Titusindvis misbruger nervemedicin

Myndighederne vil have de praktiserende læger til at udskrive langt færre recepter på nerve- og sovemedicin. Mange af dem bliver nemlig udskrevet til patienter, der er blevet afhængige af medicinen.

Omkring 100.000 hovedsageligt ældre danskere bruger de vanedannende benzodiazepiner enten som sove- eller nervemedicin. Trods Sundhedsstyrelsens anbefaling der siger, at medicinen kun bør tages få uger, er det for mange blevet til et misbrug, der står på gennem mange år. <br>Arkivfoto: Lars Andreasen Fold sammen
Læs mere

Titusindvis af danskere er afhængige af vanedannende medicin, fordi de praktiserende læger udskriver alt for mange recepter på sove- og nervemedicin.

Det mener Institut for Rationel Farmakoterapi, der i det nye nummer af tidsskriftet Rationel Farmakoterapi ser nærmere på problemerne omkring danskernes brug af de såkaldte benzodiazepiner.

Der er omkring 100.000 danske brugere af benzodiazepiner, og ifølge artiklens forfatter, praktiserende læge og lektor på Syddansk Universitet Lars Bjerrum, er hovedparten afhængige af medicinen.

Lars Bjerrum konkluderer, at benzodiazepinerne alt for ofte bliver udskrevet på et forkert grundlag, og at de bliver udskrevet til de forkerte patienter. Dertil kommer, at mange har misbrugt benzodiazepiner i årtier, hvilket er stik imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, medicinen kun bør anvendes i få uger.

Artiklen er alt efter temperament en opsang eller en påmindelse til de praktiserende læger om, at de skal være mere forsigtige med at udskrive benzodiazepiner.

»Det er dem, der sidder med receptblokken, og derfor er det også dem, der kan gøre noget ved problemet,« siger Lars Bjerrum:

»Men det er ikke noget, man bare lige gør. Det kan være svært at overbevise en umotiveret patient, der har taget benzodiazepiner i mange år, om, at det er en god idé at holde op.«

Ifølge Lars Bjerrum er det hverken livsfarligt eller ulovligt at tage eller være afhængig af nerve- eller sovemedicin, men medicinen gør brugerne sløve, svimle og fraværende, ligesom de får problemer hukommelsessvigt.

»Derfor er der en større risiko for at falde og få brud på lårbenet, hvilket er alvorligt for specielt ældre mennesker,« siger han med henvisning til, at forbruget af benzodiazepiner er langt størst blandt mennesker oppe i årene.

Bør kun tages få uger

Chef for Institut for Rational Farmakoterapi, Jens Peter Kampmann, understreger, at benzodiazepiner højst bør blive taget i nogle få uger.

»Hvis der opstår en akut eksistentiel krise, for eksempel hvis nære slægtninge dør, eller der er store problemer med søvnløshed, så kan de være meget anvendelige,« siger han og tilføjer, at manges misbrug er blevet grundlagt for årtier siden.

»De begyndte måske at tage det tilbage i 1960erne. Dengang var der ikke den store viden om bivirkningerne,« fortæller han.

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meddelte i 2003, at forbruget af nerve-og sovemedicin var for højt herhjemme. Selvom der stadig er alt for mange benzodiazepinmisbrugere, så bliver der dog færre, oplyser Lars Bjerrum.

Svært at sige nej

Formanden for de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Michael Dupont, anerkender, at der bliver udskrevet for mange recepter til benzodiazepiner af de praktiserende læger. De står for omkring 90 pct. af alle ordinationerne.

»Men patienterne skal være motiverede til at stoppe, og det er altså svært at overbevise dem om, at de skal lægge sovepillerne på hylden, efter de har taget dem i måske 20-30 år. De er helt uenige,« siger han.

Michal Dupont tilføjer, at læger er blevet langt mere restriktive med at udskrive recepter på benzodiazepiner til patienter, der ikke tidligere har fået dem.