35 procent af al mobil datatrafikken i verden – i 2019 vil film stå for lige omkring halvdelen.

Det er både filmklip på YouTube, »rigtige« film, som lejes og ses over nettet, og TV-udsendelser, som fanger folks interesse. Brugen af sociale medier som for eksempel Facebook og Twitter besætter andenpladsen, mens musik indtager tredjepladsen, fremgår det af den svenske mobiludstyrsgigant Ericssons halvårlige kortlægning af mobilverdenen, »Ericsson Mobility Report 2013«, som kom i november.

Straks efter domstolens afgørelse rykkede de største internetudbydere ud med forvisninger om, at de ikke vil begrænse kundernes adgang til nettet, men forbrugerorganisationer er bekymrede for, at det løfte ikke holder i længden.

Det Hvide Hus slog også straks fast, at præsident Barack Obama sammen med FCC, den amerikanske kongres og den private sektor vil arbejde sammen om »at bevare det frie og åbne internet«. Obama havde netneutralitet med i valgkampen i 2008.

EU-Kommissionens oplæg til at beskytte netneutraliteten rummer dog en tilladelse til, at internetudbyderne gerne må tage sig betalt for at give bedre service, for eksempel højere hastighed.