Sjælden enighed om at ændre de nationale test: »Sagligheden har sejret«

Forligspartierne bag folkeskoleforliget er blevet enige om at ændre de omdiskuterede nationale test og vil nu arbejde på at udvikle et nyt evalueringssystem. Til foråret kan 80 procent af landets skoler frivilligt vælge, om de vil gennemføre testen.

Fredag kunne undervisningsministeren præsentere en ny aftale om de nationale test. Samtlige partier bag folkeskoleforliget er tilfredse med den aftale, der er fundet frem til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De omdiskuterede nationale test bliver ikke afskaffet, men skal ændres og erstattes af et nyt testsystem.

Det står klart, efter at forligspartierne fredag nåede til enighed om en ny aftale om de nationale test. Aftalen er indgået af partierne bag folkeskoleforliget – Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.

I sidste uge præsenterede Det Nationale Forsknings- og Analysecenter, Vive, en evaluering af de nationale test, som havde affødt i alt 54 anbefalinger fra en ekspertgruppe.

Rapporten viser, at de nationale test overordnet set er sikre, når det drejer sig om en elevgruppe, men at de nationale test er usikre med hensyn til at vurdere den enkelte elevs faglige niveau.

Den nye aftale betyder, at det fra foråret bliver frivilligt for 80 procent af landets skoler, hvorvidt de ønsker at gennemføre nationale test. De 20 procent fagligt set svageste skoler skal dog stadig foretage nationale test, ligesom der vil blive foretaget et udtræk af skoler, der skal gennemføre testene, for at man kan vurdere det overordnede nationale niveau.

Politikerne er altså enige om at ændre de nationale test i deres nuværende form og vil i det kommende år arbejde på mindre forbedringer af det eksisterende testsystem, som skal gælde ved de nationale test i foråret 2021, og frem til et nyt system er udviklet.

Henrik Dahl (LA), undervisningsordfører

»Det er sagligt og pragmatisk, og man kan kun være tilfreds med at have landet sådan en aftale.«


De kommende tre til fem år vil der blive arbejdet på at udvikle et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, så testene bliver mere retvisende på elevniveau og kan anvendes som pædagogisk redskab.

I en pressemeddelelse udtaler undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

»De nationale test har vist sig at være for usikre på elevniveau. Elever og forældre skal føle sig sikre på de tilbagemeldinger, de får. Derfor er det fornuftigt at give skolerne frihed til ikke at gennemføre testene i år og sammen udvikle et mere sikkert evaluerings- og bedømmelsessystem, som folk kan stole på,« siger ministeren.

Det nye system skal – ligesom det eksisterende – være det samme over hele Danmark og omfatte alle elever på udvalgte årgange.

Tilfredse trods uenigheder

I en pressemeddelelse på Undervisningsministeriets hjemmeside udtrykker samtlige forligspartiers undervisningsordførere tilfredshed med den nye aftale. Dét på trods af, at der har været delte meninger om, hvorvidt de nationale test i den nuværende form til foråret skulle sættes i bero eller fortsætte.

Radikale Venstre har haft ønske om at sætte testene på pause. Det fortæller undervisningsordfører Anne Sophie Callesen.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi hellere havde set, at man satte det hele i bero, indtil vi var klar med et nyt testsystem. Omvendt er det vigtigste for os, at vi får et nyt testsystem, og i den mellemliggende periode har vi så indgået dette kompromis,« siger Anne Sophie Callesen.

Mai Mercado (K), undervisningsordfører

»Vi ville gerne have haft, at det var alle elever, der blev testet i år.«


Det Konservative Folkeparti har omvendt haft et ønske om at lade de nationale test fortsætte, mens man udvikler det nye testsystem. Det fortæller undervisningsordfører Mai Mercado, der peger på, at testresultaterne stadig er brugbare.

»Vi ville gerne have haft, at det var alle elever, der blev testet i år – blot uden at man tog resultaterne på elevniveau med hjem. De nationale test kan stadig anvendes på klasse- og skoleniveau og til at sammenligne på tværs af landet og på tværs af år. Det vigtigste i aftalen er, at den giver en god antydning af, hvad et kommende testsystem skal rumme. Det, at vi nu tydeligt får sagt, at der skal være et testsystem, det er det vigtigste,« siger Mai Mercado.

I Liberal Alliance er man ligeledes tilfreds med aftalen. Også selv om det ikke er alle elever, der bliver testet i foråret 2020.

»Jeg synes virkelig, at sagligheden har sejret. Det er sagligt og pragmatisk, og man kan kun være tilfreds med at have landet sådan en aftale. Vi kan sagtens leve med, at man gør testene frivillige,« siger undervisningsordfører Henrik Dahl (LA).

»Rådgivningsgruppen er blevet lyttet meget til«

Efter at de nationale test i mere end ti år har været genstand for debat i medierne, indledte Undervisningsministeriet i 2018 en evaluering af de nationale test med henblik på at skabe et solidt grundlag for at kunne tage stilling til testenes fremtid.

I den forbindelse blev der nedsat en rådgivningsgruppe, som afgav i alt 54 anbefalinger til de nationale test.

Formanden for rådgivningsgruppen, Peter Dahler-Larsen, er tilfreds med den aftale, forligspartierne har indgået.

»Generelt oplever vi, at der er blevet lyttet meget til rådgivningsgruppen, og det er vi rigtig, rigtig glade for. Jeg bemærker, at der er tale om et meget bredt dækkende nationalt kompromis, og at der er afsat plads og tid til et udviklingsarbejde af et nyt testsystem. Også det er jeg rigtig glad for,« siger Peter Dahler-Larsen og tilføjer, at han ikke har yderligere kommentarer til »de enkelte komponenter i den politiske aftale«.

Inden sommer vil regeringen fremlægge et forslag til et nyt evaluerings- og testsystem, som skal danne udgangspunkt for de videre forhandlinger.

Det er endnu uvist, hvordan man vil udforme det nye system, og hvorvidt testene fortsat vil være adaptive, så de ændrer sig efter elevens niveau, eller lineære, så de er ens for alle. Formålet er at finde frem til et testsystem, der kan anvendes til at vurdere den enkelte elevs niveau.