»Det er mest sjovt at bo i byen«

Otto, seks år, Østerbro i København. Om Ottos Danmark.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh Fold sammen
Læs mere

FORTALT TIL DITTE FABER

»Jeg hedder Otto, og jeg er seks år. Jeg bor sammen med min lillebror Wilbert, min mor Betina og min far Jacob. Det er godt at bo i en lejlighed. Der er bare lige én betingelse. Det er, at jeg skal hele tiden gå op ad to trapper. Det er irriterende, fordi når man skal gå ind i et hus, skal man ligesom bare gå op ad et trin, og så er man inde ved døren. Ude på landet er der jo lidt langt over til byen. Jeg synes, det er mest sjovt at bo i byen, fordi så er man tæt på nogle butikker og sådan noget. Så behøver man ikke at køre i så lang tid eller cykle i så lang tid eller gå og blive udmattet i så lang tid for at komme hen til en butik, hvis man skal ind i én. Jeg kan godt lide at gå i butikker. Magasin og alt sådan noget. Vi køber tøj og sådan noget. Det er noget, mig og min mor elsker.

Jeg kan godt lide at lege med Lego, fordi man kan bygge alle mulige ting ud af det. For eksempel det der fængsel, som jeg har bygget til Jokeren. Og så kan man også få sådan nogle Lego-pakker, som man kan bygge af, som man kan bygge efter et blad, der er med.

Jeg laver mange forskellige ting. Ja, jeg går ind og ser lidt fjernsyn, og så leger jeg måske også lidt. Nogle gange kommer der sådan nogle tegnefilm derinde som Ninjago og Ninja Turtles og Lego Chima. Batman er min yndlingssuperhelt, fordi han er ligesom en flagermus. Han kan svæve, fordi på en af hans dragter har han sådan noget stof herude på armene, så han kan springe ud over et hus og svæve ned til et mindre hus og lande på taget.

Når jeg får ... Hvis jeg får en Lego-pakke med Batman, kan det godt gøre mig glad, fordi så kan jeg samle det, og så har jeg ligesom fået noget nyt legetøj, jo.

Det er meget dejligt at gå i skole, fordi altså man kan få nogle nye venner. For eksempel er der en af mine venner, han hedder Elias, han bor meget tæt på mig. Og så er der også en, der hedder Glen. Han bor ikke særlig tæt på mig, vil jeg sige. Ja, og så er der også noget matematik for eksempel den dér. Den der hænger derovre på væggen. Det er sådan nogle tal, man skal skrive efter prikkerne. Og så er der også noget af det matematik, der hedder hop-om-bord, hvor vi laver bogstaver. M, S, I, alt muligt.

 

Mit yndlingsfag det er »Hop om bord i larven«. Det er dér, hvor jeg har fri i skolen. Det er ligesom det sidste, vi laver hele tiden.

Jeg ønsker mig allermest to ting af Batman-Legoet. Det er sådan én, hvor Jokeren han er med. Og så den anden, det er sådan en, hvor Batman har en bil. Og så er der en af mine venner, han hedder Milo, og han har den, og det er med Gækkeren og Lynet og Batman.

Jeg ved ikke, hvad min livret er. Til aftensmad får vi sådan mest pølser og alt muligt andet og grøntsager og den slags. Jeg får ikke fredagsslik, jeg får mest popcorn og sådan noget, fordi jeg har kvalme, så det er bedst, jeg får popcorn.

Ja, det er jo lang tid siden, jeg har været på ferie. Men mest rejser vi faktisk til Mallorca. Jeg kan huske, at vi har været ude at rejse til Mallorca, hvor jeg havde fødselsdag. Jeg har ikke været ovre at rejse endnu, men på et tidspunkt skal jeg i hvert fald over at rejse i Paris, og der går ikke særlig lang tid. Det er før juleaften.

Jeg kunne godt tænke mig at være en fodboldspiller, som jeg er lige nu. Jeg spiller bare kamp og træning og sådan noget. Men så kunne jeg godt tænke mig at spille på nogle af de der store baner, som de ældre børn gør. Og så skal jeg spille på Skjold. Det er holdet, som jeg spiller på lige nu, men bare lidt større Skjold.«