Forskere: Vi skal forberede os på hurtigere klimaforandringer

En varmere klode kan gøre den vigtige dannelse af dybhavet i Nordatlanten mere ustabil. Forstyrrelserne kan påvirke klima og nedbørsmængder, og det er ”bekymrende" nyt, mener forskere.

Arkivifoto: EVA HAMBACH Fold sammen
Læs mere
Foto: EVA HAMBACH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ustabilt dybhav kan skabe pludselige ændringer i klimaet i stedet for mere jævne ændringer over lang tid. Det viser ny forskning Bjerknessenteret i Bergen for første gang nogensinde.

Der kan for eksempel opstå mere tørke i nogle regioner og mere nedbør andre steder. Det viser ny forskning ifølge det norske nyhedssite forskning.no, skriver Videnskab.dk.

I den seneste udgave af tidsskriftet Science viser forskerne, at cirkulationen af dybvand i Nordatlanten, som er en vigtig del af jordens klimasystem, har ændret sig betragteligt i perioder på blot nogle hundrede år i forrige mellemistid.

Læs meget mere om de foruroligende nye forskningsresultater hos Videnskab.dk

Opdagelserne skaber bekymring, fordi klimamodeller i dag viser, at vi er på vej mod en varmere klode, hvor temperaturen kan stige med alt fra to til seks grader, afhængigt af mængden af CO2-udslip.

For 116-128.000 år siden var Nordatlanten nogle grader varmere end i dag, mens havet stod en del meter højere.

Ved at analysere sedimentkerner 20-30 meter nede i havbunden syd for Grønland kan forskerne se, at der opstod forstyrrelser i dybvandsdannelsen, da Nordatlanten var varmere end i dag, og ismasser trak sig tilbage.

Læs også hos Videnskab.dk: Folk fra koldt klima bliver nemmere fede

Da ændringerne fandt sted for over 100.000 år siden, var klimaet i Nordatlanten ganske lig det, som vi bevæger os mod nu.

Klimaforsker Eirik Vinje Galaasen ved Bjerknessenteret i Bergen mener, det er bekymrende, at en så vigtig del af jordens klimasystem er mindre stabilt, end forskerne troede.

»Særligt fordi vi må forvente stigende temperaturer og dermed, at Nordatlanten bliver varmere og ferskere,« siger han til forskning.no.

»Varmere klima og tilførsel af ferskvand kan reducere dybvandsdannelsen, og dermed går vi mod en tilstand, som vi beskriver i den varme periode under sidste mellemistid. Dengang ændrede cirkulationsmønsteret sig betragteligt gentagende gange,« fortsætter han.

Læs også hos Videnskab.dk: Sådan så vejret ud for 5.200 år siden

I den nyeste rapport fra FN’s klimapanel er havcirkulationen i Nordatlanten blevet vurderet til at være ganske stabil med blot langsomme og gradvise svækkelser, mens de nye opdagelser fra Bergen peger i den modsatte retning.

Det er altså ikke usandsynligt, at vi må forberede os på hurtigere forandringer i klimaet end tidligere antaget.

Fire forskere fra Bjerknessenteret står bag arbejdet. Foruden førsteforfatter Eirik Vinje Galaasen består gruppen af Ulysses S. Ninnemann, Nil Irvali og Helga (Kikki) F. Kleiven.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvornår kommer den næste istid?

Cirkulationen i Nordatlanten er vigtig for klimaet både regionalt og globalt.

Dette skyldes, at en stadig og stabil dannelse af dybvand er nødvendig for, at havet for eksempel skal kunne opfange store mængder af karbon, altså fjerne både naturligt dannet CO2 og de stigende mængder, vi mennesker forurener med.

Hvis dannelsen af dybvand ændrer sig, kan havets CO2-optag fra atmosfæren blive reduceret. Det kan også give mindre indstrømning af varmt overfladevand til vores områder i nord og påvirke luftstrømme i atmosfæren.

»En konsekvens af dette kan for eksempel være mere tørke i dele af Nordafrika. Det kan også få en globalt opvarmende effekt af mere CO2, som ellers ville blive transporteret ned i dybhavet,« oplyser Eirik Vinje Galaasen.

Læs også hos Videnskab.dk: Kima-gennembrud: 1.400 års globalt klima kortlagt.