Jagten på evigt brændstof

Det vil koste mindst ti milliarder euro (75 mia. kr.) og flere årtiers arbejde at finde ud af, om det overhovedet er muligt at skabe en reaktor, der på kommercielle vilkår kan udvinde fusionsenergi.

Verden bliver nødt til at forsøge, om det kan lade sig gøreat skabe fusionsenergi på kommerciel basis, mener Tyge Schiøler, ph.d. i såkaldte udfoldelige strukturer fra Cambridge Universitetet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alligevel tvivler Tyge Schiøler – den eneste dansker på det gigantiske internationale fusionsenergiprojekt ITER nær Aix-en-Provence i Sydfrankrig – ikke på, at pengene og tiden er givet godt ud.»Jeg er overbevist om, at det er værd at gøre forsøget, fordi de potentielle fordele er enorme.

Hvis man ser på verdens årlige energiforbrug, så er omkostningerne ved ITER i hele dets levetid – selv hvis det ender med at koste mere end de ti milliarder euro – en dråbe i havet.« 

Den konventionelle atomkraftindustri, der benytter sig af atomspaltning, har jo en stribe ulykker bag sig – risikerer man tilsvarende problemer med løbske kædereaktioner ved sammensmeltning af atomer?

»I en traditionel kernekraftværksreaktor er der typisk brændstof til et par år, enorme mængder energi. Hvis man ikke kontrollerer reaktions­hastigheden kan det gå rigtigt galt,« forklarer 31-årige Schiøler:»I ITERs reaktor derimod er der kun omkring et gram brændstof – nok til et par sekunders fusion.

Der er fysisk simpelthen ikke nok energi i reaktoren til nedsmeltning.«

Men hvorfor ikke bare satse på traditionel atomkraft, en teknologi man jo allerede behersker, og som heller ikke udleder CO2?

»Der er en del af os, som ser fissionsreaktorer som en midlertidig løsning, blandt andet på grund af lav CO2-udledning. Men det mål, vi virkelig stiler mod, er et, hvor man praktisk talt har uendelige mængder af brændstof uden risiko for ned­smeltning,« siger Schiøler og påpeger, at konventionel atomkraft genererer affald, der skal ligge meget længere end nogle bygninger – eller politiske regimer – nogensinde har holdt.

»Noget af det forbliver farligt et par hundrede tusind år. Det er jo et forfærdeligt affald at efterlade til efterfølgende generationer.«Men udvikling af fusionsenergi genererer jo også radioaktivt affald, der skal ligge hengemt i op mod 100 år?

»Tag ind til Aix-en-Provence, og du kan se, at der er mange bygninger der står i mere end 100 år. Det er rigtigt nok, at ITER vil lave lidt affald, men kvantiteten er lille, og radioaktiviteten af det affald der kommer, er lav.«