Skæbnetime for Københavns letbane: Nu afgøres projektets fremtid

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) håber, at han torsdag får mandat af forligspartierne bag letbanen om Ring 3 på Københavns Vestegn, så loven bag prestigeprojektet kan nå at ændres før deadline, der nærmer sig hastigt.

Både på Vestegnen og i Danmarks tre største provinsbyer kommer der i løbet af de nærmeste år letbaner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Letbanesekretariatet

Efter flere stridigheder er der for alvor kommet skub i forhandlingerne om den københavnske letbanes fremtid.

Torsdag morgen mødtes forligspartierne bag aftalen, der tæller alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet, for at drøfte modellen bag letbanen, og stemningen var ifølge transportministeren så gunstig, at parterne mødes igen torsdag aften for at forsøge at nå til enighed.

De skal tage stilling til tre punkter, som ministeren har lagt frem, fordi han og blå blok kræver at se lovforslaget efter i sømmene, før det kan vedtages.

Det er nødvendigt, efter at statsrevisorerne har ytret kritik af letbanen i Aarhus, der er et projekt magen til det i København, fastholder ministeren.

Det gør han, selvom statsrevisor Peder Larsen (SF) tidligere på måneden sagde, at revisorerne »jo ikke [har] taget stilling til noget omkring letbaneprojektet i hovedstadsomådet«, men »udelukkende« har forholdt sig til Aarhus Letbane.

»Det er nøjagtigt samme projekt. Det er akkurat den samme styringsmodel, som den, vi nu har i København. Og når statsrevisorerne skriver nogle ting, så retter ministerierne som udgangspunkt ind efter det,« fastholder transportminister Hans Christian Schmidt.

Fra Lyngby til Ishøj med letbane

Transportministerens trepunkts-model og statsrevisorernes rapport vender vi tilbage til, men først lige lidt baggrund om den københavnske letbane.

Den skal løbe nogenlunde langs motorring 3, og kommer til at strække sig over 28 kilometer fra Lundtofte nord for Lyngby og til Ishøj. Prisen bliver knap fire milliarder kroner og dertil skal lægges 1,3 milliarder til indkøb af tog.

Se strækningen, som letbanen skal køre, på grafikken herunder. Artiklen fortsætter under grafikken.

Forventningen er ifølge Hovedstadens Letbane, at letbanen vil få 13-14 millioner årlige passagerer, når den står færdig i 2032, og at den vil generere 20.000 nye arbejdspladser i områderne omkring banen.

Men før letbanen kan blive en realitet, skal en såkaldt anlægslov vedtages. Anlægsloven er en forudsætning for, at projektet kan få sin næste bevilling. Loven skal senest vedtages på Grundlovsdag og var oprindeligt sat til tredjebehandling i Folketinget 1. april. Men på grund af statsrevisorernes rapport fra Aarhus bad de borgerlige partier om betænkningstid.

Forsinkelsen har ifølge Politiken allerede forårsaget en ekstrabevilling til drift og forberedelse af udbud på 25 millioner kroner.

Minister: Tre punkter skal granskes

Og så tilbage til det videre forløb og transportministerens tre konkrete punkter, som han har bedt forligspartierne forholde sig til, inden parterne mødes sent torsdag aften.

De tre punkter er:

1: Staten bør have den bestemmende og afgørende faktor, dvs. et flertal blandt medlemmerne i komiteen bag letbanen. Det er ikke tilfældet i dag, hvor der i lovforslaget om den københavnske letbane står, at staten skal udpege tre af de syv medlemmer – og dermed ikke få flertal.

»Og det var jo netop det, der gik galt i Aarhus, som statsrevisorerne kritiserede. Det var, at man mod ministeriet kunne sætte nogle ting i gang, som så endte med nogle kæmpe ekstraudgifter. Det kan man sikre sig mod her, hvor vi så i hvert fald ikke skal sidde med tre pladser ud af syv,« siger Hans Christian Schmidt.

Staten betaler ifølge aftalen 40 procent af anlægsomkostningerne, mens regionerne står for 26 procent og kommunerne for 34 procent.

2: Alle udgifter skal være efterprøvet af en tredjepart, for eksempel Ernst & Young, som staten også brugte i forbindelse med Femern-projektet. Dengang viste den eksterne undersøgelse ifølge ministeren, at der var »en stribe forhold, som skulle ændres, før vi kunne sige ja«. Også denne gang skal der derfor et sæt ekstra øjne på, kræver han.

3: Der skal budgetteres på samme måde, som staten ville have gjort med et af sine egne projekter. Og ved egne projekter, afsætter staten ifølge ministeren 30 procent i reserver »for at være på den sikre side«.

S i hovedstaden: En skandale

Den nærmere granskning af projektet, som ministeren og de blå partier kræver, har mødt kritik fra andre fløje, blandt andet fra den socialdemokratiske formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp-Andersen.

Hun mener, at der allerede er »kastet mange gode penge efter et grundigt forarbejde og detaljerede beregninger«, og forstår derfor ikke, hvorfor ministeren »sår tvivl og trækker beslutningen i langdrag«, skriver hun i en kommentar til Berlingske.

»Så hvorfor i alverden trække tiden ud – og dermed kaste dårlige penge efter gode? Hvorfor ikke bare komme i sving? Svaret blæser i vinden. Og det er faktisk lidt af en skandale.«

Men den kritik preller helt af på transportministeren.

»Jeg har ikke tøvet på noget. Jeg stiller op ovre i Folketinget, svarer på spørgsmål, og gør alt, som jeg normalt ville blive rost for. Så kommer statsrevisorerne med en rapport, og så bliver man som minister normalt rost for, at man retter ind efter den, og det er det, jeg gør nu.«

»Når ministeriet får en kritik – det er faktisk ikke mig, der får det, men det gør ministeriet – så er jeg jo bare nødt til at sørge for, at vi har taget det in mente, de er kommet med, og nu skal jeg lige have rettet den lov, så den kommer til at se rigtig ud,« siger ministeren, der er optimistisk forud for aftenens forhandlinger.