Shariaråd har været omdiskuterede i årevis

I England har shariaråd i mere end 15 år mæglet i muslimske ægteskabssager og blåstemplet skilsmisser. Rådgivningen er officiel og er kendt for offentligheden, men den er langt fra ukontroversiel.

I England har shariaråd i mere end 15 år mæglet i muslimske ægteskabssager og blåstemplet skilsmisser. Rådgivningen er officiel og er kendt for offentligheden, men den er langt fra ukontroversiel. AFP PHOTO/SHAUN CURRY Fold sammen
Læs mere
Foto: SHAUN CURRY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I den danske debat er såkaldte »shariaråd« de seneste dage blevet portrætteret som gedulgte undergrundsforetagender, hvor enevældige imamer i skjul for de danske myndigheder skalter og valter med islamisk ret og føler sig magtfuldkomne.

I England har shariaråd, eller såkaldte Sharia Councils, eksisteret i mere end 15 år med faste åbningstider og professionelle hjemmesider – aldeles kendt for offentligheden.

Det er den engelske mæglingslovgivning fra 1996, der har gjort det muligt for imamer at mægle i muslimske familie- og andre civilretlige sager inden for lovens rammer.

Rådene bliver især anvendt i forhold til ægteskabsrådgivning og skilsmissesager. De fleste sager hidrører kvinder, som bliver mishandlet af deres mænd, eller hvis mænd har forladt dem, og nu gerne vil have en islamisk skilsmisse.

I mange muslimske kredse i England – såvel som Danmark – anerkender familie og omgangskreds nemlig ikke den almindelige civilretlige skilsmisse, man får fra landets myndigheder.

På rådenes hjemmesider er proceduren for, at en islamisk skilsmisse kan komme i stand, udførligt beskrevet. Her fremgår det blandt andet, at manden ikke må begære skilsmisse, mens hustruen har menstruation, og at kvinden for at opnå skilsmisse typisk skal tilbagebetale medgift.

Mens mænd kan fraskille sig kvinden blot ved at ytre det, skal kvinden have en god grund til skilsmissen og have den sanktioneret af en imam – det er her, rådene kommer ind i billedet.

I modsætning til hvad navnet kan antyde, er der altså ikke tale om deciderede islamiske domstole, som forsøger at påtvinge islamisk ret, men en mæglingsinstans, der træder ind, når begge parter i en skilsmissesag er enige om, at de ønsker mægling.

Der eksisterer cirka 85 Sharia Councils i England, og mange af dem er oprettet af unge britiskuddannede muslimske advokater – kvinder såvel som mænd – for at forhindre, at muslimer kommer på kant med loven ved at frekventere fordækte kælderimamer eller undergrundsshariaråd, som det er set praktiseret i de skjulte optagelser fra TV 2-programmet »Moskeerne bag sløret«.

For år tilbage kom det frem, at også danske imamer fra tid til anden henviser kvinder til de engelske shariaråd, hvis en muslimsk mand nægter sin kone en islamisk skilsmisse.

Det kan nemlig være forbundet med fare for imamens sikkerhed, hvis han som enkeltperson lægger sig ud med en voldelig ægtemand og annullerer et ægteskab mod mandens eller familiens vilje.

Stadig kontroversielle

Selv om rådene er kendt i den britiske offentlighed, er de langt fra ukontroversielle. Rådene har fået kritik for at favorisere mænd i deres beslutninger og i værste fald fastholde kvinder i voldelige ægteskaber ved at stille en række krav til, hvornår de vil bevilge en islamisk skilsmisse.

Selv fastholder medlemmerne dog, at de mange Sharia Councils netop er til for at støtte og beskytte kvinder.

Amra Bone, der er den første kvindelige shariadommer og sidder i Birminghams Sharia Council, har i en række interview i engelske medier fremhævet sig selv som eksempel på, at shariarådene går ind for ligestilling.

Men heller ikke hun er ukontroversiel. For et stykke tid siden sagde Amra Bone, at hverken hun eller den engelske stat kan bestemme, om en mand må gifte sig med flere koner.