Actionspillet »Yakuza 4« landede til anmeldelse samme formiddag, som nyheden om jordskælvet i Japan. De følgende timer var fyldt med utrolige, tv-transmitterede billeder af flækkede motorveje og gennemhærgede japanske byer, og pludselig virkede handlingen i det kulørte gangsterspil så dagligdags og udramatisk. For mens det virkelige Japan var et ragnarok, kunne jeg løbe rundt i en digital udgave af Tokyos forlystelseskvarter i menneskemyldrende, muntert oplyste aftengader og shoppe nudler, kigge på damer og gå på bar. Omgivet af digitale figurer med dagligdags problemer summende i talebobler over deres hoveder, såsom »Jeg hader min chef«, »Nøj, hvor er jeg sulten« eller »Nu kommer jeg for sent på arbejde«. En mærkelig, omvendt verden. Det burde jo være de japanske gader, der så sådan ud, og mig, der sad og spillede et komplet overgearet simulationsspil med jordskælv, tsunamier og en mulig atomkatastrofe. Men sådan bliver både film og spil jo overhalet af virkeligheden indimellem. Og nej, alt er selvfølgelig ikke idyl og hygge i »Yakuza 4«, tværtimod. Der er masser af hypervold og dårlig stemning undervejs, når man efter tur gennemspiller fire figurers kampfyldte eventyr i den japanske, kriminelle underverden.
Og så alligevel. Der er meget dagligdag i spillets store og levende verden, som frit kan udforskes. Historien udfoldes i stemningsfulde filmsekvenser fyldt med nærbilleder, tankepauser og en bemærkelsesværdig mængde cigaretter, og der er masser af underholdende drejninger undervejs. Kernen i spillet er dog stadig de intense slagsmål, og oh, hvilke slagsmål. Man bliver så grebet af sine hovedroller, at man lider med dem, når de overmandes, og åh, hvor man dog gennemhader sine modstandere og fryder sig, når det lykkes at kvase dem ned i asfalten. Alt fra parkerede cykler til sofaer kan bruges som slagkraftige våben, og det er ultravoldeligt, ultrablodigt og virkeligt velfungerende. Skal man have en pause fra slagsmålene, er det sjovt at jagte sidegevinster. For eksempel er der bonus, hvis det lykkes en af vælte mere end 100 tilfældige fodgængere. Man kan også helt fredeligt tage ud at fiske, få massage (ret fjollet), drikke sig fuld i en bar eller synge karaoke. Det er der sikkert mange japanere, der ville ønske, at de kunne nøjes med netop nu. Og apropos den japanske katastrofe: En zombieudgave af spillet (»Yakuza: Of the End«) skulle have være udgivet midt i denne måned. SEGA har dog valgt at udskyde titlen på grund af spillets dystre, postapokalyptiske stemning. Overhalet af virkeligheden igen.
