Det var en efter danske forhold fuldstændig enestående dramatisk episode, man oplevede i København tirsdag eftermiddag, da tre røvere i en eksklusiv urmagerbutik blev såret af skud. Indehaveren af butikken var selv bevæbnet, og han tøvede ikke med at trække først.
Røveriet blev afværget, og efter kort tid var røverne i politiets varetægt bag lås og slå. De havde behov for lægehjælp, men vil overleve episoden.
Det minder om drejebogen til en banal underholdningsfilm. En forretningsdrivende har fået nok, og efter utallige røverier gennem årene er han blevet træt af den mangel på beskyttelse, han må leve med. Hvis ingen andre kan og vil, må man vel forsvare sig selv?
Det er også det spørgsmål, vi her efterfølgende må stille os selv. Det umiddelbare svar er ja.
Men både juridisk og moralsk er sagen imidlertid mere kompliceret, fordi den form for selvtægt bryder med det helt fundamentale princip, at ingen civile borgere i vores land er udstyret med retten til at opretholde lov og orden med våben i hånd.
Det er et princip, vi ikke kan gå på akkord med. Selvtægt er uacceptabelt i et retssamfund, som det vi bryster os af at leve i.
Urmageren, der skød på de tre røvere, er nu sigtet for manddrab, og han kan i princippet risikere en langt hårdere straf end de røveritiltalte, der formentlig »blot« var bevæbnet med attrappistoler.
Næste kapitel skrives i retten, og man kan allerede nu forudse, at det vil komme til at handle om forholdet mellem selvforsvar og selvtægt.
Enhver har ret til at forsvare sig selv inden for rimelighedens grænser med de midler, der er til rådighed, men selvtægt er under alle omstændigheder ulovligt. Sådan er det, og sådan bør det også være.
Det gælder i lige så høj grad den form for privat hævn, der sidste år helt åbent blev debatteret i indvandrerkredse under det eufemistiske navn erstatning, men i virkeligheden handlede om blodpenge. Det er en middelalderlig reminiscens, som ikke hører hjemme i et moderne retssamfund.
Spørgsmålet er imidlertid, om indehaveren af urbutikken har grund til at føle, at han nyder godt af retssamfundets beskyttelse. Gang på gang har han været offer for væbnede røverier med psykiske belastninger og økonomiske tab til følge.
Af praktiske grunde kan politiet naturligvis ikke yde ham særlig beskyttelse, og det forekommer derfor at være en indlysende idé at udstyre hans butik og mange andre tilsvarende med effektiv elektronisk overvågning.
Det er moderne selvforsvar. Forretningsindehavere skal ikke være bevæbnede.
