Det kan umiddelbart lyde som en farlig cocktail at blande den legendariske historie om Anne Frank med flamencoens iltre univers. Men i forestillingen »Anne Frank« fra 2012 formår den prisbelønnede spanske koreograf og flamencodanser María Juncal faktisk gribende at sætte fokus på de mange følelser, der rører sig i den jødiske teenagepige, da hun under den tyske besættelse af Holland går under jorden i skjul for nazisterne. Følelser, som den indespærrede Anne Frank selv har beskrevet så stærkt i sin verdensberømte dagbog, der er et unikt vidnesbyrd om livet i skjul under Anden Verdenskrig og den unge piges aggressioner, drømme, længsler og livsmod frem til august 1944. For her blev Frank-familien fundet og sendt i koncentrationslejr, hvor Anne Frank døde i 1945 to måneder før Hollands befrielse.
Ekspressiv flamencodans
I forestillingen er det ikke kun den forrygende María Juncal, der med sin ekspressive moderne flamencodans giver liv til et stort register af følelser lige fra angst, sorg og glæde til had, kærlighed og smerte. Også de seks dygtige musikere på scenen, inklusive den udtryksfulde sanger Juan Carrasco Soto, er vigtige medspillere i »Anne Frank«, hvor Bacilio Garcias flamenco-kompositioner bliver krydret med vemodige klezmer-klange, når klarinet og violin spiller op.
Vi følger Anne Frank fra hendes ankomst med sin rejsekuffert til det klaustrofobiske skjulested, hvor Hitlers stemme gennem en radio sender urovækkende budskaber, mens Marlene Dietrichs sang »Lili Marlene« fører den tyskfødte Anne Frank ind i drømmenes verden.
Spontane udbrud med rappe fodtrin
Lidt langtrukne er flere sekvenser i forestillingens første del, bl.a. kærlighedsdansen omkring dagbogen, selv om det er en fryd at se María Juncals smukke graciøse håndbevægelser. Til gengæld er der gnist i glædens spontane udbrud med rappe fodtrin, og rigtigt godt fungerer forestillingens sidste og dramatisk strammere del, hvor aggressioner, vrede, angst og frustrationer tager over i det hele tiden fine og præcise samspil mellem dans, musik og lys.
Ikke kun María Juncal har brugt flamenco til at udtrykke holocausts rædsler. Samme år, som hun skabte »Anne Frank«, havde den fremragende spanske flamencodanser Israel Galván premiere på sin stærke flamencoforestilling »Le Réel/Lo Real/The Real«, der handler om nazisternes udryddelse af en halv million romaer. Men både smuk, stærk og seriøs er María Juncals hyldest til den ikoniske Anne Frank og hendes håb, styrke og mod trods forfølgelse og krigens voldsomme rasen.
Hvad: »Anne Frank«.
Hvem: Koreografi og iscenesættelse: María Juncal.
Hvor: Republique, sidste dag 29. marts.
