Sådan vil politikerne give KOL-syge bedre hjælp

DF vil have en national lungeplan, og Venstre kræver opgør med berøringsangst overfor lungelidelsen.

Uffe Graack har KOL. Læs mere om ham her. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det er en frygtelig lidelse. Det er kritisk, at vi ligger så højt i statistikkerne, og at så mange danskere dør af KOL. Vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre for at rette op på det hér. KOL-patienter skal have en bedre hjælp, end de får i dag.«

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, der støtter et krav fra Danmarks Lungeforening om, at der udarbejdes en national lungeplan for at løfte indsatsen for danskere med kronisk obstruktiv lungelidelse, KOL.

Meldingen kommer, efter at en ny folkesundhedsrapport fra Københavns Kommune har påvist, at Danmark - og især hovedstaden - har noget nær den højeste KOL-dødelighed i Europa. Det fik Danmarks Lungeforening til at kritisere det danske sundhedsvæsen for ikke at have tilstrækkelig fokus på den frygtede sygdom, som både koster 6.000 danskere livet hvert år og er årsag til omkring 25.000 akutte indlæggelser.

Ifølge Liselott Blixt er det derfor relevant at udarbejde en national handlingsplan for lungeområdet på linje med de planer, der findes på kræft- og hjerteområdet. Hér skal der være fokus såvel på forebyggelse og tidlig opsporing af KOL, ligesom der skal udarbejdes en KOL-pakke med retningslinjer for det optimale udrednings- og behandlingsforløb.

»Vi skal have bedre oplysningskampagner, og der skal også være lettere adgang til at få foretaget en lungetest, som kan være noget af det, der kan få folk til at tænke sig om og eventuelt ændre livsstil,« siger Liselott Blixt.

Også Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde mener, at der er behov for forbedringer af indsatsen på KOL- og lungeområdet i det hele taget. Regioner, kommuner skal blive bedre til at samarbejde om at hjælpe blandt andet KOL-syge og efterleve de anbefalinger, der allerede ligger omkring f.eks. tidlig opsoring af sygdommen.

»Man kunne overveje at stille krav om, at læger måler lungefunktionen hos patienter, der har symptomer på KOL,« siger Sophie Løhde.

Hun mener også, at der er behov for oplysningskampagner omkring KOL - og i det hele taget et »opgør med den berøringsangst, der er omkring sygdommen«, som især rammer rygere.

»KOL er lidt blevet stemplet som en tabersygdom, og der er en ekstremt stor social ulighed i forhold til denne sygdom, hvor patienterne mødes med løftede pegefingre og en bedrevidende holdning. Det får mange til at give op på forhånd og til at undlade at tage problemerne op med deres læge,« siger Sophie Løhde.