App Store runder 10 milliarder downloads

Britisk kvinde lagde røret på, da iTunes-chef ringede for at tilbyde gavekort på 10.000 dollar.

Apple App Store har nu rundet de 10 milliarder downloads, og det resulterede som lovet i et gavekort på 10.000 dollars til iTunes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Comon.dk

Tre år efter åbningen har Apples App Store nu rundet 10 milliarder downloads. Apple havde lovet at forære et gavekort på 10.000 dollar til kunde nr. 10.000.000.000. Men det gik ikke helt som planlagt.

Ifølge Cult of Mac var det iTunes-chefen Eddy Cue selv, der ringede til kunden for at fortælle den glade nyhed om gavekortet. Kunden var en britisk kvinde, Gail Davis, og én af hendes to døtre havde downloadet app nr. 10 milliard.

Men Gail Davis troede ikke på det glade budskab og lagde røret på. Senere gik det op for hende, at hun havde begået en fejl. Hun forsøgte at ringe tilbage til Apple – uden held. Senere blev hun dog ringet op igen af en anden Apple-topchef og sagen fik dermed en lykkelig slutning.

Nu har familien i England så modtaget det store iTunes-gavekort på 10.000 dollar.

Læs også: Apples App store i ny rekord
Læs også: Læs alt - overalt

Dengang App Store åbnede i juli 2008 var der kun 500 tilgængelige applikationer, men i dag er der mere end 350.000 apps til iPod, iPhone og iPad.

Den første 1 milliard downloads var nået allerede efter ni måneder, og App Store passerede fem milliarder downloads i juni 2010.

I mellemtiden har konkurrenter som Google, Microsoft, Nokia og Samsung alle udviklet deres egne app-butikker.

Apple er også blevet kritiseret for sine strenge regler om, hvilke applikationer der får lov til at komme med i App Store. Senest har Playboy formået at komme udenom Apples porno-censur ved at udvikle en særlig web-app til iOS-platformen.

Læs også: Alligevel nøgne damer på iPad