6-årigs leg med iPod kostede 10.000 kroner

Dansk mor i chok efter kæmperegning. Men Apple betaler pengene retur.

Foto: HO

En iPod-touch er bestemt ikke det billigste stykke legetøj, man kan få til sine børn. Alligevel vælger mange forældre at forkæle deres børn med den lille mp3-afspiller, internetsurfer og spillekonsol. Men selvom prisen svinger fra 1800 til 2400 kroner kan slutprisen blive meget højere.

Anja Rosseel valgte for blot to uger siden at købe en iPod-Touch til sin 6-årige søn, som brugte de næste par dage på at spille i timer. Drengens store spilleglæde gjorde Anje Rossel ovenud tilfreds med købet. Men glæden varede kun til hun åbnede sin mailboks. Her lå 17 fakturer med en samlet regning på 10.000 kroner fra iTunes.

- Jeg er målløs. På 26 minutter har han brugt over 10.000 kroner, forklarer Anja Rosseel.

Læs også: Klage åbnede Apple-tegnebog

Ipod Touch kræver i modsætning til mange andre bærbare spillekonsoller som eksempelvis Nintendo DS og Sonys PSP, at man opretter en iTunes-konto, hvor man indtaster sine dankort-oplysninger, hvis man vil købe spil.

- Jeg køber et par spil til ham over min iTunes-konto heriblandt spillene ’Mega Jump’ og ’Smurf Village’, som kostede mellem nul og seks kroner. For at gennemføre købet skal jeg indtaste mit brugernavn og adgangskode”.

Sønnens iPod gemmer Anja Rosseels iTunes-oplysninger, og da sønnen inde i de to ovennævnte spil bliver tilbudt muligheden for tilkøb, skal han ikke gøre andet end at trykke ja tak. Så bliver pengene trukket direkte over Anja Rosseels bankkonto.

- På fakturaen fremgik det, at han foretaget en masse køb som varierede fra 12 kroner til 559 kroner.

Køb uden kode

Normalt skal man altid indtaste sin adgangskode, når man foretager et køb i iTunes Appstore, men når man allerede har indtastet koden ved køb af et spil, kan man inde i dette spil lave tilkøb, uden at skulle gentaste brugernavn og adganskode – såkaldte ’in-app køb’. Derved kan meget billige spil, bliver ekstremt dyre, hvis man ikke er varsom.

Anja Rosseels søn havde købte ’Smurfberries’ og ’Megapoint’ for over 10.000 kroner på 26 minutter. Pointene er en slags valuta, som bruges inde i spillene, og drengen vidste ikke, at det kostede penge. Han troede, at det var en del af spillet.

Apple betaler pengene retur

Anja Rosseel vælger efter et par dage at tage kontakt til både iTunes og programudviklerne:

- Jeg tænker egentlig, at de penge er tabt. Der står sort på hvidt, at alle køb er bindende. Men jeg har jo intet at tabe.

Hun bruger to timer på at finde et telefonnummer til iTunes, men vælger til sidst at tage kontakt til en Apple-forhandler, som senderhende et nummer. Efter en snak med en medarbejder bliver hun bedst om at skrive en mail. Efter mailkorrespondance med tre medarbejdere, får hun at vide, at regningen vil blive stoppet.

- Jeg mødte stor forståelse fra både spiludviklerne og hos iTunes. Men de understregede også over for mig, at det var en engangs-forestilling, og at jeg skulle passe mere på i fremtiden, forklarer Anja Rosseel til Berlingske.

Apples appstore er en kæmpe succes. Fornylig rundede den download nummer 10 milliarder, og de fremlagde i midten januar et rekordsstort overskud.