København får nyt udseende

Af Steen A. Jørgenssen

Hele bydele skal sikres mod voldsomme skybrud som det, der oversvømmede store dele af hovedstaden i sommeren 2011.

Derfor spiller Københavns og Frederiksberg kommune nu ud med en såkaldt skybrudsplan til tre-fire milliarder kroner. Planen lægger op til, at hovedstaden får en helt ny infrastruktur med flere grønne områder, små kanaler, vandbassiner, nedgravede rørledninger og sænkede områder, der kan klare de ekstreme vandmasser og dem ud i havnen i stedet for ned i kældrene.

Arbejdet med at skybrudssikre hovedstaden vil begynde allerede næste år, men hele klimatilpasningen af København og Frederiksberg forventes at løbe over de næste 20-30 år.

I spidsen for projektet står Københavns teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF) og Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (K).

Sænket vandstand: Skybrudsplanerne lægger op til at sænke vandstanden i Sankt Jørgens Sø og udbygge bredden på Frederiksberg-siden med en grøn strandpark. Illustration: Københavns Kommune.

Præcis hvordan de enkelte kvarterer skal sikres mod skybrud er endnu ikke på plads. Der kan blive tale om vandrør over eller under jorden, forsænkninger, grønne boulevarder, mosevækst og andre skybrudssikrende værktøjer.

Fordi den nye skybrudsinfrastruktur på sigt kan få stor betydning for, hvordan byen ser ud, behandler politikerne i første omgang en række forslag, som indeholder flere mulige løsninger.

»Vi står ved begyndelsen af et enormt projekt, der vil forandre byen markant. Planen skal først og fremmest sikre, at de store mængder regn, vi får, kan komme væk uden at skabe voldsomme oversvømmelser. Men indsatsen gør også, at vi får en endnu grønnere hovedstad med endnu flere rekreative tilbud til borgerne. I den kommende tid skal vi beslutte, hvordan vi helt konkret vil opnå dette. Det skal vi gøre i grundig dialog med borgerne, for indsatsen kommer til at påvirke mange menneskers hverdag, uanset hvilke løsninger der vælges i de to kommuner. Jeg ser frem til den politiske behandling, der begynder nu,« siger borgmester Jørgen Glenthøj.

Vandløb langs veje: Sådan kunne H.C. Andersens Boulevard midt i København komme til at se ud med vandløb og grønne arealer til at opsamle regnvandet på begge sider. Illustration: Tredje Natur.

Grønne boulevarder: Og sådan ville H.C. Andersens Boulevard se ud, når regnen siler ned under et skybrud. Vandet samles først i kanalløbet og ledes væk. Senere kan også cykelsti og den ene vejbane bruges som opsamling for vandet. Blandt forslagene, som Københavns og Frederiksberg kommuner skal drøfte senere på måneden, er grønne boulevarder langs blandt andet H.C. Andersens Boulevard, Gasværksvej på Vesterbro og Strandboulevarden på Østerbro. Foto: Tredje Natur.

Vandrør og mosevækst: H. C. Andersens Boulevard fra en fodgængers synsvinkel. Foto: Tredje Natur.

Sænket park: Hans Tavsens Park ligger lige ved siden af Assistens Kirkegård på Nørrebro. En forsænkning på tværs af parken ville under et skybrud fungere som opsamlingsbrønd for vandmasserne. Se hvordan nedenfor. Illustration: Københavns Kommune.

Oversvømmet park: Hellere en oversvømmet park end oversvømmede kældre. Illustration: Københavns Kommune.

Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal minder om, hvordan vandet ved sommer-skybruddet for to år siden væltede ned i kældre og butikker og skabte skader for seks milliarder kroner.

»Det må ikke ske igen. Vi er nødt til at handle, fordi skybruddene kommer til at ramme os oftere i fremtiden. Vi er klar med de første tre konkrete planer, der vil beskytte byens borgere og erhvervsdrivende mod oversvømmelser. Jeg synes, vi skal prioritere at skabe nye rekreative områder frem for at løse hele udfordringen med nye underjordiske rør. Men det er vigtigt, at københavnerne får stor indflydelse på valget af løsninger,« siger hun.

Sønder Boulevard: På Vesterbro kan skybrudssikringen betyde, at både Istedgade og Sønder Boulevard får sig et ansigtsløft. Her ses Sønder Boulevard som grøn vej med regnforsinkelse, der sinker vandet, inden det ledes til større skybrudsveje. Illustration: Københavns Kommune.

Vesterbro og Frederiksberg: Forsinkelsen af regnvandet kan for eksempel ske ved hjælp af vejbede, terræn ved vejbump eller render med overløbskanter. Eller som her ved hjælp af en grøn boulevard. Illustration: Københavns Kommune.

Istedgade: Langs Vesterbros hovedpulsåre foreslås det at lave regnbede som grønne strøg gennem bydelen. Ved almindelig regn flydes vandrenderne op og bliver til små kanaler. Men i tilfælde af voldsom regn eller skybrud så.... Illustration: Københavns Kommune.

Istedgade under vand: Under et skybrud bliver regnen opsamlet på tværs af hele Istedgade, som er udpeget til én af flere såkaldte skybrudsgader. Vejprofilen og kanterne dimensioneres, så gadens butikker og kældre ikke oversvømmes. (Ps. Se lige Darth Vader på Segway'en!) Illustration: Københavns Kommune.

Flere af disse skybrudsveje skal suppleres med separate regnvandsledninger, som skal opsamle den almindelige hverdagsregn.

Blandt de andre hovedforslag er at gøre Vodroffsvej på Frederiksberg til en såkaldt kanalgade og lægge trafikken på Åboulevarden i en tunnel for i stedet at bruge gadearealet til grønne skybrudsløsninger.

Video: De voldsomme skybrud, som ramte København 2. juli 2011 var det værste, man har målt i hovedstadsområdet, siden der blev indført systematiske målinger i Storkøbenhavn i 1955. Ifølge DMI faldt der 135,4 millimeter regnvand på bare et døgn. Se videoen fra dagen herunder:

Skydbrudsplanerne er et blik ind i fremtiden for alle danske byer, mener kommunerne Frederiksberg og København. Det er nemlig ikke bare hovedstaden, som er ramt af klimaforandringerne. Ifølge kommunerne viser beregningerne, at der om 100 år vil komme 25 til 55 procent mere nedbør om vinteren og kraftigere nedbør med hyppigere skybrud i sommerhalvåret.

Med andre ord: På med regntøjet.