MacBook Air begejstrer

De heldige, der har fået lov at røre den nye MacBook Air, har fundet de positive gloser frem.

De to udgaver af Apples nye MacBook Air, kan begge købes i USA fra i dag. Den største af de to vejer kun vejer 1,3 kg Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN SULLIVAN

Elektronik-entusiaster og gadgetnørder over hele verden holdt vejret i går, da Apples grundlægger Steve Jobs holdt et af sine nærmest legendariske produktpræsentationer i Californien.

Selvom det var ventet, var arrangementets store nyhed den nye MacBook Air, der afløser den over 2,5 år gamle første udgave af den supertynde bærbare. Den nye MacBook kommer i to forskellige størrelser, men Art Technicas skribent Jacqui Cheng, der var en af de heldige, der fik hænderne på de nye maskiner, er specielt begejstret for den mindste.

-  Begge enheder er utroligt tynde og lette, men 11,6 tommer-versionen stjal showet, skriver hun på Ars Technicas hjemmeside.

Billedserie: Her er de to nye MacBook Air

Den lidt større 13,3 tommer-model har samme størrelse skærm som den gamle MacBook Air.

- Men den virker som et monster i sammenligning (med den lille, red.), selvom jeg som tidligere MacBook Air-ejer godt kan lide det nye design.

Hurtig opstart

Forbes' skribent Brian Caulfield er også begejstret for designet, men havde ikke forventet andet af Apple. Han hæfter sig i højere grad ved den hurtige opstartstid. Den nye MacBook Air har som ventet ikke et traditionelt hard drive, men kører i stedet med flash hukommelse, hvilket betyder, at den bruger mindre strøm og starter på kun 15 sekunder, hvis den har været helt slukket.

- Det er noget mindre end de cirka 50 sekunder, det tager at starte min pålidelige Windows bærbare, skriver Caulfield.

Det smarteste trick

Endnu smartere finder han det dog, at flash hukommelsen betyder, at den nye MacBook Air kan slumre i op til 30 dage uden strømtilslutning.

- Og den lange slumretid lægger op til MacBookens smarteste trick: rør ved den, og den vågner fra sin søvn med det samme ligesom en iPad. Det alene kommer til at sælge en masse Macs, skriver Caufield.

De nye MacBooks kan købes allerede nu i Apples onlinebutik for henholdsvis 7.799 kr for den billigste af 11 tommer-modellen og 9.999 kr for den billigste af 13 tommer-modellen.

Læs også: Apple løfter sløret for ny MacBook Air