»Trommer er nok det, jeg vil spille, når jeg bliver stor«

Wildfred, 10 år, Christiania i København.

 

»Jeg hedder Wildfred, og jeg er ti år. Jeg bor på Norddyssen, og jeg bor sammen med min lillesøster, min far og min mor. Altså det er jo federe end at bo andre steder, fordi man kan gå rundt i alles haver. Der er ikke sådan noget privatområde og sådan noget. Og om sommeren så er der rigtig flot herude og sådan noget.

Oppe på mit værelse, ikke, der bor jeg jo sammen med Zoe, og hun er derinde ret tit, så det er sådan ret svært at være deroppe. Så det bliver fedt at få et nyt værelse.

Jeg tror bedst, jeg kan lide at spille. Altså computerspil og playstationspil og sådan noget. Lego-Harry Potter, det er meget sjovt. Det spiller jeg. Nogle gange tegner jeg sådan nogle – I har set Hobitten, ikke? Nogle gange tegner jeg de der goblinger og trolde og orker. Og så tegner jeg måske også nogle gange sådan nogle agtige syge våben og sådan noget.

Det er forskelligt, hvad jeg laver efter skole. Jeg har jo sådan en klub. Den hedder Spor 2, ikke. Nogle gange går jeg bare over på den, og så bliver jeg hentet. Og så går jeg hjem og spiller selvfølgelig, ikke. Ellers så kan jeg måske lege med en eller anden. Spor 2 er sådan en agtig sportsklub, hvor man skal gå til noget. Og den er jeg så lige kommet ind på. Vi hænger ud, og så går vi til aktiviteter. Jeg går til fodbold.

Jeg synes, det er meget sjovt, og så kan det nogle gange også være lidt træls at skulle i skole. Og ja, det er fint, ok. Det der er godt, det er frikvartererne. Og det der er skidt, det er nok lektier. Lektier, det er dårligt.

Wildfred, Børn af Danmark Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.

Mit yndlingsfag det er nok svømning. Fordi man svømmer. Og så er det også meget fedt at være nede under vandet og sådan dykke langt ned.

Jeg ønsker mig en figur, der hedder The Iron Monger. Har I nogensinde set Iron Man 1? Det er ham der, der har den der store dragt. Den på figur, den ønsker jeg mig til jul. Det er i hvert fald en af de ting, jeg ønsker mig mest.

Pizza, sushi, shawarma og burger. Det er mine livretter. Vi får mest burger.

I sommerferien er vi tit ude at rejse. Og sidste sommer så var vi i hvert fald i Frankrig. Der var vi på sådan en camp, flere camps, hvor vi spiste lækker mad og var på restauranter og sådan noget. Det var fedt. Vi var også i Sverige og på Ærø. Det fedeste sted, jeg har været, er Grækenland. Fordi at den der ø, vi var på, det var en rigtig fed ø. Vi havde sådan et hus oppe på et bjerg, hvor man havde sådan en virkelig flot udsigt, og så havde vi sådan en firhjulet-agtig motorcykel, som vi kørte på hen til strandene og alt muligt. Det var fedt. Og vandet var helt turkis.

Når jeg bliver stor, så skal jeg spille melodisk death metal. Det er en slags musik. Det er bare noget, jeg vil. Fordi at jeg synes noget musik er fedt, så vil jeg gerne spille det, når jeg bliver stor. For eksempel er der Arch Enemy. Så er der også Amon Amarth, de er også sådan lidt vikingetema og sådan noget. Ja, det er i hvert fald dem, jeg hører mest, ikke. Jeg spiller bare trommer. Jeg spiller ikke noget slags musik, jeg spiller bare rytmer på trommer. Og så går jeg også til trommer. Det er nok, det jeg vil spille, når jeg bliver stor.

Nytårsaften. Fyrværkeri mener jeg. Det er bare det bedste i hele verden. Fyrværkeri. Fordi det er så flot, og fordi det er så sygt, og fordi der er så meget, og fordi det bare er sindssygt fedt.

Jeg kan i hvert fald blive irriteret, når jeg skal sove nogle gange, fordi hvis det er måske fredag, og jeg skal sove klokken ni eller sådan noget, så kan jeg blive irriteret. Fordi jeg tænker, fredag, det er jo sådan en dag, man er længe oppe, ikke.«

Fortalt til Ditte Faber