Nu kommer den endelig: Facebook laver »Synes ikke godt om«-knappen

Den har været rygtet på vej adskillige gange. Men hver gang har Facebook og ejer Mark Zuckerberg været ude og benægte. Men nu skulle den være god nok. Facebook laver en ’Synes ikke godt om’-knap, siger Mark Zuckerberg.

Mark Zuckerberg bekræfter, at Facebook arbejder på en 'Dislike'-knap. Fold sammen
Læs mere

Hvor mange gange har du ikke siddet og set et opslag på Facebook og tænkt, at det kan du ikke lide. Eksempelvis en ekstremt dum kommentar, et opslag med en video, du ikke gider bruge tid på, eller en status om en persons bedstemor der er gået bort.

I alle tilfælde kan det være svært at trykke på ’Like’ eller ’Synes godt om’-knappen.

Men det vil Facebook nu lave om på, det har Mark Zuckerberg, der stiftede Facebook, nu været ude og sige.

»Folk har spurgt til en ’dislike’-knap i mange år. I dag er en speciel dag, fordi i dag er dagen, hvor jeg kan sige, at vi arbejder på den og kommer til at udsende den,« lød det fra Zuckerberg ifølge Time.com.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

En empati-knap

Hvordan præcis ’Synes ikke godt om’-knappen kommer til at se ud, og om den overhoved kommer til at hedde netop det, er fortsat ikke besluttet. Og det handler i bund og grund ikke så meget om at give en tommelfinger nedad, som det handler om, at vise empati. Det forklarer Zuckerberg.

»Det brugerne virkelig vil have er en måde at udtrykke empati på. Ikke alle øjeblikke er et gode øjeblikke,« forklarede Zuckerberg.

Netop den negative del af en ’Synes ikke godt om’-knap er det, der i mange år har holdt Facebook fra at lave sådan en knap. Men nu virker det til, at Facebook har erkendt, at det er svært at synes godt om eller like statusopdateringer, som omhandler et dødsfald eller et brud. Og derfor kan vi nu forvente, at ’Synes ikke godt om’-knappen, eller hvad den nu skal hedde, kommer i en snarlig fremtid.

Præcis hvornår den nye funktion på det sociale medie kommer, vil Mark Zuckerberg ikke ud med. Så vi må væbne os med tålmodighed, før vi kan begynde at vise empati på andre måder end at synes godt om eller kommentere.