Universitetsformand om debatten om krænkelseskultur: Intentionen er god, men det er gået for vidt

I den heftige debat om krænkelseskulturen på de danske universiteter understreger formanden for Danske Universiteter, at det startede godt, men et sted undervejs er det gået i den gale retning.

Topbillwsw
Arkivfoto af Anders Overgaard Bjarklev, rektor for DTU og formand for Danske Universiteter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen /Ritzau Scanpix

En underviser på Københavns Universitet, der bliver undersøgt for krænkende adfærd, efter at have brugt ordet »neger« i sin undervisning. Og den gamle nationale sangperle »Den danske sang er en ung blond pige« er blevet taget ud af sang-repetoiret på Copenhagen Business School, fordi en underviser følte sig krænket over sangvalget.

To konkrete eksempler på krænkelseskulturen i Danmark, mener flere. Både statsminister Lars Løkke Rasmussen, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og justitsminister Søren Pape Poulsen har været ude og påpege, at det nu er gået for langt.

Men hvad er den såkaldte »krænkelseskultur« et udtryk for, og hvilke hensyn er rimelige at tage i takt med, at Danmark er et mindre homogent land, og flere udenlandske studerende er på de danske universiteter?

Det har Berlingske spurgt rektor på Danmarks Tekniske Universitet og formand for Danske Universiteter, Anders Overgaard Bjarklev, om.

»Det er et meget kompliceret spørgsmål,« siger han som det første.

Man er tilbøjelig til at være enig, og det må være roden til den diskussion, som har kørt siden studiestarten i september. Selv har han tidligere haft held med at synge »Den danske sommer er en ung blond pige« uden et efterslæb af krænkelser.

De seneste dage er diskussionen om krænkelseskulturen på de danske universiteter eksploderet, efter Weekendavisen og Kristeligt Dagblad har afdækket de to konkrete eksempler på den krænkelseskultur, som professorer og lektorer tidligere har udvist bekymring for.

At det er gået for langt med en subjektivt krænkelsesbegreb.

For Anders Overgaard Bjarklev startede diskussionen meget relevant og skal ses som et udtryk for noget større, som også Tommy Ahlers påpegede at det kommer i en tid, hvor der er en relevant opmærksomhed rettet mod alvorlige krænkelser.

»Det startede med en enormt relevant drøftelse og debat omkring reelle krænkelser - særligt i forhold til køn og seksualitet. Der har vi efterfølgende forsøgt at afdække med undersøgelser. Vi skal minimere og fjerne de omstændigheder, hvor folk reelt bliver krænket,« forklarer han.

Men spørger man til de nuværende diskussioner om krænkelseskulturen, er han ikke uden forbehold:

»Der er nogen, der er godt i gang med at bruge krænkelsesbegrebet meget bredt. Hvis man kan blive stødt over, hvad en digter skrev for over 80 år siden, før man blev født og derfor føler sig overset, så bruger vi ordet »krænkelse« alt for bredt.«

For Anders Overgaard Bjarklev er debatten kommet ud på et spor, hvor den ikke hører til.

»Det er uheldigt, hvis hele debatten ender med, at folk lægger hårde bånd på sig selv og hinanden. En krænkelse sker, hvis andre personer målrettet går efter et individ eller en gruppe for at udstille dem. Men at synge en gammel sang eller iføre sig en beklædningsgenstand fra et andet sted i verden er ikke en krænkelse, medmindre det er for at gøre grin med hinanden. Det er vigtigt, at vi benytter lejligheden til at sige, at det ikke er enhver bemærkning, der er en krænkelse i sig selv.«

Derudover opfordrer han alle til at tage diskussionerne i auditorierne, så man kan få noget fagligt ud af uenighederne, i stedet for at universiteterne skal behandle alt som krænkelsessager. Han minder om, at alle ressourcer, der bliver brugt på at undersøge episoder uden »reel krænkelse,« vil gå fra de ressourcer, der er til at undersøge reelle krænkelser og komme dem til livs.

Og så skal man ikke holde op med at synge fra den danske højskolesangbog, selvom nogen oplever den som krænkende.

»Det er simpelthen ikke et rimeligt hensyn at tage.«