»Tak til Jan Schou for at lave en revy, sådan som VI kan lide dem.« Sådan sagde Rottefælde-revyens direktør, Pia Ullehus, da der skulle deles blomster og kærlighedserklæringer ud efter årets revyslag – det 128. af slagsen i Caroline Amalie-lunden i Svendborg.
Jo, Rottefælden er den mest folkelige af de danske revyer med et evigt bombardement af illustrerede vittigheder og med utrættelige Jan Schou som hårdtarbejdende midtpunkt – på scenen og udenfor. Selv er han centralt placeret i løjerne, men på en facon, som også giver plads til de øvrige rottefæller. Revyens bedste nummer er ganske vist tildelt ham selv, men havde nogen kunnet gøre det bedre? Som falleret, lettere indebrændt humørsanger, der ikke længere er, hvad han aldrig har været, skal han have publikum til at synge med på alle de slagere, vi ikke kender. Skæg ide og skæg tekst af Carl-Erik Sørensen. Og endnu skæggere fremført af Jan Schou, der svinger mellem forloren jovialitet og punkteret skuffelse i det evigtunge babyfjæs, fornærmer og styrer sit publikum med størst mulige autoritet. En professionel revymand i sit es.
Ærlig indsats
Og netop den ærlige indsats er det, der smitter i Rottefælderevyen, der tillige har en hurtighed, så man tilgiver den meget. For eksempel et dumt nummer om Christiania og et endnu dummere om udkantsdanmark. Så går det bedre med regentparrets småstiklerier, afsporede DSB og den store hyldest til Netto. En blandet landhandel? Snarere et moderne lavprissupermarked. Som bonus får man hele vejen igennem masser af smittende revytoner fra Jens Krøyers orkester, der er leveringsdygtigt i alle tonearter, og som tilmed får lov at gå på scenen, når der mangler en mand eller to. Og årets revyhold kan synge. Velkommen til revyscenen til Lisbeth Kjærulff, der tager sig af de øvre luftlag – i højden både fysisk og i koleraturerne. Og i egenskab af storpruttende operasangerinde! Velkommen til den terrængående Sara Poulsen, der tillige har en appetitlig sødme. Synge kan naturligvis også dampbarnet Jesper Lundgaard, der tager kegler som schlagerkongen Hansi Hinterseer i et hysterisk alpehelvede. Han kan i øvrigt godt lige styre sin rumpevrikkende energi andre steder i revyen. Men sådan er Rottefælden nu engang. Lidt frækkere, lidt plattere, lidt mere vulgær. Men også ærlig, kærlig og særlig. Så gå trygt i fælden og få fedtet rotten til. Ja, undskyld uartigheden, men den står ikke tilbage for noget, man sagtens kunne høre i revyen.
