»Så slipper du hende bare!«

Skal man gribe ind over for vold mellem kærester eller ægtefæller, eller er det en privat sag? Christina Ann Sydow var ikke i tvivl, da hun så en mand overfalde sin kæreste på gågaden i Aarhus. Hun greb ind.

Arkivfoto. Christina Ann Sydow blev afbrudt midt i julegaveindkøbende på Strøget i Aarhus i sidste uge, da en mand overfaldte sin kæreste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard

Da Christina Ann Sydow og hendes to døtre tog fra Odder til Aarhus i sidste uge, var det for at købe julegaver og hygge sig. Men julehyggen sluttede hurtigt, da de på vej ned mod banegården så et par skændes i en sidegade til gågaden.

»Der stod en mand og talte højt og voldsomt ind i hovedet på sin kone eller kæreste. Han var en stor fyr. Meget stor. Rockertype, to meter høj med hættetrøje og bomber-jacket,« forklarer Christina Ann Sydow, der er arkitekt og grafisk designer.

»Jeg havde jo pigerne med, så vi blev ved med at gå, men jeg kiggede mig over skulderen og opdagede efter cirka 50 meter, at manden havde skubbet pigen om bag en varevogn. Han holdt fast i hende og ruskede hende. Hun skreg og var tydeligvis bange.«

47-årige Christina Ann Sydow er med egne ord »fortrolig med sin egen fysiske formåen«. Hun kan det, man på godt jysk kalder »at råbe igennem«. Så hun råbte, så højt hun kunne: »SÅ SLIPPER DU HENDE BARE!«

»Hvis jeg havde haft en lille pibestemme, havde jeg nok følt mig usikker. Men jeg ved, at jeg kan råbe folk op på lang afstand. Og det lykkedes mig da også at forstyrre det rum, han havde skabt til at forulempe hende. Det hjalp også, at jeg ikke var alene om det. Der var jo 200 andre mennesker på gaden, som var ude at købe julegaver, så jeg følte mig tryg,« forklarer hun.

Da manden hørte råbet, slap han sit tag i kvinden, som begyndte at gå væk fra ham. Manden fulgte efter hende, men det gjorde Christina Ann Sydow også, mens hun ringede til 112.

»Han skubbede hende ind i en smøge. Jeg stod på den anden side af gaden og lod som om, jeg var meget optaget af en Imerco-udstilling, mens jeg afgav signalement til politiet i røret og ventede på, at der kom en patruljevogn. Den ankom efter fem-ti minutter, men det føltes selvfølgelig som en evighed,« husker hun.

Christina Ann Sydow havde på dette tidspunkt også fået kontakt til en anden mand, der også havde været opmærksom på optrinnet og ville ringe til politiet. De aftalte, at hun ringede, men manden blev på stedet og ventede sammen med Christina Ann Sydow.

»Det gav en form for moralsk opbakning, at han også var der. Også fordi man måske har en vis andægtighed over for at ringe til politiet. Skal man, eller skal man ikke? Er det mig, der er overfølsom? Det er den slags tanker, der løber gennem hovedet på en,« forklarer Christina Ann Sydow.

Hun kender ikke udfaldet af sagen, for da politiet ankom, tog betjentene over. Men Christina Ann Sydow er i dag glad for, at hun blandede sig.

»Jeg kunne godt have hyttet mit eget skind og tænkt, at det var for voldsom en oplevelse for mine piger. Men sådan er livet, det er ikke altid lige kønt. Og så nåede jeg nok i virkeligheden ikke at tænke så meget over det. Jeg gjorde det bare. I min begrebsverden er der ikke nogen, der skal slås. Ingen skal straffes korporligt. Det er ikke sådan, man løser konflikter.«

Efter episoden var pulsen godt oppe hos både Christina Ann Sydow og hendes døtre på 11 og 15. Så de satte sig ind på en café og talte oplevelsen igennem.

»Pigerne var bange på mine vegne, fordi de troede, at jeg ville konfrontere manden. Så jeg skulle lige fortælle dem, at jeg ikke havde tænkt mig at smide mig ind mellem dem. Vi fik det lidt på afstand og fik grint lidt ad det,« fortæller Christina Ann Sydow, som har det fint med, at hun greb ind. Og hun ville gøre det igen:

»Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg læste i avisen, at en var blevet banket, og jeg ikke havde gjort noget.«