Federer vandt legendarisk finale

Roger Federer og Rafael Nadal satte i Wimbledon-finalen en tyk streg under deres status som verdens i særklasse to bedste spillere. Først efter fem medrivende sæt fik Roger Federer hevet sin femte triumf i hus.

Roger Federer vandt i går Wimbledon for fem gang i træk og tangerede dermed Bjørn Borgs rekord. Men grusspecialisten - der vel ikke længere alene kan kaldes det - Rafael Nadal bed fra sig i finalen som måtte ud i fem sæt før Federer kunne løfte pokalen. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hvis herrernes verdensrangliste i tennis skulle give et korrekt billede, skulle Roger Federer og Rafael Nadal indtage de to øverste pladser, og så skulle der være et stort hul, inden de næste navne optrådte. Så dominerende er de to nemlig.

Og så dominerende kan de sagtens blive ved med at være et pænt stykke tid endnu. Måske endda nogle år endnu. Især fordi de begge er sultne. Roger Federer har eksempelvis endnu ikke vundet French Open, hvor han de seneste to år har tabt slutkampen til Rafael Nadal. En titel han nok skal have i hus, før han kan kalde sig alle tiders bedste mandlige tennisspiller.

Roger Federer har heller ikke vundet Davis Cup, den i særklasse mest prestigfyldte landsholdsturnering, så der venter ham fortsat mange store udfordringer.

Det gør der så sandelig også for Rafael Nadal. Faktisk har den muskuløse spanier med den drengede machocharme ikke vundet andre Grand Slam-turneringer end grusturneringen French Open, og Davis Cup har han heller ikke vundet. Til gengæld har Rafael Nadal vundet så meget ind på Roger Federer, at det samlet set i dag er meget lidt, der sportsligt skiller gruskongen fra verdens generelt bedste.

Det kan også meget vel være, at Roger Federers allerstørste udfordringer de kommende år bliver at holde sin spanske rival bag sig. Men måske er det lige netop sådan en rival, det schweiziske fænomen skal have for at fastholde den optimale motivation i lang tid endnu.

Borg så med
Blandt tilskuerne på Centre Court sad legendariske Bjørn Borg, som ligeledes vandt fem titler i træk, fra 1976 til 1980. I 1981 var han så på vej mod sin sjette, men hans i den periode hårdeste konkurrent, John McEnroe, snuppede finalesejren, og kort tid efter var svenskerens karriere reelt forbi,

Bjørn Borg var trods sine blot 25 år slidt op, manglede lysten til at træne, til at spille og ikke mindst til at vinde.

Men hvor Bjørn Borgs nederlag for 26 år siden markerede hans afsked med Wimbledon-tronen, havde et nederlag næppe været noget farvel for Roger Federer. I hvert fald ikke for altid. Selvfølgelig havde der været et her-og-nu-tronskifte, men reelt var Rafael Nadal ikke for alvor blevet græskonge med en enkelt ­triumf.

Gårsdagen finale ville selvfølgelig blive bedre husket, hvis Rafael Nadal havde stoppet Roger Federers sejrsmarch, men fordi finalen både var velspillet og særdeles spændende, vil den blive husket som en af de bedste i nyere tid.

Roger Federer vandt 7-6, 4-6, 7-6, 2-6 og 6-2, og faktisk var finalen så god, at dette års Wimbledon-turnering på sigt nok primært vil blive husket for herrernes slutkamp, til trods for at regn har været det store tema de seneste 14 dage.

De kommende små 12 måneder vil finalen også blive husket, fordi der allerede nu er lagt op til en ny stor finale næste år. Naturligvis kan der ske en del det kommende års tid, men lige efter finalen var der helt sikkert mange tilskuere på Centre Court og TV-seere rundt om i verden, der var begyndt at se frem til en tredje Wimbledon-finale i træk mellem de to.

»Han er en fantastisk spiller, og han vil også være her næste år, så jeg er glad for de sejre, jeg får, inden han tager over,« lød det også fra en smilende Roger Federer få minutter efter sin femte finalesejre.

Flest sejre i træk har fortsat britiske William Renshaw, der vandt seks gange fra 1881 til 1886 og så igen i 1889. Udover ham er Pete Sampras fra USA den eneste med syv sejre i alt, og det er bestemt realistisk, at Roger Federer kommer til at overgå dem en dag.

Selvfølgelig kan Rafael Nadal både drille, true og besejre Roger Federer i løbet af de kommende års Wimbledon-turneringer, men det er ret tvivlsomt, om andre kan det. Men som de to spillede i går, er der sikkert heller ikke så mange tennisentusiaster, der håber, at andre begynder at blande sig i deres dominans.