Danmark: Ingen har forkørselsret på nettet

Adgangen på nettet er ens for alle, og ingen får lov at lægge sig i overhalingsbanen, er myndigheder og telebranchen enige om i Danmark. Men det udelukker ikke, at man skal kunne betale sig til bedre kvalitet.

Foto: Asif Hassan/AFP Fold sammen
Læs mere

Det skabte ramaskrig, da et af verdens største mobilselskaber, svensk-finske Telia, for to år siden luftede tanken om at lægge gebyr på at bruge internettelefoniprogrammet Skype, fordi de gratis opkald betød, at Telia mistede penge på almindelig taletrafik.

I smug indførte teleselskaberne kort efter i deres standardbetingelser, at de forbeholdt sig retten til at tage særlig betaling for netop sådanne tjenester.

Den sag er den nærmeste, som Danmark hidtil er kommet på ulighed i internettrafikken – det, der går under begrebet »netneutralitet«. Opstanden fik teleselskaberne til at trække følehornene til sig og lige så diskret stryge den omstridte tekst, for det er et grundprincip i Danmark, at internettet er lige for alle.

»Netneutralitet handler om, at alle danskere får fri adgang til internettet og skal kunne tilgå indhold på nettet med en hastighed, der er normal, så man ikke skal vente i mange sekunder for at få adgang, bare fordi der er andre tjenester, der skal have førsteadgang. Altså at man som udgangspunkt ikke må prioritere en trafik frem for en anden. Det princip støtter Danmark. Omvendt er vi ikke interesseret i at begrænse nye tjenester. Der skal være plads til udvikling af specialiserede tjenester med forbedret tjenestekvalitet, men det må ikke forringe den generelle adgang,« forklarer jurist og fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen Benjamin Overvad.

Erhvervsstyrelsen, som er øverste telemyndighed i Danmark, har siden 2009 haft mulighed for at gribe ind, hvis der var udsigt til krænkelse af netneutraliteten, men det har der ikke hidtil været grund til.

For der er ikke lukket for at lave specielle tjenester, hvor man kan købe sig til bedre kvalitet for at få en ordentlig brugeroplevelse.

»Det handler om at have is i maven og fastholde den tilgang, som de danske myndigheder har: at afvente og se reelle problematikker, før man begynder at regulere. Diskussionerne i Danmark har derfor været relativt fredelige. Her har ikke været rygende pistoler,« siger Jakob Willer, direktør i teleselskabernes brancheforening, Teleindustrien.

Han er ikke i tvivl om, at den amerikanske debat vil nå Danmark.

»Derfor skal vi følge spørgsmålet meget nøje, men dagsordenen i Europa bør bredes ud, så man også taler om platformsuafhængighed – altså at forbrugerne ikke har adgang til alt på for eksempel Android- eller Apple-platforme. Og hvis man søger på »e-mail« på Google, dukker Googles egen Gmail op først. Der skal være gennemsigtighed og frit valg for forbrugeren – altså alternativer. Men så ser jeg ingen problemer i at kunne lave særtjenester, for så er det forbrugerens eget valg at købe sig til mere. Det giver også en produktdifferentiering på markedet,« siger Jakob Willer.