»Kan det passe, at man er alene i sådan en situation?«

Da Mette Nexmand i sommer blev overfuset med sjofelheder og seksuelle kommentarer under en tur i metroen, var der ingen, der hjalp hende. Det burde ligge på rygraden at gribe ind i sådan nogle situationer, mener hun.

46-årige Mette Nexmand blev forulempet i metroen af en ung mand, men føler at det virkelige svigt ligger i en manglende reaktion fra nogle medpassagerer. »De kunne måske bare have sendt mig et blik eller spurgt, om jeg var okay. De kunne bare have markeret én eller anden form for bekymring. Men det gjorde de ikke,« siger hun. Fold sammen
Læs mere

»De var hamrende ligeglade«.

Ordene falder fra Mette Nexmand, da hun skal beskrive, hvordan en gruppe mænd reagerede, mens de overværede Mette Nexmand blive verbalt overfuset af en ung mand i metroen i København.

Som så mange andre gange var den 46-årige journalist Mette Nexmand stået på metroen ved Fasanvej Station. Men en lun torsdag aften i maj i år skulle turen blive ubehagelig. Hun havde en herrecykel på slæb og tog derfor stående plads i vognen tæt på en gruppe unge mænd. Den ene af dem fandt hurtigt lejlighed til at kommentere det faktum, at Mette Nexmand stod med en herrecykel.

»Det grinede jeg ad,« siger Mette Nexmand.

Men grinet stivnede, og hun slog blikket i jorden, da den unge mand begyndte at overdænge hende med sjofelheder og seksuelle bemærkninger.

»Han bliver bare ved med at komme med sjofelheder. Havde jeg ikke haft cyklen med mig, var jeg bare gået ned i den anden ende af metroen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Han var simpelthen så grov og blev ved. På et tidspunkt blev jeg febrilsk, rodede med mine ting og endte med at tabe mit dankort,« siger Mette Nexmand.

»Nu står hun med røven i vejret,« husker hun, at fyren sagde:

»Han kaldte mig luder og alt muligt andet sjofelt. Jeg er overhovedet ikke sart. På ingen måde. Men i den situation fik jeg hjertebanken og blev bange. Selv om jeg er voksen og føler, at jeg kan tackle næsten hvad som helst, blev jeg presset, da jeg stod dér og ikke kunne komme væk. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan jeg havde haft det, hvis det var blevet fysisk,« siger Mette Nexmand.

Svigt i manglende reaktion

Berlingske sætter i disse dage fokus på, hvor gode danskerne er til at gribe ind, når vores medmennesker udsættes for uretfærdigheder i det offentlige rum. I dag lyder opfordringen fra beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R), at vi skal turde handle mere, når vi overværer personer blive diskrimineret.

Da Mette Nexmand i august første gang fortalte sin historie i et debatindlæg i dagbladet Politiken under overskriften »Vi er en nation af lurepassere«, medførte det stor debat. Især fordi der ikke var nogen, der handlede og blandede sig.

 

Der var ikke mange personer i metroen den aften i maj. Der var gruppen af drenge, hvoraf den ene overfusede Mette Nexmand, og umiddelbart ved siden af sad en gruppe mænd midt i 30erne. De kan ikke undgå at have hørt optrinnet, mener Mette Nexmand. De sad derimod og smågrinede, og da Mette Nexmand stod af metroen, slog det hende, at de havde siddet der hele tiden. Hun troede, at de var på »samme hold«. Det var de ikke.

»Jeg føler mig svigtet og såret af mændene, der overhørte det. De grinede ad det og syntes, at det var skidesjovt. Jeg forlanger ikke, at de skulle blande sig, for det kan være farligt, hvis ham fyren havde haft en kniv eller lignende. Men jeg efterlyser, at de havde taget situationen alvorligt. De kunne måske bare have sendt mig et blik eller spurgt, om jeg var okay. De kunne bare have markeret én eller anden form for bekymring. Men det gjorde de ikke,« siger Mette Nexmand og fortsætter:

»Hvad hvis det var sket på en mørk vej, og de her fyre var på vej hjem fra værtshus og havde set det samme udspille sig: Ville de så også bare skride? Kan det virkeligt passe, at man er alene i sådan en situation?«Efterfølgende har Mette Nexmand været gal. Ikke så meget på drengen, der overfusede hende. For han havde »nogle problemer«, som Mette Nexmand formulerer det. Det virkelige problem og svigt ligger i den manglende reaktion fra de omkringstående mænd.»Jeg tænker, at det må ligge på rygraden, at man griber ind i sådan nogle situationer. Det er, som om vi holder sådan nogle episoder ud i udstrakt arm. Jeg mener, at vi kan blive bedre til at blande os og sige fra. Hvis kassedamen i supermarkedet bliver overfuset, må vi da godt bede personen om at holde sin kæft.«