Moderne dans på museum

Men det er selvfølgelig ikke kun alderen, der gør kompagniet fortjent til at komme på museum. Kompagniet har siden grundlæggelsen i 1981 formået at bevare sin status som flagskibet inden for moderne dans i Danmark.
Derfor er det yderst velfortjent, at Teatermuseet i Hofteatret nu præsenterer en jubilæumsudstilling om Nyt Dansk Danseteater, som i 2005 smed »Nyt« væk, samtidig med, at kompagniet for først gang i sin levetid fik fast adresse, prøverum og teatersal. Alt sammen i Folketeatret i Nørregade.
Nogen let sag er det ikke at lave udstilling om et moderne dansekompagni. For registrering og arkivering er noget, der hverken har været tradition for eller tid og overskud til hos de moderne kompagnier. Alligevel er det lykkedes at lave en hæderlig udstilling koncentreret om Nyt Dansk Danseteaters 20 mest markante værker fra årene 1981-2006. Værker, der bl.a. inkluderer Anette Abildgaards »Tango«, »Ildfuglen« og »Morels Opfindelse«, Warren Spears og Randi Pattersons »En Gudedrøm«, Warren Spears' »Knudsen Variationer«, »Skagen« og »Tanne« og fra de seneste år Tim Rushtons »Working Man« og »Kridt«.
Korte og læsevenlige tekster introducerer udmærket de enkelte danseværker, der tillige er beskrevet gennem fotos og f.eks. også LP-covers, når musik af bl.a. Kenneth Knudsen og Anders Koppel har været udgivet. Men hvorfor billedmaterialet på en udstilling om moderne dans skal sløres af et lag hvidt tyl er mig en gåde og til stor irritation, da det vanskeliggør persongenkendelsen.
En næsten komplet plakatsamling fra forestillingerne er dog fint ophængt i Teatermuseets gange, ligesom det er lykkedes at fremskaffe kostumer fra »Morels opfindelse« (1989), »Skagen« (1990), »Speranza« (1991), »Stravinsky« (1993) og »Dex - a jazz odysséy« (1996). Og så er det interessant at se oversigten over Nyt Dansk Danseteaters turnévirksomhed. Først og fremmest indenlands bl.a. som medlem af Det Rejsende Landsteater, men også i Europa, Australien, USA, Canada, Mexico, Rusland, Kina, Sydafrika og Mellemøsten.
Det største scoop ved udstillingen er dog DVD-præsentationer af forskellige værker på TV-skærme. Takket være Poul Richard Pedersen, der var manager hos Nyt Dansk Danseteater 1983-2001, er der i forbindelse med jubilæet blevet udgivet en box med 12 DVDer. Dette klenodie for dansk dansehistorie rummer 40 hele danseværker koreograferet af Nyt Dansk Danseteaters kunstneriske ledere i årene 1980-1997 - Randi Patterson, Anette Abildgaard og Warren Spears. På udstillingen kunne man blot ønske at TV-skærmene var udstyret med hovedtelefoner, så dansemusikken ikke blev overdøvet af »Figaros Bryllup«, der drøner af ud højttalerne på Teatermuseets anden udstilling »Mozart-stads«.
En oversigt over DVDernes indhold er med i udstillingens glimrende katalog, der også rummer repertoire- og forestillingsoversigt og en kort årsdagbog lige fra de indledende skridt i 1979 og frem til i dag.
Interessant og sjovt er det at læse initiativtagerne Randi Patterson og Mikala Barnekows levende beretning i kapitlet »Starten - og hvad deraf fulgte«, hvor vi hører om prøvelokalet i Rantzausgade med farlige huller og gyngende gulvbrædder og kaffebaren i Griffenfeldsgade, der fungerede som kontor, og hvis mønttelefon var kommunikationsmidlet til Kulturministeriet og andre offentlige instanser. Hvilken vilje og gejst man sporer hos disse pionerkvinder, der også omfattede Anette Abildgaard og Ingrid Buchholtz.
Katalogets vægtigste afsnit er skrevet af Ole Nørlyng, der indsigtsfuldt gennemgår (Nyt) Dansk Danseteaters udvikling frem til i dag, mens Pia Stilling kort perspektiverer til udenlandske påvirkninger og andre danske eksperimenter.
Det er yderst glædeligt, at (Nyt) Dansk Danseteater både er kommet på museum, på DVD og i katalog. Nu må man blot ønske at næste skridt for det 25 år gamle kompagni, der fortsat lever af tidsbegrænsede tilskud, er, at det også kommer på finansloven.