Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: Det ingen taler om

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og journalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

22.41

Det ingen taler om…

Daginstitutionsnormeringer. Klima. Friskoler vs. folkeskoler. Nedslidning og pension. Gymnasier og omprioriteringsbidrag. Udlændinge og offentlige udgifter.

Valgduellen på TV 2 i aften var egentlig symptomatisk for dansk politik. Lige så meget for hvad der ikke blev talt om, som for hvad der blev talt om.

Alle i denne valgkamp taler om, hvor og hvordan pengene skal bruges. Ingen taler om, hvorfra pengene skal komme. Det er som om, de bare er der.

Hvilket jo er løgn. Millioner af danskere står hver dag op, arbejder hårdt og sørger for, at pengene er der.

Det er utroligt, at de danskere ikke fylder noget i valgkampen. Og altså heller ikke i en TV-duel mellem to kandidater og et medie, der åbenbart var helt på bølgelængde i vurderingen af spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra: Det er bare helt uinteressant.


21.59

Debatten gavnede både Løkke og Frederiksen

Vælgerne fik en underholdende debat i en sjældent set hjertelig tone mellem de to kandidater.

Begge kandidater fremstod som overskudsmennesker, der skruede op for charmen, og niveauet var generelt højt.

Når det kom til klare svar, så levede debatten nok op til de i forvejen lave forventninger. Interessant nok at Mette Frederiksen garanterede, at hun ikke vil være statsminister, hvis de Radikale og Enhedslisten tvinger hende til at føre en slap udlændingepolitik.

Mette Frederiksen kan være tilfreds med en debat, som hun ikke tabte. Hun kom af med sine budskaber og angreb Løkke effektivt, mens hun gled af på hans vedvarende forslag om konkrete kompromisser og SV-samarbejde.

Løkke kan være tilfreds, da han nærmest fremstod som genfødt politiker befriet fra alle lænker og fri til at bejle til Socialdemokraternes formand, der dog konsekvent modstod frieriet helt uden forsøg på at hykle nogen form for hjertelighed.


21.43

Brobyggeren Løkke

Jeg har i dag skrevet en kommentar i Berlingske, hvor jeg er kritisk over for statsminister Lars Løkke Rasmussens åbning for en SV-regering med mere i den samtalebog, der kom i torsdags.

Det synspunkt står jeg ved. Men det var omvendt interessant at se valgduellen i aften mellem Løkke og Mette Frederiksen. Særligt i den første halvdel talte Løkke uafladeligt om at bygge broer og række ud og samarbejde og finde hinanden.

Strategien er givetvis forankret i en analyse af, at mange danskere faktisk gerne ser sådan et samarbejde hen over midten. Det mærkede man faktisk også i studiet: Da det handlede om at bygge broer, var Løkke i offensiven. Da det kom til at handle om forskelle og brudflader mellem V og S og de to partiledere, kom han senere i defensiven.

Men om det flytter stemmer mellem de gamle, nu temmelig opløste blokke? Dit gæt er lige så godt som mit, hvis jeg skal være helt ærlig...


21.38

Tak for demokrati og retsstats forsvar

Det er to veloplagte mennesker, vi møder i aften på TV2. Dejligt at de går til hinanden og samtidig viser sympati for hinanden som mennesker!

Der er grund til at glæde sig over denne form for debat, og for at vi lever, hvor dette er modellen.

Den ufortyndede, ikke aggressive, men egentlig i betragtning af politiske forskelligheder, opbyggelige debat, kan noget.

Tak til begge kandidater for at ville alle os. Og (mest Lars) for at minde os om, at vi hører sammen med 494 millioner andre europæere, når store spørgsmål skal løses.


21.30

De spontane asylansøgere og mål og midler

En af de mere pudsige ting ved både den generelle debat og aftenens er, at både Mette Frederiksen og Lars Løkke er enormt forargede over ethvert forsøg på at bryde med konventioner med henblik på at stoppe for spontan asyl -  dvs. flygtninge som rejser gennem et stort antal sikre lande for at søge asyl i Danmark.

Det samtidig med, at de begge i praksis synes stort set enige i, at stort set enhver politik, som minimerer tilstrømningen af spontane asylanasøgere, er en god ting - uanset om det er udrejsecentre, grænsekontrol, paradigmeskift eller andet. Det er selvfølgelig rimeligt nok at være utrolig bange for Det Internationale Samfund i forhold til konventionsbrud, men man burde dog være ærlige nok til at stå ved, at man i praksis er enige i målet.


21.27

S har en dårlig friskolesag

Man forstår godt, at Socialdemokratiet så nødig har villet fremlægge en samlet økonomisk plan. Når forslagene bliver konkrete, kan de lettere angribes, og så gør det ondt.

På ét område er S usædvanlig klar: Partiet vil reducere det tilskud, friskolerne får pr. elev fra 76 til 71 pct. af det, en folkeskoleelev koster. Målet er at overføre flere penge til folkeskolen, men det er ikke en vindersag, når Dansk Friskoleforening frygter, at S-forslaget vi lukke 100 friskoler landet over. Mette Frederiksen havde også svært ved at svare for sig, da forslaget blevet diskuteret under duellen på TV2.

Det kan kun være et spørgsmål om tid, før S ændrer kurs og lægger spørgsmålet om tilskuddet til friskoler ned i en kommission. Jo mindre konkret, jo bedre.


21.19

Endelig! Mette Frederiksen vil i morgen fremlægge sit bud på en økonomisk politik – det er godt nok på tide

Under aftenens tv-duel mellem statsministerkandidaterne har Mette Frederiksen netop lovet, at hun i morgen vil fremlægge sit bud på en egentlig økonomisk politik. Det var sandelig på tide!

Det er faktisk helt grotesk, at landets efter al sandsynlighed kommende statsminister endnu ikke har fortalt vælgerne, hvordan hun vil få statens finanser til at hænge sammen. Økonomer har længe kritiseret, at Socialdemokratiets økonomiske politik er umulig at forholde sig til, fordi partiet simpelthen ikke vil ud med sproget. Da Mette Frederiksen i efteråret præsenterede et finanslovsoplæg, var det højst usædvanligt blottet for tal.


21.04

En velforberedt presset mand

Meget kan man sige om Lars Løkke og hans opportunisme. Men i aftenens debat er det meget svært at se, at han er den mest pressede borgerlige statsminister i nyere tid.

På trods af historisk ringe meningsmålinger og et parlamentarisk grundlag i opløsning, virker han både overskudspræget, veloplagt og forberedt. Det ændrer næppe noget, da Mette Frederiksen også virker langt mindre groggy end i første statsministerdebat. Men at Lars Løkke stadig er fremragende i modvind, det er der ingen tvivl om.


21.01

En hård afvisning af Løkkes frieri

Det kan godt være, at Lars Løkke Rasmussen lige har sendt et 200 sider langt frierbrev til Mette Frederiksen med sin samtalebog »Befrielsens øjeblik«, men der er ikke ligefrem romantik i luften mellem de to under duellen på TV2.

Mette Frederiksen anlægger en hård og afvisende stil over for sin bejler. »Det er noget vrøvl, du siger, Lars«, lyder en af hendes punchlines.

Selve Løkkes forslag om en SV-regering vender hun til et angreb på statsministerens evne til at lede. Det handler om »lederskab«, siger Mette Frederiksen, »man ikke bare køre zigzag hele tiden, vel Lars?«

Det er ikke altid et godt tegn, når din samtalepartner er på fornavn med dig.


20.58

Frederiksen: Politisk teknik skiller S og V

Mette Frederiksen siger her til aften i Højlunds Forsamlingshus på TV2, at der er politiske forskelle mellem Socialdemokratiet og Venstre.

Ikke ideologiske forstås.

Og som eksempel på de politiske forskelle kan den kommende statsminister alene pege på teknikaliteter. For det første organiseringen af sundhedsvæsenet, og for det andet socialdemokratiets meget lidt konkrete tanker om rettighedsbaseret lidt tidligere tilbagetrækning til visse arbejdstagere, alt imens de to partier er enige om at lade den ordinære pensionsalder stige.

Skulle vi ikke bare nedlægge partierne?


20.57

Løkke drejer alle politiske spørgsmål ind på behovet for en SV-regering

Duellen mellem de to statsministerkandidater begyndte med spørgsmålet om Lars Løkkes idé om en SV-regering. Siden har det handlet om udlændinge, klima og velfærd, men alligevel formår Løkke at dreje alle emnerne ind på behovet for en SV-regering.

Når det gælder udlændingepolitik, sætter han spørgsmålstegn ved Mette Frederiksens evne til at styre uden om sine støttepartiers krav om at lempe lovgivningen, hvis hun danner den S-regering, hun ønsker. Når det gælder klimapolitik, siger han, at »ansvarlige partier på midten af dansk politik må stå sammen om det her«. Når det gælder velfærdspolitik, siger han til Frederiksen, at han »deler synspunktet« om at uddanne flere sygeplejersker.


20.53

Det er en god debat, men…

…vi har altid helt urealistiske forventninger til, hvad statsministerdueller og valgdebatter betyder for valgresultatet. Det ved vi både fra dansk og fra amerikansk forskning.

Ofte præsenteres disse tv-begivenheder som store formative begivenheder, der skubber vælgerhavet i retning af partier via gode argumenter og skarpe synspunkter. I virkeligheden fungerer debatter nærmere ved at bekræfte seerne i de partisympatier, som de allerede har. Samtidig er det netop de politisk interesserede med stærke partisympatier, som faktisk ser disse debatter.

Det betyder ikke, at disse debatter er spild af tid. De kan være vigtige i forhold til at påvirke dagsordenen i den resterende valgkamp. Samtidig udgør de en central del af den samlede valgkamp, som er med til at gøre vælgerne mere vidende om og interesserede i politik.


20.37

Afvisning af det yderste højre og fokus på klima

Det er stærkt, at Lars Løkke i aftenens debat så klart gentager sin afvisning af det yderste og ekstreme højre.

Om det ender med en SV-regering eller ej er underordnet. Men det er afgørende vigtigt for det borgerlige Danmark, at der er sagt fra.

Både Lars Løkke og Mette Frederiksen vil gøre mere for klimaet. Man skimter muligheder for flere fælles initiativer. Det er nok dét vigtigste område. Uden løsninger her er alt andet noget formålsløst.

Dejligt at Løkke husker henvisning til, at det reelt er et EU-anliggende. Vi varmer op til to valg. Værd at huske med én uge tilbage før EU-valget.

Måske vil Mette ærgre sig over ikke at være lidt mere imødekommende. Der blev ihvertfald forsøgt mange, mange gange ... fra Lars' side.


20.26

Mette Frederiksen giver opsigtsvækkende garanti om udlændingepolitikken

Normalt er politikere, særligt dem der måske vil kunne danne regering, yderst varsomme med at diskutere hypotetiske regeringskonstellationer og bogstavkombinationer efter valget.

Ikke denne gang.

Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har reelt brugt de første 20 minutter af valgduellen på TV2 på at udfritte hinanden om diverse scenarier efter valget - og betingelserne herfor.

Årsagen er naturligvis, at Løkke selv har åbnet for muligheden for en SV-regering midt i valgkampen.

Det endte også usædvanligt: Mette Frederiksen garanterede, at hun ikke vil være statsminister, hvis det indbefatter at hun tvinges til udlændingelempelser. Det er ret opsigtsvækkende. Det har været sparsomt med konkrete valggarantier fra socialdemokratiske formænd siden Nyrups fatale efterlønsgaranti i 1998. Men nu kom der én.

Spændende hvad der følger.


20.19

Løkke har sat dagsordenen fra første minut

Med Lars Løkke Rasmussens overrumplende lancering af sin nye bog »Befrielsens øjeblik« tidligere på ugen satte han en helt ny dagsorden i valgkampen: Lad os danne en SV-regering, holde fløjene uden for indflydelse og løse problemerne roligt og pragmatisk, er statsministerens melding. Ideen har ikke meget hold i virkeligheden, for hvorfor skulle Mette Frederiksen – som står til at vinde stort – dog dele magten, hvis hun ikke behøver det?

Men Løkke har alligevel allerede taget mange point hjem med sin idé: Han har nemlig en stor del af befolkningen med sig, og han har rykket ved dén entydige nederlagsstemning, som ellers omsluttede blå blok med de elendige meningsmålinger og store interne uenigheder.

Vi ser det tydeligt i aftenens tv-duel, som er i gang netop nu: Lars Løkke har sat dagsordenen fra første minut – helt uden at have åbnet munden. Første spørgsmål fra en af de tilstedeværende borgere handlede netop om muligheden for en SV-regering.


19.33

Den seneste SV-regering blev set som mere »voksen«

Lars Løkke Rasmussens kerneargument for en SV-regering begynder med spørgsmålet »Er der ikke en voksen til stede?« Herefter følger ideen om, at der er ansvarlige magtpartier, som V og S, der går i regering og laver brede forlig, mens yderpartierne byder ind med det ene mere eller mindre uansvarlige forslag efter det andet.

Her ses en klar tråd til den seneste SV-regering i 1978-1979, og kigger man i data fra den tid, så var der allerede dengang en støtte til, at SV-regering ville være mere »voksen«. I hvert fald hvis vi fortolker »voksenhed« som et spørgsmål om saglighed.

Adspurgt kort efter SV-regeringen var tiltrådt, tilkendegav 41% at en regering med ministre fra Venstre og Socialdemokratiet ville være »sagligt stærkere«. Blot 17% mente, at den ville være »sagligt svagere«. Disse tal er mere favorable end for vælgernes generelle positive og negative stilling til SV-regeringen.


16.16

S har åbenbart glemt, hvor meget de hadede Enhedslisten

Det er interessant at følge, hvordan Socialdemokraterne har glemt, hvor meget de hadede Enhedslisten under Thorning-regeringen. Sass var ude at sige, at partiet var »ekstremt« og to gange måtte Lars Løkke og Venstre faktisk redde regeringen fra fald pga. Enhedslisten.

Alt dette er glemt i dag. Mærkeligt nok. I stedet lyder tonerne fra partiet, at Løkke kun agerer, som han gør, på grund af magtbrynde, og fordi han er bagud i meningsmålingerne. Det er såmænd rigtigt, at Løkke sjældent gør noget uden grund - men måske netop her kunne man ihukomme de to redningsaktioner i sin tid. Han går faktisk ind for, at der er regler i politik. Uskrevne. Og han er imod, at ekstremer skal diktere. Man kan ikke altid forhindre dem i at korrigere - men diktere, det falder ham vanskeligt at lade det ske.

Vi bevæger os nu ind i fasen, hvor vi har overstået panikken ift. Stram Kurs, der er blevet udstillet for, hvad det er. Vi har indledt diskussionen om den bombe, statsministeren smed om et samarbejde over midten og en SV-regering - og hvor spørgsmålet vil være, om danskerne virkelig hellere vil have en regering baseret på Enhedslistens stemmer.

På Twitter ser man det mest groteske forsvar for, at Enhedslisten ikke skulle være et ekstremt parti. Vi taler om et parti, der vil afskaffe ejendomsretten, som vi kender den, vælte kongehuset, melde os ud af EU og NATO, hyldede Venezuelas nuværende regime, har en dokumenteret historie for flirt med voldsparathed og udspringer af kommunismen og Sovjetunionen. Jeg vil nu nok tro, at for et solidt flertal i Danmark fremstår et sådant program og en sådan politik som ekstrem.

I alt dette skjuler det Radikale Venstre sig. Alt tyder på, at det parti igen får en afgørende indflydelse på, hvad der skal ske. Hvad mon partiet forestiller sig ift. Mette Frederiksen? Hvordan ser det ud efter Socialdemokratiets frihedsbrev? Vi ved meget lidt - men uanset så får S en hård tid, hvis man ikke vil erkende realiteternes verden. Der skal 90 til. Mon ikke de 90 ville være bedre at få over midten - end strækkende sig over det Radikale Venstre til Enhedslisten på den yderste venstrefløj? Snart må nogen få en afklaring på, hvad Østergaard og Co. går og tænker. Vi har nærmest intet hørt til det endnu.


14.57

Noget er altså rivraskruskende galt for blå blok

På tværs af alle måling og uden nævneværdige ændringer i valgkampens første 10 dage står den blå blok til et meget markant nederlag.

Det bliver ikke mindre bemærkelsesværdigt af, at arbejdsløsheden er lav og økonomien er god, hvilket, vi fra forskningen ved, er en vigtig hjælp for den siddende regerings genvalgsmuligheder.

Noget er altså rivraskruskende galt, når man er bagud i en situation, hvor man skulle være foran.


11.31

Denne valgkamp er gået fra absurd teater til totalteater - og det er godt.

Jeg plejer at sige den forhenværende midte i dansk politik. Mellem 80 og 20 er der jo ikke nogen midte.

Sagen er jo, at det store flertal af Folketinget har fundet sammen værdipolitisk helt yderst til højre og fordelingspolitisk et sted på midten.

Det er derfor, Socialdemokratiet opleves som utroværdigt, når de efter 4 års intens omfavnelse af DF prøver at give den som leder af et eller andet rødt projekt. Og det er derfor SF ikke bare kan snakke om børn uden at forholde sig til hele værdiskredet imod højre, hvis de skal kunne tages bare en lille smule alvorligt som et venstreorienteret parti. Og det er derfor at den er helt gal, når Enhedslisten forsøger at præsentere rød blok som et alternativ til noget som helst, vel vidende at S har vendt dem ryggen og lovgivet med blå blok/DF hele den forgangne periode, og i øvrigt også gjorde det da de havde regeringsmagten mellem 2011-2015

Den manglende nyorientering fra de små partiers side er måske et spørgsmål om forvirring. Når de Radikale lader sig prygle af S og ikke tager konsekvensen og siger: »vi tager en konkret forhandling efter valget og lægger stemmerne til der, hvor vi får mest for dem,« så er det jo nok et udtryk for, at de er bange for, at vælgerne bliver forvirrede over det.

Det Radikale Venstre tænker at deres vælgere er mere trygge ved, at de lægger stemmer til en S-mindretalsregering, der direkte siger, at de får nul og niks for dem. Og sådan har S-toppen satset benhårdt på, at traditioner omkring rød og blå består, selvom virkeligheden er, at DF og S idag kunne fusionere uden større problemer, og at partiet Venstre og Socialdemokraterne ligner hinanden langt mere end S og noget parti i den såkaldte »røde blok«. Og at et regeringssamarbejde mellem dem derfor ville være en meget stabil løsning for det flertal af danskerne, som åbenbart gerne vil underlægges de her partiers politik.

Det sjove ved denne valgkamp er at statsministeren i et anfald af noget uidentificerbart, har afsløret at hverken den blå eller røde kejser har noget tøj på. Vi er blevet inviteret til at se på virkeligheden i stedet for det absurde valgteater.


09.32

Løkke skal både angribe og omfavne i aftenens tv-duel

I aften mødes de to primære statsministerkandidater, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, i en direkte tv-duel på TV2 – valgkampens første. Det bliver særligt interessant at se, hvordan Løkke på én og samme tid vil angribe Frederiksen for at vinde stemmer over til egen side, og samtidig omfavne hende i forsøget på at presse en SV-regering igennem.

Mildest talt ikke en let opgave, men mon ikke Løkke vil forsøge sig med den statsmandspositur, som han også åbnede valgkampen med? »Jeg er den erfarne, moderate og besindige statsmand, som blot vil have ro og samling«.

Mette Frederiksen er faktisk også på en svær opgave over for dét argument, for vælgerne er trætte af politikernes skænderier og mudderkastning, og de færreste vælgere er egentligt ideologiske i deres stemmeafgivning.


Fredag 12.15

Noget lugter ved SV-idéen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forklarer sit forslag om en SV-regering med henvisning til ønsket om at holde yderfløjene ude. Specifikt Stram Kurs.

Men noget lugter ved den forklaring. Samtalebogen, hvor forslaget fremsættes, er blevet til ved samtaler, der fandt sted 24. marts – 14. april, og idéen må vel have været formuleret lidt før dét. Men på det tidspunkt var Rasmus Paludan endnu blot en kuriositet. Overfaldet på ham kom den 14. april, og først 28. april havde partiet samlet underskrifter nok.

Så med mindre Venstres formand er clairvoyant, må henvisningerne til behovet for uafhængighed fra Stram Kurs være en bekvem efterrationalisering.


Fredag 11.57

Formandskabet

Venstres næstformand og kronprins nr. 1, finansminister Kristian Jensen, har lagt afstand til chefens forslag om en SV-regering. Man får fra bl.a. Berlingskes gennemgang af forløbet om samtalebogen et klart indtryk; at den idé var først i sidste øjeblik inden udgivelsen forelagt næstformanden—selvom den havde været undervejs i mindst to måneder.

Det sætter dybden af den aftale om »et formandskab«, som Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen indgik i 2014, da sidstnævnte udfordrede førstnævnte, noget i relief.


Fredag 09.05

Valgkampen bør handle om politik ikke bogstavkombinationer

Statsministeren har sat gang i spekulationer om bogstavkombinationer. Det er ikke særligt interessant. Valgkampen bør handle om politik.

I Danmark er der negativ parlamentarisme, det er ikke så svært at få dannet en regering som i Sverige og Tyskland, hvor regeringen ved dens dannelse skal have et positiv flertal bag sig. Som meningsmålingerne ser ud nu, kan der med stor sandsynlighed og hurtigt dannes en socialdemokratisk mindretalsregering, selvom de små venstrefløjspartier råber op. En socialdemokratisk mindretalsregering kan sagtens samarbejde hen over midten, især hvis venstrefløjen stiller urimelige krav.

En stor koalition af S og V medfører det store problem, at der ikke findes en opposition i betydningen, et parti eller en gruppe af partier, der kan udgøre et reelt regeringsalternativ ved næste valg. Det er skidt for demokratiet og vil sandsynligvis styrke yderfløjene.

Men tilbage til politisk indhold, det er det valgkampen bør handle om.


Torsdag 20:35

​Er statsministeren gal eller genial?

Lars Løkke Rasmussen har ry for at være måske den bedste politiske operatør herhjemme. Men i 2019 er det som om gassen er gået i stigende grad af ballonen. Og kulminationen, den tomme ballon, der med en flad pruttelyd rammer gulvet, kunne være i dag, hvor Statsministerens samtalebog udkom.

Sådan ser det ud.

Med mindre det er genialt. Og jeg medgiver at chancen for dette er lille.

Men dels Socialdemokratiets kampagne lagt an på såkaldt at »samle Danmark«. Det henstår i det uvisse om hvad. Men Lars Løkke kaprer i dag den dagsorden.

Samtidig henleder Løkke hele landets opmærksomhed på det faktum, at Socialdemokratiet har lovgivet sammen med blå blok og DF i fire år. De to partier har meget til fælles. Eksperter mener, at deres klimapolitik er mere eller mindre synkron. Fordelingspolitisk lagde Socialdemokratiet sig sidst de var i regering på visse stræk til højre for partiet Venstre. Mette Frederiksen har på udlændinge- og værdipolitikken spejlet DF intenst som leder af S.

Den fællesmængde er i sig selv en sabotage af Socialdemokratiets troværdighed, når de understreger behovet for en »ny retning for Danmark«.

Så er statsministeren gal eller genial? Valgkampen blev under alle omstændigheder mere interessant i dag.


Torsdag 17.44

Den uendelige blå nedsmeltning

Nedsmeltningen i blå blok synes at være uden ende. I stedet for at være den gamechanger, som Løkke sandsynligvis håbede på, har hans nye bog i stedet rippet op i gamle sår fra kampen om Venstres ledelse og åbnet for en magtkamp internt i Venstre, som sandsynligvis er det, partiet allermindst har brug for for indeværende.

Derudover har Løkke naturligvis også leveret den perfekte anledning til, at Mette Frederiksen kan sparke velplaceret til en mand, der i forvejen ligger ned, for naturligvis har hun intet at vinde ved at gå ind på Løkkes forslag om en regering, der kan sikre ham en fremtidig ministerbil.

»Jeg har en lille smule svært ved at tro på oprigtigheden i det, Lars Løkke Rasmussen siger i dag,« lød det køligt og afmålt fra Mette Frederiksen, som i den henseende nok er ret meget på linje med alle andre.


Torsdag 17:40

Paludan på satirisk glatis

Et af de hidtil mest interessante interviews med Rasmus Paludan, kan man i dag høre i Den Korte Radioavis, hvor den fiktive karakter Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm insisterer på konkrete svar fra advokat Paludan, og det viser sig, at der er en del problemer forbundet med den ønskede etniske udrensning af Danmark, som partiet ikke har helt konkrete svar på. Og så udvikler programmets sidste fem minutter sig til en unægtelig fascinerende råbekonkurrence, hvor det viser sig, at også andre end Paludan er i stand til at anvende voldsomme kraftudtryk.