Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: ​Er statsministeren gal eller genial?

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og journalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

20:35

​Er statsministeren gal eller genial?

Lars Løkke Rasmussen har ry for at være måske den bedste politiske operatør herhjemme. Men i 2019 er det som om gassen er gået i stigende grad af ballonen. Og kulminationen, den tomme ballon, der med en flad pruttelyd rammer gulvet, kunne være i dag, hvor Statsministerens samtalebog udkom.

Sådan ser det ud.

Med mindre det er genialt. Og jeg medgiver at chancen for dette er lille.

Men dels Socialdemokratiets kampagne lagt an på såkaldt at »samle Danmark«. Det henstår i det uvisse om hvad. Men Lars Løkke kaprer i dag den dagsorden.

Samtidig henleder Løkke hele landets opmærksomhed på det faktum, at Socialdemokratiet har lovgivet sammen med blå blok og DF i fire år. De to partier har meget til fælles. Eksperter mener, at deres klimapolitik er mere eller mindre synkron. Fordelingspolitisk lagde Socialdemokratiet sig sidst de var i regering på visse stræk til højre for partiet Venstre. Mette Frederiksen har på udlændinge- og værdipolitikken spejlet DF intenst som leder af S.

Den fællesmængde er i sig selv en sabotage af Socialdemokratiets troværdighed, når de understreger behovet for en »ny retning for Danmark«.

Så er statsministeren gal eller genial? Valgkampen blev under alle omstændigheder mere interessant i dag.


17.44

Den uendelige blå nedsmeltning

Nedsmeltningen i blå blok synes at være uden ende. I stedet for at være den gamechanger, som Løkke sandsynligvis håbede på, har hans nye bog i stedet rippet op i gamle sår fra kampen om Venstres ledelse og åbnet for en magtkamp internt i Venstre, som sandsynligvis er det, partiet allermindst har brug for for indeværende.

Derudover har Løkke naturligvis også leveret den perfekte anledning til, at Mette Frederiksen kan sparke velplaceret til en mand, der i forvejen ligger ned, for naturligvis har hun intet at vinde ved at gå ind på Løkkes forslag om en regering, der kan sikre ham en fremtidig ministerbil.

»Jeg har en lille smule svært ved at tro på oprigtigheden i det, Lars Løkke Rasmussen siger i dag,« lød det køligt og afmålt fra Mette Frederiksen, som i den henseende nok er ret meget på linje med alle andre.


17:40

Paludan på satirisk glatis

Et af de hidtil mest interessante interviews med Rasmus Paludan, kan man i dag høre i Den Korte Radioavis, hvor den fiktive karakter Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm insisterer på konkrete svar fra advokat Paludan, og det viser sig, at der er en del problemer forbundet med den ønskede etniske udrensning af Danmark, som partiet ikke har helt konkrete svar på. Og så udvikler programmets sidste fem minutter sig til en unægtelig fascinerende råbekonkurrence, hvor det viser sig, at også andre end Paludan er i stand til at anvende voldsomme kraftudtryk.


15:36

Den første SV-regering modnedes langsomt hos vælgerne

Jeg har været i arkiverne og fundet data fra livet før og under den første SV-regering. Her er de kolde facts fra repræsentative surveys med danskere i perioden 1976 til 1979.

I September 1976 siger blot 25% »Ja, Venstre bør indgå regeringssamarbejde med Socialdemokratiet«.

I Januar 1977 er kun 36% positive overfor ideen. Det er ikke meget bedre et år senere i 1978, hvor samme andel er positive omkring en mulig SV-regering.

Men da den først er en realitet, er 45% positive, mens kun 28% er negative. De tal er fra september 1978.

Præcis et år efter regeringen er trådt til, dvs. august 1979, har man tabt noget af pusten med blot 34%, der er positive. Men SV-regeringen er dog stadig mere populær end upopulær.

Det ændrer dog ikke ved at den braser sammen få måneder senere.

Læs mere om den første og eneste SV-regering her.


13.15

Enhedslistens skønmaleri af »rød blok«

Der var engang, man kunne regne med Enhedslisten. Det var partiet, der ubønhørligt revsede resten af fløjen ud fra en stenhård kapitallogik. Det totalt spin-fri parti.

Men det er ved at være noget tid siden. Pernille Skippers reaktion i dag på Statsministerens SV-regeringstanker viste, at Enhedslisten baserer sin valgkampagne på et skønmaleri af den politiske virkelighed i »rød blok«.

I sin kategoriske afvisning af partiet Venstre remser Skipper på TV2 News her til middag som grunde en række love op, som Socialdemokratiet enten har stemt igennem sammen med blå blok/DF, eller selv har initieret, eksempelvis den forsinkede familiesammenføring til visse flygtninge. S har også unilateralt deponeret vetoretten på al udlændinge- og flygtningepolitik hos blå blok, og Mette Frederiksen har danset kinddans med Kristian Thulesen Dahl non-stop de sidste fire år. Og det ved de jo godt i Enhedslisten.

Så er skønmaleriet et spørgsmål om, at Enhedslisten simpelthen er faret vild i den politiske virkelighed? Det ser sådan ud.


13.10

Løkkes dybe bekymring

Lars Løkke er angiveligt »dybt, dybt bekymret over, hvordan det parlamentariske billede kan se ud efter grundlovsdag«. Så bekymret, at han allernådigst vil være villig til at indgå regering med det Socialdemokratiet, som, alle parlamentariske genvordigheder til trods, ser ud til nok at kunne danne regering helt uden Venstre efter et valg.

Mere kyniske gemytter end undertegnede kunne måske få den mistanke, at Løkkes dybe bekymring primært handler om udsigten til at skulle undvære en ministerbil.


12.46

Hvad vil Venstres formandskab?

Venstres valgannoncer handler om statsminister Lars Løkke Rasmussen som det eneste håb for nationen i en turbulent tid. Det var i går.

I dag er vælgerne stået op med Løkkes tanker om fremtiden, der handler om en SV-regering, må man forstå, hvor han ikke selv skal være statsminister. Omkring frokosttid slog Venstres næstformand, finansminister Kristian Jensen, pludselig bak med en melding om, at Venstres prioritet slet ikke er en SV-regering men at fortsætte med det, der efterhånden ligner et fatamorgana-projekt: VKLA-regering.

Måske tiden er kommet til at der kommer en samlet entydig melding fra Venstres formandskab? Hvad vil Venstre egentlig? Det sejler lige nu!


12.23

Løkke rækker ud til S for at tage dem med i faldet

I Venstre dyrker man billedet af Løkke som den store politiske håndværker. Som problemknuseren, der kan se løsninger, hvor mindre ånder giver fortabt. Det er heller ikke helt forkert, men det er værd at bemærke, at Løkke først og fremmest er ekspert i at komme ud af de problemer, han selv har skabt.

Således også SV-regeringen, der præsenteres som løsningen på den polarisering og blokpolitik, som Løkke om nogen er arkitekten bag. Siden 2001 er Venstre gået målrettet efter at tage de store beslutninger – krig, finanslove, kommunalreform med så smalle flertal som muligt. Nu hvor det hele så ramler, rækker man hånden ud i håb om at trække Socialdemokratiet med sig i faldet.

Det eneste scenarie, hvor SV-regeringen kan blive til virkelighed, er, hvis Mette Frederiksens støttepartier stiller så mange ultimative krav, at en eventuel kommende S-regering vil være dødfødt. Her kan SV-spøgelset måske endda blive et effektivt middel til at skræmme støttepartierne på plads, for den er garant for, at venstrefløjen får minimal indflydelse.

Som Enhedslistens Pelle Dragsted skrev på Facebook: »Det er egentlig meget enkelt: Når højrefløjen har magten, vil den økonomiske elite have benhård blokpolitik, så de kan få de største fordele og skatterabatter. Når venstrefløjen vinder, vil eliten pludselig have samarbejde ind over midten, så deres privilegier ikke bliver rullet tilbage.«


12.12

Næste skridt: Løkke træder tilbage

Venstres formand er spundet helt ud af kontrol og har nu sluppet forbindelsen til sit eget parti: Med meldingen om at ville træde ind som juniorpartner i en S-regering har Lars Løkke Rasmussen reelt kortsluttet hele Venstres valgkamp og signalerer nu umisforståeligt til sit Venstre-bagland, at han ikke selv tror på en valgsejr. Alene titlen på den nye portrætbog »Befrielsens Øjeblik« udstiller, at han allerede føler sig befriet for magtens åg.

Men i stedet for at trække sig allerede nu, har Lars Løkke valgt at trække pinen i langdrag. Lars Løkke vil tilsyneladende trække andre med sig i faldet, for i stedet for at lade en anden og mere sejrsikker statsministerkandidat træde til i valgkampens slutspurt, har Løkke nu i et sjældent desperat og defaitistisk træk valgt at gå »rogue«, altså valgt at improvisere anarkistisk og individuelt, efter hvad han selv tror kan gavne ham selv helt personligt.

Selve idéen om en SV-regering er umuligt dagdrømmeri – udtænkt af en mand, der har læst skriften på væggen. Til gengæld har han givet alle andre i Venstre en brat opvågnen til et akut mareridt. De ubekvemme, men uundgåelige spørgsmål melder sig: Skal Venstre have en ny formand allerede her inden valget om 20 dage? Løkke har smidt håndklædet i ringen.


11.30

De små partier i rød blok sidder med nøglen til Løkkes SV-regering

Så kom Lars Løkke Rasmussen endelig med den melding, han har varmet op til i et stykke tid: I en ny bog foreslår statsministeren, at man efter valget danner en SV-regering hen over midten. Der er ingen tvivl om, at der er tale om et overlevelsesforsøg fra Løkke, som netop er overleveren over dem alle, men samtidig vil det ikke være overraskende, hvis idéen møder opbakning hos vælgerne – den første meningsmåling om dette spørgsmål vil i hvert fald blive imødeset med stor spænding. Mange er trætte af politikernes skænderier og ultimative krav, og de færreste vælgere er ideologiske i deres politiske stillingtagen.

Men med mindre danskernes lyst til en sådan regering er helt overvældende, vil Mette Frederiksen bestemt ikke være fristet – hvorfor skulle hun dog dele magten med sin ærkerival, når hun ikke er nødt til det? Nej, nøglen til at få ført Løkkes idé ud i livet ligger hos de små partier i rød blok: Hvis de efter valget holder fast i deres ultimative krav og hverken er til at hugge eller stikke i, så kan Frederiksen blive tvunget til at ringe Løkke op.


10.28

Ikke mere lunkenhed i dansk politik

Langt de fleste partier i blå blok har naturligvis lagt afstand til et parti, der taler om uddrivelse på baggrund af religion og retsopgør med mennsker med en anden mening. Men der er dog undtagelser. Og de hedder DF og NB.

SK med Paludan i spidsen, tiltrækker en lille gruppe mennesker, der ikke vil sky nogen midler i forhold til realisering af ekstrem politik. Det mest påfaldende er i den forbindelse de partier, der ikke prompte og uden ophold lægger afstand til de holdninger og metoder, som måtte være en følge af samme politiske »reformer«.

I analysen af DFs nedtur og NBs flirt med spærregrænsen, kan man igen konstatere at danske vælgere er kloge og besindige. Vi tager bestik. Ikke bare af »blød stemning« i Aftenshowet, men af hvad mennsker, der vil magten siger og IKKE siger.

Lægger man dertil, at DF så klart nu melder ud, hvem de vil være i gruppe med i Europaparlementet (Alternative Für Deutchland, Lega Nord, Le Pen's nye rengjorte parti og Finlands Finnerne så vil der for mange også relativt partitro borgerligt orienterede mennesker være en grænse. En grænse, der går dybere end »tonen«. En grænse, der sættes hvor kærligheden til fædrelandet heldigvis bærer ordentlighed, ytringsfrihed, demokrati og retsstat som principper overordnet alt andet.


10:24

Den første SV-regering var ikke kun upopulær

Den første SV-regering sad fra 1978 og 1979. Jeg vil lade de mere historiekyndige tage sig af alle detaljerne og i stedet kigge på surveydata fra den tid. For hvad tænkte danskerne om SV-regeringen?

Efter dannelsen af SV-regeringen i 1978 mente 68 pct., at de efterfølgende arbejdsnedlæggelser var urimelige. I august 1979, efter et år ved magten, var danskerne delt, men overvejende positive overfor SV-regeringen: 34 pct. var positive, 33 pct. neutrale, og 29 pct. negative. Klart flere (41 pct.) mente, at SV-regeringen klarede sig bedre, end hvis Socialdemokratiet havde taget magten alene (17 pct.).


09.45

SF vil sælge populær sag til modvillige magtpartier

Nu skal der pilles ved folketingspensioner. Sådan lyder det friskt fra SF og partiets gruppeformand Jacob Mark, her et godt stykke inde i valgkampen, og Ø, Å og DF er enige.

Noget lignende foreslog SF også tilbage i 2015, da tidligere minister Jonas Dahl (SF) fik tilkendt godt 1,7 mio. kr. for 48 dages ministerarbejde og godt selv kunne se, at det ikke var en vindersag hos befolkningen.

Uffe Elbæk har også frasagt sig sin ministerpension(så længe han er i beskæftigelse), og spørgsmålet er nu, om SF og Alternativet kan fiske stemmer på den for befolkningen så populære sag, der hedder færre penge til politikere. For det er en populær sag, men som tidligere sager har vist, er der meget lille chance for, at de lukrative ministerpensioner forsvinder, så længe politikerne selv skal bestemme lønpakkens udformning.


09.27

De små taber

Venstres leder, statsminister Lars Løkke Rasmussen, foreslår i en ny samtalebog, at hans parti og Socialdemokratiet skal danne fælles regering.

Det er i mange henseender en interessant tanke, som nok skal give panderynker hos en del i baglandet. SV-regeringen i 1978-79 opfattes af næsten alle som en af Danmarkshistoriens mest mislykkede regeringer – og det siger en del. Nok så vigtigt kan Venstre-folkene tænke på, hvordan det plejer at gå »de små« partier i koalitionsregeringer:

Ved folketingsvalgene 1953-2015 har ikke-statsministerpartierne i gennemsnit tabt 1,8 procentpoint af stemmerne i valgperioden. I de to seneste tilfælde har tabene været på godt fem procentpoint, svarende til knap ti mandater. Så hvis man synes, at Venstre med en tilslutning på 15-18 pct. er blevet for stort et parti, må en SV-regering lyde som en god opskrift.


07.59

Ligegyldige trusler fra Pape og Samuelsen

»Vi vil ikke fortsætte i regering med Venstre, hvis Løkke ikke trækker sine løfter om velfærdsmilliarder tilbage!«

Sådan lyder beskeden fra både De Konservatives Søren Pape og Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Men som meningsmålingerne har udviklet sig, er det faktisk ret ligegyldigt, om K og LA ønsker at fortsætte i regering eller ej, for vælgerne har slet ikke tænkt sig at give dem muligheden. Nej, det er straks mere interessant at se på de trusler, som de små partier i rød blok sender i retning af Mette Frederiksen. For vil hun overhovedet kunne danne en levedygtig regering?


22.31

Vestager tager sølv i debatten mellem spidskandidater i Bruxelles

Margrethe Vestager klarer sig godt i debatten mellem spidskandidaterne til posten som formand for Europa-Kommission. Men hollænderen Frans Timmermans, vicepræsident for Kommissionen og spidskandidat for de europæiske socialdemokrater, er den klare vinder af debatten. Med klare værdier og total klar tale går Timmermans rent ind. »Hver gang en migrant drukner i Middelhavet, mister Europa noget af sig selv,« sagde han blandt andet og tog det store skyts frem imod europæiske ledere, der går imod europæiske værdier og lefler for den russiske og den amerikanske præsident.

Desværre repræsenterer Timmermans en gruppe, der står til at blive en af de største tabere af det kommende Europa-Parlamentsvalg, så han bliver ikke parlamentets spidskandidat, og der er stadig stor usikkerhed om selve »Spitzenkandidat«-metoden til udpegning af topjobbet i Kommissionen. Men det betyder til gengæld også, at Vestager stadig er i spil.


21.46

Europæisk lederskab tager form – og Danmark er stærkt repræsenteret

Netop nu mødes kandidaterne til at overtage formandsskabet for kommissionen i en debat. De udfordres på alle de store dagsordener, og det interessante er, hvor tydeligt det er, at alle de store dagsordner er fælles. Fra Danmark og som repræsentant for ALDE (gruppen, hvor Radikales og Venstres repræsentanter sidder), deltager Margrethe Vestager. Det er så vigtigt og så dejligt med en stærk kvinde med rødder i det nordiske med i netop dette felt.

Det er tydeligt, at løsningsforslagene er forskellige, men mulighederne for kompromis er også til at finde.
Interessant er det også, at seere og lyttere deltager. Der kan kommenteres og stilles spørgsmål. På selv transmissionen kan man også kommentere online. Virkelig noget af det, der kan uddanne og forene os på tværs af grænser.

Det betyder ikke, at forskelle forsvinder, eller at nationer går i opløsning. Men det stiller skarpt på, at de allerstørste udfordringer kun lader sig løse i et forpligtende fællesskab.
Gå ind og følg med eksempelvis via Twitter på Europa-Parlamentets danske profil. Her streames på dansk.


20.28

Sidste chance for at tænke alternativt

Uffe Elbæk mener, at årsagen til partiets manglende opbakning er, at andre partier konkurrer med deres klimadagsorden. Og det er måske på tide, at Uffe kommer ned fra den der gynge, de er så glade for i Alternativet og erkender, at han ikke har formået at skabe et alternativt parti. Alternativet er styret af nogle få mænd, som synes at have kogt noget ud i slap-penile kollager og valgsejren fra 2015. Den strategisk korrekte placering uden for blokkene blev kommunikeret dårligt og lignede dark-room-delirium. Det ligner sidste chance til at tænke alternativt.