Sådan udmåler din hjerne, hvor hårdt andre skal straffes

Når du skal vurdere, hvor hårdt en forbryder skal straffes, bliver forskellige centre i din hjerne aktiveret - afhængigt af forbrydelsens karakter og hvilke ord der bliver brugt til at beskrive den.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aaron Josefczyk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nogle medier og politikere bruger følelsesladede og dramatiske ord, når de taler om kriminalitet, mens andre holder sig til neutrale vendinger. Ordvalget er ikke ligegyldigt, når tilhørere og mediebrugere danner deres holdninger til, hvordan kriminelle bør straffes.

Forskere har for nyligt identificeret de hjernecentre, der er involveret, når du afgør, hvilke konsekvenser du synes, en skadebringende forbrydelse skal have. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse, hvordan hjernen arbejder, når den skal udmåle straf:

Sådan vurderer du, hvordan andre skal straffes

Forskerne har blandt andet fundet ud af, at hjernens aktivitet afhænger af, hvilket sprog der bliver brugt til at beskrive forbrydelsen.

»Det er endnu en påmindelse om, at den måde, man beskriver noget sprogligt, kan provokere forskellige følelser og påvirke vores holdninger,« siger professor Jesper Mogensen, der forsker i hjernens strukturer og funktioner på Københavns Universitet, som en kommentar til den nye undersøgelse, der er lavet af hjerneforskere på Harvard University i USA.

Læs også på Videnskab.dk: Muskelhundes ejere er de mest kriminelle

I studiet har Harvard-forskerne undersøgt, hvordan testpersoners hjerner arbejder, når de vurderer, hvor strengt forbrydelser eller hændelser, hvor nogen er kommet til skade, bør straffes.

Forskerne fandt ud af, at forskellige centre i testpersonernes hjerner blev aktiveret afhængigt af:

· om gerningsmanden blev beskrevet som om, han havde haft til hensigt at skade sine ofre, eller om det skete ved et uheld

· om testpersonerne blev præsenteret for en følelsesladet og dramatisk beskrivelse af forbrydelsen, eller om den var beskrevet i neutrale vendinger.

Læs også på Videnskab.dk: Bandemedlemmer udsat for mere vold end andre kriminelle

»Resultaterne giver øget forståelse for, hvordan vores hjerne bruger oplysninger om en gerningsmands hensigt til at regulere vores følelsesmæssige reaktioner. De giver os også en forståelse for, hvordan hjernen justerer vores holdning til straf ud fra den følelsesmæssige reaktion,« skriver ph.d. Michael Treadway, der har været med til at lave undersøgelsen på Harvard Medical School i en mail til Videnskab.dk.

»Det giver indsigt i alle former for social interaktion, der involverer konflikter og konfliktløsning, ikke bare i det strafferetlige system.«

På sigt kan det for eksempel tænkes, at de nye fund kan bruges til at behandle folk, som har en personlighedsforstyrrelse, en defekt i hjernen, eller som har været ude for et uheld, som medfører, at de ikke reagerer henigtsmæssigt på deres medmenneskers handlinger og hensigter.

Læs også på Videnskab.dk: Dørmænd allierer sig med bandemedlemmer