Mænd er ved at få styr på pungen

Efter årtier med flere og flere tilfælde af testikelkræft og muligt fald i sædkvalitet, er udviklingen vendt de seneste 10 år. Sæden er uændret og testikelkræften er også stagneret. Eksperterne er uenige om, hvordan udviklingen skal tolkes.

En af de seneste årtiers mest opsigtsvækkende miljø- og sundhedshistorier har i al stilfærdighed taget en overraskende drejning. En alarmerende trussel mod mændenes evne til at sætte børn i verden, som blev fremført op gennem 90erne, ser ud til at aftage. Sæden i mænds punge er ikke forringet de seneste ti år og antallet af nye testikelkræfttilfælde er stagneret i samme periode.

Professor i reproduktionstoksikologi, Erik Ernst, Aarhus Universitet er dog ikke overrasket over tallene, der ifølge ham tyder på, at andre faktorer end mænds dårlige testikler forklarer hvorfor flere og flere danske par har brug for kunstig befrugtning.

En kollega på området, professor i arbejdsmedicin Jens Peter Bonde, Aarhus Universitet, der står bag flere undersøgelser af sædkvalitet, siger at det manglende fald over de seneste ti år, kan være et tegn på, at sædkvaliteten altid har været på det niveau, man måler nu.

»Det er en hypotese, at sædkvaliteten er faldet siden 1940. Den hviler på historiske data, der er usikre til forskel fra de seneste ti års sikre data, der ikke viser et fald. Og nu, hvor den med stor sikkerhed ikke falder er fokus skiftet til, at den er dårlig i det hele taget. Men det er jo relativt. For det er ikke sikkert, den har været bedre,« siger Jens Peter Bonde.

En af hovedkræfterne bag hypotesen om, at miljøfaktorer kan være en årsag til et fald i sædkvaliteten over godt et halvt århundrede, er den danske professor Niels Erik Skakkebæk fra afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Han siger, at det er positivt, at der ikke har været en forværring de senere år.

»Men den negative mulighed er, at vi måske har nået et niveau, hvor det ikke kan blive værre. Antallet af testikelkræfttilfælde har været stigende i mange år forud og alt tyder på, at det samme har været tilfældet med sædkvaliteten. Og i dag er de unge mænds sæd så ringe, at op mod 40 procent skal bruge længere tid end optimalt på at gøre en kvinde gravid,« siger Niels Erik Skakkebæk.

En undersøgelse, Jens Peter Bonde har stået i spidsen for, viser ganske rigtigt, at mænds sæd ikke er optimal, når koncentrationen af sædceller når under 40 millioner pr. milliliter. Men Jens Peter Bonde mener altså, at det kan have været sådan så længe, sædkvaliteten overhovedet er blevet målt.

Når det gælder testikelkræft er eksperterne også i vildrede. Afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, Hans Storm har ikke noget bud.

»Eftersom vi ikke kender årsagen til testikelkræft, kan vi heller ikke vide, hvorfor antallet af nye tilfælde stagnerer. Moderens rygning under graviditeten og kemikalier i miljøet er blevet foreslået som årsager. Men det er ikke blevet eftervist i befolkningsundersøgelser,« siger Hans Storm.

Antallet af nye testikelkræfttilfælde steg fra seks pr. 100.000 danskere fra 1971 til 11 i 1994. Siden har der været et svagt fald. Når det gælder sæden viser usikre historiske data en halvering fra rundt regnet 100 millioner i 1940 til 50 millioner i 1995. Siden har sikre fremadrettede data ikke vist et fald.