»Vi bliver nødt til at se på sikkerheden omkring gravsteder på en helt anden måde«

Københavns Kommune er gået i gang med at undersøge i alt omkring 12.000 gravstene og monumenter efter en to-årig dreng i juni omkom i en ulykke på Vestre Kirkegård.

To gravstene på Vestre Kirkegård, der er blevet lagt ned. De bestod ikke kommunens test om at kunne holde til et pres på 35 kilo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Københavns Kommune er i øjeblikket i færd med at kontrollere sikkerheden ved flere tusinde gravstene og monumenter i hovedstaden. Det sker, efter en dødsulykke tidligere på sommeren, hvor en to-årig dreng mistede livet på Vestre Kirkegård.

Indtil videre har kommunen kontrolleret omkring halvdelen af de ca. 2.000 sten, som står i nærheden af områder på byens kirkegårde, som også benyttes rekreationelt.

Berlingske har interviewet serviceområdechef Jon Pape fra Teknik- og Miljøforvaltningen om kommunens indsats.

Efter den tragiske ulykke på Vestre Kirkegård har I lagt 285 gravstene ned. Det er en fjerdedel af de testede, som I har vurderet til at være til fare for brugere af kommunens kirkegårde. Har sikkerheden været godt nok?

»Det er vigtigt i den her sag at holde sig for øje, at vi aldrig før har set en ulykke som den her. Så den har betydet, at vi bliver nødt til at se på sikkerheden omkring gravsteder på en helt anden måde, end vi har gjort hidtil. Andre steder i landet er man også begyndt at se på det samme. Det her handler om, at man har haft en praksis for, hvordan man satte gravsten op, som formentlig går flere hundrede år tilbage. Efter den praksis har alle de gravstene, vi har testet, været stillet korrekt op. Men når vi ser på det i lyset af den her meget tragiske ulykke, jamen så er der en ny situation.«

Har Københavns Kommune inden ulykken ikke overvejet, at gamle gravsten kunne udgøre en sikkerhedsrisiko?

»Nej, ikke på den her måde. Ikke med de her følger. Vi har altid stillet krav til gravsten, og vi har også gennem årene lagt gravsten ned, hvis de ikke stod ret op og ned og kunne være i fare for at vælte. Men ingen har drømt om, at sådan en ulykke kunne finde sted. Så opsynet med stenene har tidligere været visuelt. Vi har set på dem, og det har vi gjort jævnligt, og hvis en sten var ved at blive skæv, og hvis man har vurderet den til at udgøre en fare, så har man lagt stenen ned. Men aldrig før er der registreret en ulykke af den her art i Danmark eller København, hvor nogen er kommet til skade eller som her er død.«

Hvem har ansvaret for, at gravstene ikke udgør en sikkerhedsrisiko for brugere af Københavns kirkegårde?

»Det er forskelligt. Mange gravsten ejes og vedligeholdes af dem, der har købt gravstedet. I ganske få situationer har vi bevaringsværdige sten, som kommunen har overtaget ejerskabet af, og som vi har ansvaret for. Og så er der såkaldte legatgravsteder, hvor de pårørende betaler kommunen for at vedligeholde gravstedet. I nogle af de tilfælde kan vi have overtaget ansvaret. Mange af stenene er meget gamle, og man har gennem tiden håndteret det forskelligt. Men vi har selvfølgelig fuldstændig styr på, hvem ejeren er, for det står i vores arkiver.«

I skriver på jeres hjemmeside - med en formaning om at tage hensyn - at byens kirkegårde »også er for de levende«. Skal det fortsat være sådan, at man kan bruge kirkegårdene rekreativt?

»Det skal det. Der er vedtaget en politik, som lægger vægt på, at kirkegårdene også kan bruges til det. Men den siger også, at det er kirkegårde, og at der er ting, som ikke er tilladt. Vi har ordensreglementer slået op på kirkegårdene, og der står, at man ikke må lege eller spille bold, og efter ulykken har vi sat ekstra skiltning op for at understrege dét. Vi har også informeret daginstitutioner, vuggestuer og børnehaver om - dem der ligger tæt på - at det ikke er et legested, og det har aldrig været meningen, at det skulle være det. Det er fint at lægge sig på græsset, hvor der ikke er gravsteder og gå rundt, men det har aldrig været meningen, at man skulle bevæge sig ind på gravsteder eller lege på kirkegården.«

Er det sikkert at færdes alene og med sine børn på Københavns kirkegårde for tiden?

»Ja, hvis man bevæger sig helt almindeligt på kirkegården, så er der ikke nogen fare eller risiko. Men man skal ikke bevæge sig ind på gravstederne, og man skal ikke røre ved monumenterne. Det har heller aldrig nogensinde været meningen.«